LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om Sabetoflex ApS' leverede varmepumpe på 13,2 kW var så underdimensioneret i forhold til ejendommens varmebehov, at Appelindstævnte med rette havde ophævet købsaftalen. Landsretten stadfæstede byrettens frifindelse af Appelindstævnte for betalingskravet på 90.302,88 kr. og tog — i modsætning til byretten — Appelindstævntes selvstændige påstand om udlevering af den gamle Baxi-varmepumpe (21 kW) til følge. Sabetoflex ApS blev pålagt at betale 106.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter.
Appelindstævnte ejede en ejendom, der oprindeligt blev opvarmet med et oliefyr på 35-40 kW. Oliefyret blev afløst af en 21 kW Baxi-jordvarmepumpe, som i en årrække fungerede upåklageligt sammen med 1.200 meter jordslanger og et solfangeranlæg.
I 2016 kom Appelindstævnte i kontakt med Person fra Sabetoflex ApS. Person besigtigede ejendommen og vurderede, at den eksisterende Baxi-varmepumpe ikke kunne anvendes, og at der skulle bygges en ny varmepumpe med hotgas-anlæg. Det var Person, der traf beslutningen om, hvilken varmepumpe der skulle monteres.
Sabetoflex ApS leverede en varmepumpe med en angivet effekt på 13,2 kW. Varmepumpen havde frekvensstyring, som ifølge Person gjorde det muligt at regulere hastigheden og dermed varmeeffekten. Den eksisterende Baxi-varmepumpe (21 kW) blev nedtaget i forbindelse med monteringen af den nye varmepumpe.
Appelindstævnte antog efter Persons anvisning en lokal VVS-mand fra Virksomhed ApS 2 til at stå for selve monteringen, mens Person samlede varmepumpen og hotgas-anlægget. Det var første gang, VVS-manden skulle installere et hotgas-anlæg — en teknologi der på daværende tidspunkt ikke var ret udbredt.
Sabetoflex ApS udstedte fakturaer i september 2016 og juli 2017 på i alt 90.302,88 kr. Appelindstævnte betalte ikke, idet han gjorde gældende, at det var aftalt, at betaling først skulle finde sted, når varmepumpen fungerede uden problemer — hvilket den aldrig kom til.
Umiddelbart efter installationen opstod der problemer. Varmepumpen kørte meget oftere end den gamle, og Appelindstævnte kunne ikke selv tilgå systemet til regulering. Han måtte kontakte Person, hver gang varmen skulle justeres.
Der optrådte to tilbagevendende fejlkoder:
De to fejlkoder kunne optræde samtidig, hvilket indikerede et grundlæggende kapacitetsproblem. Person bad Appelindstævnte om at få sin VVS-mand til at kontrollere rør og ventiler, men nævnte ikke — hverken før eller efter — at problemerne kunne skyldes selve varmepumpens dimensionering.
Varmepumpen fungerede kun i kortere perioder ad gangen, og Appelindstævnte supplerede med brændeovne og varmtvandsbeholdere. Den 23. november 2017 brød varmepumpen helt sammen. En tilkaldt køletekniker fra Køleteknikforretning konstaterede, at kompressoren skulle skiftes, men ved forsøget på udskiftning viste det sig, at der var vand i rørene, og arbejdet blev standset.
Appelindstævnte gik herefter tilbage til at bruge sit gamle oliefyr, hvilket medførte betydelige ekstraudgifter — udgifterne til varme og varmt vand blev ifølge hans forklaring nærmest fordoblet.
Sagen blev anlagt ved Retten i Herning (sag BS-1014/2019-HER), som ved dom af 13. september 2022 frifandt Appelindstævnte for Sabetoflex ApS' betalingskrav.
Under ankesagen for Vestre Landsret (BS-36665/2022-VLR) gentog parterne i det væsentlige deres påstande:
Der blev gennemført syn og skøn i både byretten og landsretten:
Skønsmand 1 (byretten) beregnede ejendommens dimensionerede varmebehov til en effektydelse på godt 19 kW. Han forklarede, at en underdimensioneret varmepumpe ville medføre, at kompressoren kører konstant og brænder sammen, og at det var sandsynligt, at varmepumpens sammenbrud skyldtes underdimensionering.
Skønsmand 2 (landsretten) beregnede det dimensionerede varmetab for selve huset til 15,58 kW. Hertil kom varmetabet fra opvarmning af to varmtvandsbeholdere, der ifølge databladet hver kunne yde 3,8 kW. Det samlede dimensionerede varmetab oversteg derfor 15,58 kW — uden at skønsmanden kunne komme den nøjagtige størrelse nærmere.
Skønsmand 2 afviste Persons indsigelse om frekvensregulering:
Person gjorde gældende, at varmepumpens frekvensstyring muliggjorde en højere varmeeffekt end de nominelle 13,2 kW, idet frekvensen kunne øges fra 50 Hz til 60 eller 70 Hz.
Skønsmand 2 afviste dette:
Spørgsmål SS 16 er et teoretisk spørgsmål, idet det ikke er teknisk muligt at forhøje frekvensen fra 50 Hz til 60 Hz, heller ikke ved hjælp af en frekvensomformer eller en frekvensregulator.
Han forklarede, at varmepumpen — der ikke var produceret i Danmark — havde påskrevet både 50 Hz og 60 Hz, formentlig fordi den kunne anvendes i lande med højere netfrekvens, men at dette ikke betød, at man i Danmark kunne forøge frekvensen.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at Sabetoflex ApS havde leveret en varmepumpe med en angivet effekt på 13,2 kW efter selv at have foretaget beregningen af, hvilken dimension varmepumpen skulle have.
Begge skønsmænd konkluderede, at varmepumpen var underdimensioneret. Skønsmand 1 beregnede varmebehovet til godt 19 kW, mens Skønsmand 2 beregnede det samlede dimensionerede varmetab til mere end 15,58 kW — i begge tilfælde væsentligt over varmepumpens 13,2 kW.
Skønsmand 2 fastslog det fagmæssige udgangspunkt:
Det er ikke fagmæssigt korrekt, at det aktuelle varmepumpesystem dimensioneres, så varmepumpesystemets samlede ydelse er mindre end det dimensionerede varmetab.
Landsretten fandt ikke grundlag for at henføre varmeproblemerne til eventuel underdimensionering af ventiler, rør eller cirkulationspumpe. Skønsmand 2 havde kontrolleret rørene i terræn og konstateret et relativt lavt varmetab, og cirkulationspumpens tryk var efter hans vurdering tilstrækkeligt.
På denne baggrund tiltrådte landsretten:
Det er godtgjort, at varmepumpen var underdimensioneret, og at underdimensioneringen udgør en væsentlig hævebegrundende mangel.
Det, Sabetoflex ApS havde anført om frekvensregulering, kunne på grund af Skønsmand 2's forklaring og bevisførelsen i øvrigt ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten fandt, at Appelindstævnte havde reklameret rettidigt over manglerne.
Appelindstævnte kontaktede i perioden fra november 2016 til november 2017 adskillige gange Sabetoflex ApS og gjorde opmærksom på, at der var mangler ved varmepumpen. Allerede den 14. november 2016 gjorde han i en mail til Person opmærksom på problemer med styringen, og han havde forinden gjort indsigelser mod fakturaen af 30. september 2016.
Sabetoflex ApS forsøgte i perioden forgæves at afhjælpe manglerne. Da varmepumpen brød endeligt sammen den 23. november 2017, reagerede Appelindstævnte hurtigt: den 30. november 2017 hævede han formelt aftalen over for den advokat, som Sabetoflex ApS havde henvist til i en mail af 24. november 2017.
Landsretten konkluderede:
Under disse omstændigheder finder landsretten, at Appelindstævnte har reklameret rettidigt, og at Appelindstævnte således ikke har fortabt retten til at hæve aftalen.
Landsretten stadfæstede, at Appelindstævnte var frifundet for Sabetoflex ApS' betalingskrav på 90.302,88 kr.
I modsætning til byretten tog landsretten Appelindstævntes selvstændige påstand om udlevering af den gamle Baxi-varmepumpe til følge. Det var uomtvistet, at Sabetoflex ApS opbevarede varmepumpen på sit lager. Som følge af ophævelsen af aftalen skulle Sabetoflex ApS inden 14 dage udlevere varmepumpen af mærket Baxi, 21 kW, til Appelindstævnte.
Sabetoflex ApS blev pålagt at betale 106.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Appelindstævnte:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Advokatbistand (begge retter, inkl. moms) | 65.000 kr. |
| Delvis dækning af skønsmandshonorarer | 40.000 kr. |
| Retsafgift | 1.000 kr. |
| I alt | 106.000 kr. |
Ved fastsættelsen af advokatomkostningerne tog landsretten — ud over sagens værdi — hensyn til sagens omfang og forløb, herunder afholdelsen af syn og skøn i både byretten og landsretten.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
