LandsrettenØstre Landsret har den 23. januar 2025 afsagt dom i en sag vedrørende en irakisk statsborger, der er tiltalt for omfattende kriminalitet, hvoraf det mest alvorlige forhold er brandstiftelse i en beboelsesejendom under livsfarefulde omstændigheder. Sagen er anket af Anklagemyndigheden fra Retten i Glostrups dom af 14. december 2023, hvor byretten tilkendte fængsel i 3 år men alene tildelte en advarsel om udvisning frem for ubetinget udvisning. Landsretten ændrede udvisningsafgørelsen efter en detaljeret proportionalitetsvurdering, idet retten fandt udvisning begrundet, men fastsatte indrejseforbuddets varighed til 6 år.
Tiltalte, der kom til Danmark som 2-årig, blev den 13. februar 2023 anholdt for at have sat ild til en bunke plasticsække i vindfanget til en beboelsesejendom i Høje Taastrup. Branden spredte sig hurtigt til trappegangen og forårsagede skade på ejendommen for mindst 3.750.000 kr. Ifølge en farlighedserklæring fra DBI spærrede røg og flammer de eneste flugtveje for beboere på 1. etage og op, hvilket udsatte mindst én beboer for overhængende livsfare. Beboeren blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalet for røgskader og fik renset lungerne for sod.
Tiltalte nægtede sig skyldig i, at han forud så livsfare, men forklarede, at han antændte sækkene for at komme af med affaldet og for at vise, at det kunne være farligt. Retten fandt det bevist, at han i hvert fald anså det for overvejende sandsynligt, at han udsatte beboere for overhængende fare, da han var bekendt med ejendommens indretning og flugtveje.
Ved samme lejlighed i november 2022 blev tiltalte desuden fundet skyldig i en række færdsels- og stofforhold:
| Forhold | Lovhjemmel | Beskrivelse |
|---|---|---|
| 2 | Færdselsloven § 117 | Spirituskørsel (mindst 1,48 promille) |
| 3 | Færdselsloven | Kørsel under påvirkning af THC |
| 4 | Færdselsloven § 117 d, stk. 2 | Kørsel uden erhvervet kørekort |
| 5 | Lov om euforiserende stoffer | Besiddelse af 1,76 gram hash til eget brug |
| 6 | Knivloven § 7, stk. 2 | Besiddelse af to knive på offentligt sted |
Tiltalte har en tidligere strafferegisterfortid, der inkluderer domfældelse for personfarlig vold mod DSB-funktionærer og en betinget udvisning fra 2017, hvor han blev advaret om, at fortsat kriminalitet ville medføre ubetinget udvisning.
Retten i Glostrup idømte tiltalte fængsel i 3 år samt en bøde på 10.200 kr., førerretsfrakendelse i 3 år og 6 måneder og konfiskation af stoffer og knive. Vedrørende udvisning delte dommerne sig 2 til 1: flertallet fandt udvisning uproportionalt pga. tiltaltes stærke danske tilknytning og svage irakiske bånd, og tildelte derfor kun en advarsel. Mindretallet fandt udvisning begrundet med et indrejseforbud på 10 år. Afgørelsen faldt efter flertallet, og tiltalte fik alene advarsel.
Anklagemyndigheden anede dommen til Østre Landsret med følgende påstande:
Tiltalte nedlagde påstand om formildelse af straffen og stadfæstelse af advarslen. Parterne var enige om, at bøden skulle ophæves. Bestemmelserne om konfiskation og førerretsfrakendelse var ikke omfattet af anken.
Udvisningssagen foregår i medfør af Udlændingeloven § 22, jf. Udlændingeloven § 26. Spørgsmålet om, hvorvidt udvisning må ske, afgøres efter bestemmelsen i stk. 2, der stiller krav om, at udvisning ikke med sikkerhed må være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, primært Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv.
Landsretten understregede, at proportionalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i Menneskerettighedsdomstolens praksis, især dommen i Maslov mod Østrig, hvor der skal lægges vægt på:
Retten henviste desuden til visumbekendtgørelsens regler om, at irakiske statsborgere med udløbet indrejseforbud som udgangspunkt kun får visum i ekstraordinære situationer, hvilket betyder, at et tidsbegrænset forbud giver en reelt eksisterende udsigt til at vende tilbage. Landsretten lagde betydelig vægt på, at indrejseforbuddets længde kan tillægges betydning som en faktor, der gør en eventuel udvisning forenelig med menneskerettighederne, jf. praksis i Goma mod Danmark, Noorzae mod Danmark og Sharafane mod Danmark.
Landsretten tiltrådte byrettens strafudmåling på fængsel i 3 år, idet den lagde særlig vægt på den meget alvorlige karakter af brandstiftelsen efter Straffeloven § 180 og den skete livsfare. Bøden på 10.200 kr. udgik i overensstemmelse med parternes påstande og praksis fra UfR 2019.1968.
Vedrørende udvisning fastholdt landsretten, at betingelserne i udlændingeloven var opfyldt. I proportionalitetsvurderingen konstaterede retten, at tiltaltes tilknytning til Danmark uden tvivl er langt stærkere end til Irak, da han er opvokset her og har forældre og søskende i landet. Dog fandt landsretten, at han ikke var helt uden forudsætninger for at etablere sig i Irak, da han har besøgt landet, taler sproget og gennem familien har kendskab til skik og kultur.
Efter en samlet vurdering, herunder henset til kriminalitetens karakter og omfang sammenholdt med tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Irak, finder landsretten, at udvisning ikke i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Landsretten lagde vægt på, at brandstiftelsen udgør meget alvorlig personfarlig kriminalitet, og at tiltalte tidligere var dømt for vold og allerede var blevet advaret om udvisning. En udvisning anses derfor for nødvendig til forebyggelse af forbrydelser. Imod en permanent løsning pegede retten på tiltaltes alder og lange ophold i Danmark:
Efter omstændighederne i sagen vil et indrejseforbud for bestandig være uproportionalt efter artikel 8, og indrejseforbuddets varighed kan derfor passende fastsættes til 6 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom i de anketede dele med følgende ændringer:
Sagen er behandlet af Østre Landsrets 10. afdeling med domsmanddeltagelse. Afgørelsen markerer en præcisering af, hvordan et tidsbegrænset indrejseforbud kan balancere det statlige hensyn til sikkerhed mod en opvokset udlændings privatlivsudøvelse, når der ikke foreligger etableret egen familie, men derimod en gentaget personfarlig adfærd efter tidligere advarsel.
