Egentligt hjemmerøveri mod sårbare ofre i Helsinge: To unge domfældes trods forudgående hashhandel og udvises permanent

Røveriet den 13. august 2023 – ofre, gerningsmænd og forudgående bekendtskab

Den 13. august 2023 ca. kl. 20-21 opsøgte de to tiltalte Forurettede 1 og Forurettede 2 på deres bopæl i Helsinge. De forurettede var sårbare personer; omstændighederne i sagen indikerede, at der foregik hashsalg fra adressen, og at mange unge i lokalområdet kendte til dette.

Begge tiltalte havde et forudgående kendskab til de forurettede:

• Tiltalte 2 havde besøgt adressen mindst 6-7 gange for at købe hash og havde ved en tidligere lejlighed taget ca. 800 gram hash fra Forurettede 1.
• Tiltalte 1 havde købt hash hos Forurettede 1 og ved ét tilfælde – på en kammerats (Vidne 5's) foranledning – hjulpet med havearbejde på adressen.

Under besøget gennemsøgte de to tiltalte hjemmet, afkrævede de forurettede penge og stoffer og borttog 500 gram hash (fundet af Tiltalte 1 i garderoben) samt en karton cigaretter (11 pakker, taget af Tiltalte 2 fra soveværelset). Tiltalte 2 havde en hardball-revolver (attrapvåben) i lommen, som han under søgningen tabte ud af lommen flere gange, ligesom plastikdele til pistolen og en patron blev efterladt ved gerningsstedet.

Byrettens dom var anket af begge tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og formildelse, herunder frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden påstod domfældelse og skærpelse.

De tiltaltes ændrede forklaringer og ny vidneførelse i landsretten

Begge tiltalte afgav supplerende forklaringer for landsretten, der afveg væsentligt fra byretsudsagnene.

Tiltalte 1

Han forklarede, at de gik til de forurettede for at købe hash – ikke for at begå røveri. Han begyndte at lede efter hash, fordi han ikke troede på, at Forurettede 1 ikke havde noget. Han fandt 500 gram hash i garderoben og forlod stedet med det, uden at have truet eller voldt nogen. Han kendte ikke til hardball-pistolen og kunne ikke forklare, hvorfor dele hertil var fundet ved gerningsstedet og selve pistolen hos ham. Han benægtede kategorisk at have udsat Forurettede 1 for seksuelle overgreb.

Tiltalte 2

Han forklarede, at besøget var Person 1's idé, og at de tog af sted for at hente hash – ikke for at begå røveri. Han erkendte at have skubbet Forurettede 2, og at han medbragte hardball-pistolen (som han havde glemt i lommen fra en tidligere lejlighed), men bestred at have trukket den frem eller truet de forurettede. Han tog cigaretterne fra soveværelset og gemte dem i et buskads. I byretten havde han forklaret usandt af frygt for Person 1.

Nye vidner

• Vidne 4 (ven til Tiltalte 2) bekræftede at have fulgt Tiltalte 2 til adressen 4-5 gange for at købe hash, senest den 11. august 2023.
• Vidne 5 (barndomsven til Tiltalte 1) bekræftede, at han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde slået græs og klippet hæk hos de forurettede, og at man mod betaling i kontanter eller vodka kunne købe hash hos Forurettede 1.
• Vidne 3 (it-analytiker, politiet) forklarede om lokationsdata fra to fundne telefoner, herunder at én koordinat var forbundet med stor usikkerhed, og at fraværet af geolocation ikke nødvendigvis betyder, at telefonen ikke har befundet sig på gerningsstedet.

Skyldkendelsen: Røveri bevist – hjemmerøveri-kvalifikationen efter § 288, stk. 2 stadfæstet

Grundlæggende skyldspørgsmål (alle 12 stemmer)

Såvel de 9 nævninge som de 3 juridiske dommere tiltrådte byrettens bevisresultat: De tiltalte opsøgte de forurettede, afkrævede dem ved vold og trussel om vold – herunder med en hardball-revolver – penge og stoffer, gennemsøgte hjemmet og borttog cigaretter. De 9 nævninge fandt dog ikke de specifikke voldshandlinger og trusler beskrevet i bulletpoints 4-6 i tiltalen bevist. Under retsplejelovens § 931, stk. 2, der kræver mindst 6 nævningestemmer og mindst 2 dommerstemmer for en for tiltalte ugunstig afgørelse, er begge tiltalte skyldige i røveri i det ovenfor angivne omfang.

Hjemmerøveri-kvalifikationen under straffelovens § 288, stk. 2

Det centrale retsspørgsmål var, om røveriet var et egentligt hjemmerøveri og dermed kvalificeret efter § 288, stk. 2 (strafmaksimum 10 år mod 6 år for alm. røveri). Retten fortolkede bestemmelsen i lyset af forarbejderne til Lovforslag nr. L 209 af 25. maj 2011, som anfører, at kun egentlige hjemmerøverier er omfattet af skærpelsesreglen, og at dette forudsætter:

• At gerningsmand og offer ikke har haft forudgående personlige relationer,
• At motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og
• At gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme.

Flertallet (6 nævninge + 3 dommere) fandt, at de tiltaltes tidligere hashkøb hos de forurettede og Tiltalte 1's ene havehjælp ikke udgjorde forudgående personlige relationer af en sådan karakter, at røveriet falder uden for hjemmerøveri-bestemmelsen. Med 9 stemmer for og 3 nævninge imod er kravet i retsplejelovens § 931, stk. 2 opfyldt, og begge tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Frifindelse af Tiltalte 1 i Forhold 2: Utilstrækkelig nævningeopbakning til domfældelse

Sagen indeholdt et særskilt Forhold 2 mod Tiltalte 1 vedrørende en seksualforbrydelse mod Forurettede 1 – behandlet bag lukkede døre. Afstemningen i landsretten fordelte sig som følger:

Under retsplejelovens § 931, stk. 2 kræves mindst 6 nævningestemmer for en domfældelse på skyldsspørgsmålet. Da kun 4 nævninge stemte for domfældelse – selv om de juridiske dommere og et samlet stemmeflertal ville have domfældt – frifindes Tiltalte 1 i Forhold 2.

Som konsekvens heraf frifindes Tiltalte 1 tillige for Forurettede 1's erstatningspåstand om tortgodtgørelse knyttet til dette forhold.

Afgørelse: Straffe, udvisning, konfiskation og erstatning

Straffe

Alle 18 stemmer (enstemmigt) for begge strafudmålinger. Der er navnlig lagt vægt på forholdets karakter som hjemmerøveri over for to sårbare forurettede og brug af attrapvåben. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet for strafniveauet i hjemmerøverisager.

Udvisning

• Tiltalte 2: 14 stemmer for, 4 imod. Udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7 (straf på mere end 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel). Henvisningen til § 32, stk. 5, nr. 1 (dagældende) udgår; i stedet henvises til § 32, stk. 4, nr. 7. Udvisningen vil ikke med sikkerhed stride mod Danmarks internationale forpligtelser.
• Tiltalte 1: 18 stemmer (enstemmigt). Byrettens udvisning stadfæstes – indrejseforbud for bestandig.