Svig med COVID-19 lønkompensation for 1,75 mio. kr. og grov hvidvask for 12 mio. kr.

Baggrunden og svig-forholdene

Sagen handler om tre tiltalte, der stod bag et netværk af selskaber primært drevet af Tiltalte2 (T2), trods en idømt konkurskarantæne. Tiltalte1 (T1) fungerede som formaliseret direktør og stillede sit NemID til rådighed, mens Tiltalte3 (T3) samarbejdede via sit eget selskab.

Tiltaltene begik svig jf. Straffeloven § 289 a ved at ansøge om lønkompensation for i alt 28 personer, hvor oplysninger om ansættelsestidspunkter, hjemsendelse og aflønning var urigtige eller vildledende. Medarbejderne var ofte slet ikke ansat før skæringsdatoen (9. marts 2020), eller de arbejdede fortsat frem for at være hjemsendt. Det samlede uberettigt ansøgte beløb udgjorde 1.752.137 kr. I forhold 2 fremsendte T3 tilbagedaterede kontrakter for sine egne medarbejdere til T2, så disse kunne kompenseres under T2's selskab.

Hvidvask-forholdene

Byretten havde tidligere frifundet T1 og T2 for hvidvask, da det ikke var bevist, at midlerne stammede fra en strafbar førsteforbrydelse. Landsretten omstødte dette og fandt bevist hvidvask jf. Straffeloven § 290 a.

T2 havde modtaget, konverteret og overført ca. 12 mio. kr. mellem flere selskaber (Selskab1, Selskab3, Selskab4), private konti og udenlandske virksomheder uden reel forretningsmæssig substans. Transaktionsmønstret var typisk for hvidvask ("layering"). Signalmeddelelser dokumenterede, at T2 instruerede modparten om at undlade beskrivelse af overførsler for at skjule oprindelsen ("Husk når du overfører videre ingen tekst"). Landsretten lagde vægt på den dokumenterede uhæderlighed og de dubiose betalinger som indicier for, at T2 indså midlernes ulovlige karakter.

Medvirkningsform

T1 blev fundet skyldig både i svig og hvidvask. For svigen lå det i hendes accepterende adfærd og udlån af NemID, mens hun var vidende om T2's konkurskarantæne og uhæderlige drift. For hvidvasken fandt landsretten, at T1 som direktør med adgang til konti og kendskab til T2's virkemåder må have indset muligheden for hvidvask og accepteret denne.

Straffudmåling og ledelsesfrakendelse

Alle tiltalte fik idømt tillægsbøder på i alt 1.825.000 kr. jf. Straffeloven § 50, stk. 2. T2 fik øget straf på grund af nylige domme (Straffeloven § 89).

T1 og T2 blev frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden personlig og ubegrænset hæftelse jf. Straffeloven § 79, stk. 2 "indtil videre" på grund af den massive tilsidesættelse af ansvarlig drift og fare for misbrug.