LandsrettenSagen vedrører prøvelse af opretholdelse af permanent udvisning med indrejseforbud for bestandigt for to litauiske statsborgere, Tiltalte1 og Tiltalte2 (brødre), idømt lange fængselsstraffe og udvisning ved Østre Landsrets dom af 6. april 2022 for organiseret narkotikahandel og våbenbesiddelse. Eftersom udsendelse ikke er gennemført efter mere end to år, er spørgsmålet indbragt for prøvelse efter Udlændingeloven § 50 b for at fastslå, om udvisningen fortsat er proportional og bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets beskyttelsesregler for unionsborgere.
Ved Østre Landsrets dom af 6. april 2022 blev Tiltalte1 (født januar 2000) og Tiltalte2 (født juni 1996) begge fundet skyldige i meget alvorlig, organiseret narkotikahandel og besiddelse af skydevåben, straffbart efter Straffeloven § 191, stk. 2 og Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1. Tiltalte1 blev idømt 11 års fængsel, Tiltalte2 9 år og 3 måneders fængsel. Begge blev samtidig udvist af Danmark for bestandigt med indrejseforbud for bestandigt. Begge tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark siden barndommen (ca. 17-18 år fratrukket frihedsberøvelse), hvilket for Tiltalte2 utvivlsomt og for Tiltalte1 med stor sandsynlighed udløser den særlige beskyttelse efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, der kræver, at udvisning kun må ske i ekstraordinære tilfælde, hvor det er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Anklagemyndigheden indbragte spørgsmålet om opretholdelse af udvisningen til Københavns Byret i medfør af Udlændingeloven § 50 b ved brev af 21. oktober 2024, da mere end to år var forløbet uden gennemført udsendelse. Byretten afsagde kendelser den 24. januar 2025 (Tiltalte1) og 23. februar 2024 (Tiltalte2), hvor begge udvisninger blev opretholdt. Kendelserne blev anket til Østre Landsret, der afsagde stadfæstende kendelse den 22. maj 2025 (sagsnr. S-313-25 og S-339-25). Under sagen blev Tiltalte1 overført til fortsat afsoning i Litauen den 5. maj 2025, mens Tiltalte2 allerede inden retsmødet var blevet overført til afsoning i Litauen efter beslutning fra Kriminalforsorgen.
Anklagemyndigheden påstod, at bestemmelsen om udvisning for bestandigt med indrejseforbud for bestandigt opretholdes for begge tiltalte.
Tiltalte1 og Tiltalte2 påstod principalt, at udvisningen ophæves. Subsidiært påstod de begge, at indrejseforbuddet for bestandigt nedsættes til et tidsbegrænset forbud.
Tiltalte2 gjorde navnlig gældende, at udvisningen nu var uproportional på grund af hans familieliv med sine danske tvillingebørn (ca. 1,5 år) og deres danske mor. Tiltalte1 gjorde gældende, at udvisningen var uproportional henset til hans personlige forhold, alder og svage tilknytning til Litauen.
Retten baserede sin prøvelse på følgende centrale bestemmelser:
Trusselvurdering og 'bydende nødvendighed' Retten henviste til EU-Domstolens praksis, navnlig P.I.-dommen (C-348/09), der fastslår, at udvisning efter artikel 28, stk. 3, kræver en endog særlig alvorlig trussel. Retten fandt, at narkotikahandel og organiseret kriminalitet eksplicit nævnt i TEUF artikel 83, stk. 1 kan anses for at indebære et sådant særligt alvorligt indgreb. Henset til grovheden og omfanget af den begåede kriminalitet fandt retten, at der er konkrete grunde til at antage, at begge tiltalte fortsat vil være tilbøjelige til at udvise adfærd, der udgør en reel trussel, og at udvisning er bydende nødvendig.
"Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder Landsskatteretten, at den skattepligtige har handlet groft uagtsomt..." (Anm.: Dette eksempel fra prompten erstattes af rettens faktiske vurdering nedenfor)
"Herefter og høset til grovheden af den begåede kriminalitet finder retten, at der er sådanne konkrete grunde til at antage, at de domfældte fortsat vil være tilbøjelige til at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfunds interesse, og at udvisningen på den baggrund er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed."
Proportionalitet og ændrede forhold
"Retten bemærker i den forbindelse, at selvom der ikke er holdepunkter for at antage, at familiefødslen er sket med henblik på misbrug af EU-reglerne, så skal det ved vurderingen af, hvorvidt en opretholdelse af bestemmelsen om udvisning udgør en krænkelse af retten til fri bevægelighed, tillægges betydning, at børnene er undfanget under domfældtes afsoning og således efter den endelige afgørelse om udvisning af domfældte."
Indrejseforbudets varighed Retten afviste påstanden om, at livsvarige indrejseforbud er ulovlige efter EU-retten. Retten fandt ikke grundlag for at ændre varigheden og henviste til, at forbuddet var meddelt som en proportional følgeafgift til den grove kriminalitet, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 10.
Østre Landsret stadfæstede Københavns Byrets kendelser og opretholdt udvisningen for bestandigt med indrejseforbud for bestandigt for begge tiltalte. Der blev ikke ændret i varigheden af indrejseforbuddene.
Omkostninger:
