LandsrettenSagen vedrører en varebilchauffør, der er anholdt og tiltalt for tre separate forhold af tætkørsel på Helsingørmotorvejen den 28. juli 2022. Østre Landsret stadfæstede Retten i Helsingørs dom vedrørende skyldsspørgsmålet og bødestraffen, men nedsatte den ubetingede frakendelse af førerretten fra 1 år til 6 måneder.
Den 28. juli 2022 blev tiltalte filmet under kørsel i sydlig retning ad Helsingørmotorvejen. Over en strækning på flere kilometer kørte han tre gange med ekstremt kort afstand til forankørende køretøjer. Politiets målinger viste rådighedstider ned til 0,24 sekunder ved hastigheder på op til 127 km/t. Tiltalte blev standset af politiet, der foreviste videooptagelserne. Sagen blev afgjort ved Retten i Helsingør den 1. juni 2023, hvor tiltalte blev fundet skyldig og idømt bøde samt frakendelse af førerretten i 1 år. Tiltalte anede dommen til Østre Landsret, som afsagde kendelse den 22. oktober 2024.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf samt ubetinget frakendelse af førerretten, jf. Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 1, jf. Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 6. I landsretten fremsattes subsidiært påstand om skærpelse af bøden.
Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse. Tiltalte bestridede målingerne og hævdede, at han subjektivt holdt en sikker afstand svarende til over en bils længde. Han pegede på, at han sad højt med godt udsyn, og at varebilen var udstyret med automatisk bremse, der ville have forhindret en farlig påkørsel. Subsidiært påstod forsvareren rettens mildeste dom samt formindelse af frakendelsestiden.
Striden drejede sig om, hvorvidt de registrerede rådighedstider udgjorde en objektiv fare for færdselssikkerheden, samt om de tre tætkørselsforløb måtte anses for én sammenhængende overtrædelse eller tre selvstændige forhold. Tiltalte henviste til sin reaktionsevne og bilens automatsystem. Anklagemyndigheden lagde vægt på, at tætkørslen var rettet mod tre forskellige biler over adskilte strækninger, hvilket ifølge Færdselsloven § 118, jf. § 15, stk. 3 udgør flere selvstændige lovovertrædelser.
Byretten fandt videooptagelserne og politiets målinger tilstrækkelige til at fastslå skyld. Landsretten tiltrådte denne vurdering og lagde særlig vægt på, at den korte rådighedstid i sig selv dokumenterede manglende mulighed for at reagere ved pludselig bremsemanøvre fra den forankørende. Vedrørende opdelingen i tre forhold udtalte landsretten:
Landsretten tiltræder endvidere, at de tre kørselssituationer, som har fundet sted over en samlet afstand på flere km og angår forskellige forankørende biler, må anses for tre selvstændige lovovertrædelser, uanset at de er begået i forlængelse af hinanden under det samme kørselsforløb.
Vedrørende frakendelsen fandt landsretten, at tiltalte havde handlet i strid med færdselssikkerheden, men nedsatte straffen med henblik på helhedsvurderingen:
Det tiltrædes endvidere, at tiltalte er frakendt førerretten som sket, idet frakendelsestiden efter en samlet vurdering dog findes at skulle fastsættes til 6 måneder.
Bødestraffen på 3.750 kr. blev fastholdt, idet den var udmålt under hensyn til tiltaltes manglende indkomst og modtagelse af kontanthjælp.
Østre Landsret stadfæstede Retten i Helsingørs dom med den ændring, at frakendelsestiden fastsættes til 6 måneder regnet fra landsrettens dom. Bødestraffen på 3.750 kr. med en forvandlingsstraf på 6 dages fængsel fastholdes ubetinget. Statskassen betager omkostningerne for landsretten.
