LandsrettenØstre Landsret behandlede tre sammenhængende sager fra Panama Papers-komplekset om, hvorvidt det panamansk-registrerede selskab Orba Global Inc. var skattepligtigt til Danmark, samt om beskatning af overførsler mellem selskabet og dets to danske eneejere. Landsretten fandt, at selskabet havde ledelsens sæde i Danmark, at overførslerne til selskabet var skattepligtige tilskud, og at hævningerne var maskeret udbytte. Skatteministeriet blev frifundet.
Sagen udspringer af SKATs (nu Skattestyrelsen) køb i efteråret 2016 af lækkede oplysninger fra en anonym kilde i det såkaldte Panama-kompleks. Købet skete med hjemmel i en politisk aftale fra 4. maj 2010 indgået af samtlige Folketingets partier og under løbende orientering af Skatteudvalget.
Blandt de købte dokumenter var oplysninger om Orba Global Inc., et selskab stiftet og registreret i Panama den 13. juli 2005, der var ejet af ægteparret Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Dokumenterne omfattede bl.a. en fuldmagt ("power of attorney") af 14. juli 2005, der gav ægteparret uindskrænket ret til at tegne og lede selskabet.
Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelser af 24. november 2021 SKATs forhøjelser, og sagerne blev efter henvisning fra Retten i Hillerød behandlet ved Østre Landsret, jf. retsplejeloven § 226.
Sagen rejste for det første spørgsmålet, om Orba Global Inc. var et selvstændigt skattesubjekt og fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6.
Skatteministeriet gjorde gældende, at ægteparret som eneejere og befuldmægtigede reelt forestod den daglige ledelse fra Danmark, hvor de var bosat. Bestyrelsen i Panama havde ingen reel funktion: de fem oprindelige bestyrelsesmedlemmer var ansatte i det panamanske advokatfirma og bestred mellem 4.940 og 10.227 bestyrelsesposter hver, ét medlem var afgået ved døden i 2005, og der var alene afholdt fem bestyrelsesmøder på ni år.
Sagsøgerne gjorde gældende, at selskabet var lovligt stiftet i Panama med en lovligt indsat ledelse, der traf de driftsmæssige beslutninger der, og at en fuldmagt aldrig kan udgøre ledelse. Subsidiært blev gjort gældende, at selskabet i givet fald måtte anses for en transparent nullitet.
Sagsøgerne nedlagde principal påstand om ugyldighed med følgende anbringender:
Skattemyndighederne anså overførslerne fra ægteparret til selskabet (fire beløb i 2006 på i alt 1.350.000 kr., et værdipapirdepot i 2009 og løbende indsætninger 2009-2013) for skattepligtige tilskud efter statsskatteloven § 4, og hævningerne fra selskabet (i alt 1.912.953 kr.) for maskeret udbytte efter ligningsloven § 16 A.
Sagsøgerne fastholdt, at der var tale om udlån og tilbagebetaling af lån, og at der ikke kunne stilles krav om lånedokumentation bagudrettet, da selskabet civilretligt hørte under panamansk ret uden regnskabspligt. De gjorde endvidere gældende, at beskatningen førte til en ulovhjemlet trippelbeskatning af allerede beskattede midler.
Selvstændigt skattesubjekt og hjemsted
Landsretten lagde til grund, at selskabet var lovligt stiftet i Panama med begrænset hæftelse, og at ægteparret over for de danske myndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt. De var derfor afskåret fra at få medhold i, at selskabet ikke var det, jf. Højesterets dom i U.2024.4206.
Under hensyn til de udstedte fuldmagter, der gav ægteparret en generel og ubegrænset råderet, og da alle beslutninger om investering og overførsel af midler blev truffet af dem, fandt landsretten det godtgjort, at den faktiske ledelse blev varetaget af ægteparret og ikke af bestyrelsen i Panama. Selskabet havde dermed ledelsens sæde i Danmark og var skattepligtigt hertil.
Ekstraordinær genoptagelse
Ægteparret havde, også på selskabets vegne, handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattemyndighederne kom først ved redegørelsen af 17. august 2017 i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, og varslingerne af 16. og 29. november 2017 var derfor rettidige, jf. § 27, stk. 2.
Tilskud og maskeret udbytte
Da der ikke forelå gældsbrev, låneaftale eller bogføring, var det ikke godtgjort, at overførslerne var lån. Forhøjelsen af selskabets indkomst som tilskud var derfor berettiget, og hævningerne udgjorde maskeret udbytte for ægteparret, jf. ligningsloven § 16 A.
Ugyldighed
Landsretten fandt intet grundlag for at fastslå utilstrækkelig sagsoplysning eller tilsidesættelse af retssikkerhedsloven eller EMRK artikel 6. At sagen havde været undergivet ansvarsvurdering kunne ikke føre til et andet resultat.
Resultat
Skatteministeriet frifindes.
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 skal betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.
