LandsrettenGrønlands Landsret behandler en kæresag, hvor anklagemyndigheden anmoder om 2 års forlængelse af længstetiden for en psykiatrisk foranstaltning idømt en kvinde i 2014. Sermersooq Kredsret havde nægtet forlængelsen, og landsretten stadfæster denne beslutning, idet der ikke foreligger de fornødne særlige omstændigheder, navnlig henset til at domfældte under kæresagen er blevet idømt en ny, sammenlignelig foranstaltning uden længstetid.
Domfældte (født 1992) blev ved Sermersooq Kredsrets dom af 3. marts 2014, med senere ændringer, idømt en psykiatrisk foranstaltning med en fastsat længstetid i medfør af kriminallovens § 158, stk. 1.
Anklagemyndigheden anmodede om forlængelse af længstetiden med yderligere 2 år. Sermersooq Kredsret nægtede at tage anmodningen til følge ved beslutning af 17. marts 2025 (KS-SER-45-2025), og anklagemyndigheden kærede herefter beslutningen til Grønlands Landsret.
Parternes påstande for landsretten:
Under kæresagens behandling afsagde Retten i Hjørring dom den 24. april 2025, hvori domfældte fandtes skyldig i overtrædelse af bl.a. adskillige forhold om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste) begået i perioden december 2021 til januar 2024.
Retten i Hjørring dømte domfældte i medfør af straffelovens § 68 til en ny psykiatrisk foranstaltning uden længstetid, med vilkår om at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
Domfældte forklarede under sagen, at hun aktuelt bor på institution (A1), at hun står på venteliste til Aqaa, og at hun har fuld daglig udgang. Hendes relation til sin mor er positiv — de ses ugentligt.
Landsretten påpeger, at forlængelse af en fastsat længstetid efter kriminallovens § 158, stk. 1, 2. pkt. kræver, at der foreligger særlige omstændigheder.
Landsretten fastslår, at den nye foranstaltning uden længstetid, idømt ved Retten i Hjørrings dom af 24. april 2025, i medfør af kriminallovens § 160, 2. pkt. må anses for alene fastsat for de nye forhold. Domfældte er således undergivet to samtidige foranstaltninger, der begge fortsat gælder for hende.
Hvad angår de to foranstaltningers indbyrdes forhold bemærker landsretten:
Bortset fra, at Dronning Ingrids Hospital og Kriminalforsorgen i Grønland udtrykkeligt er nævnt ved den foranstaltning, som nærværende sag drejer sig om, svarer den i det væsentligste til den foranstaltning uden længstetid, som Domfældte blev idømt ved dommen af 24. april 2025.
På den baggrund finder landsretten, at der — i hvert fald mod domfældtes protest — ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse. Landsretten tilføjer, at der heller ikke efter de foreliggende lægelige oplysninger er grundlag for at antage:
Kredsrettens beslutning stadfæstes, og anklagemyndighedens anmodning om forlængelse tages ikke til følge. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.
