LandsrettenØstre Landsret skærpede byrettens dom over tre tiltalte for svig med offentlige COVID-19-lønkompensationsmidler på samlet 1.752.137 kr. og hvidvask på ca. 12 mio. kr. Tiltalte 2 fungerede som reel daglig leder af Virksomhed ApS 1 på trods af konkurskarantæne, mens Tiltalte 1 agerede stråmandsdirektør og Tiltalte 3 medvirkede ved overdragelse af medarbejdere til brug for uberettiget lønkompensationsansøgning. Alle tre ankede forgæves med påstand om frifindelse.
Sagen er anket fra Retten i Lyngby (1-210/2021, dom af 14. juni 2021). Samtlige tre tiltalte ankede med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med byretten samt skærpelse.
Anklagemyndigheden berigtigede tiltalen i landsretten, så:
| Tiltalt | Rolle | Forsvarer |
|---|---|---|
| Tiltalte 2 (f. 1966) | Reel daglig leder af Virksomhed ApS 1 (trods konkurskarantæne) | Jakob Iuel Lunøe |
| Tiltalte 3 (f. 1965) | Overdrog polske medarbejdere fra eget selskab (Virksomhed ApS 2) til Virksomhed ApS 1 | Anders Nemeth |
| Tiltalte 1 (f. 1974) | Registreret direktør i Virksomhed ApS 1; gav Tiltalte 2 adgang til sit NemID | Julian Rosencrone von Benzon |
Tiltalte 2 har forud for nærværende sag bl.a. modtaget dom af 8. december 2022 (Retten i Næstved) på 1 år for overtrædelse af Straffelovens § 191 og Østre Landsrets ankedom af 15. november 2024 på 2 år betinget for grov dokumentfalsk og momssvig.
Under coronanedlukningen i foråret 2020 indgav Tiltalte 2 — via Virksomhed ApS 1, hvis konto Tiltalte 1 som registreret direktør stillede til rådighed — to ansøgninger om lønkompensation til Erhvervsstyrelsen. Det samlede svigbeløb for begge forhold er opgjort til 1.752.137 kr.
Syv af de 17 navngivne medarbejdere — herunder Vidne 17 — var aldrig reelt ansat eller havde aldrig modtaget løn fra Virksomhed ApS 1. Vidne 17 forklarede, at han hverken havde indgået kontrakt med selskabet eller arbejdet dér, og at den ansættelseskontrakt, der lå i sagen med hans navn og underskrift, ikke var underskrevet af ham.
De øvrige seks af de syv underskrev nok ansættelseskontrakter, men blev aldrig kontaktet om arbejdets opstart og modtog aldrig løn.
For de resterende 10 medarbejdere lagde landsretten til grund, at de hverken var hjemsendt som oplyst eller afskedigelsestruede. Retten fremhævede særligt:
En Signalbesked af 31. maj 2020 fra Tiltalte 2 til Vidne 19 om at skaffe to fiktive medarbejdere til en tredjeparts lønkompensationsansøgning understøttede yderligere forsætsbedømmelsen.
De 11 medarbejdere var polske håndværkere, der hidtil havde arbejdet for Tiltalte 3's selskab Virksomhed ApS 2 på en stor byggeplads (By 6 Sygehus). Tiltalte 3 aftalte med Tiltalte 2, at medarbejderne skulle overgå til Virksomhed ApS 1 — angiveligt for at frigøre Virksomhed ApS 2 for medarbejderforpligtelser forud for et salg af selskabet.
På grund af coronanedlukningen vendte medarbejderne ikke tilbage fra Polen i den planlagte turnus, og de nåede aldrig at begynde arbejde for Virksomhed ApS 1. Ansættelsesskæringsdatoen den 9. marts 2020 — som var afgørende for berettigelse til lønkompensation — var ikke opfyldt for nogen af de 11.
Landsretten fandt det bevist, at Tiltalte 3 var skyldig som medvirker, idet han bl.a. bistod med udarbejdelse af ansættelseskontrakter via sin medarbejder Vidne 1 og sin PA. Det havde ingen betydning for skyldvurderingen, at Tiltalte 3 muligvis selv ville have været berettiget til lønkompensation for de pågældende, hvis han i stedet havde søgt via Virksomhed ApS 2.
Tiltalte 2 fik adgang til bankkonti i tre selskaber — Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 og Virksomhed IVS 1 — ved hjælp af andres NemID-adgange, og foretog herfra overførsler til private konti og udenlandske selskaber uden reelt forretningsmæssigt grundlag.
I perioden 11. september 2019 til 4. februar 2020 overførtes fra Virksomhed ApS 3's konto:
Danske Bank havde indgivet hvidvaskunderretning om, at selskabet modtog atypisk store beløb fra virksomheder, hvorefter pengene hurtigt blev overført til tredjemænd, mens selskabet intet brugte på leverandører, SKAT eller lønninger. Selskabet var stråmandsdrevet: Vidne 17 var indsat som direktør og ejer den 1. december 2019, afleverede sit NemID til nevøen Person 8, og var aldrig vidende om selskabets aktiviteter.
I perioden 7. februar 2020 til 28. april 2020 overførtes fra Virksomhed ApS 1's konto:
Kun tre fakturaer fra Virksomhed ApS 11 på i alt 478.550 kr. forelå — fremlagt til Danske Bank i forbindelse med bankens forespørgsel. Der var ingen bilag for de øvrige transaktioner. Landsretten tilsidesatte Tiltalte 2's forklaring om, at overførslerne angik reelle ydelser.
Tiltalte 1 var registreret direktør og havdes adgang til kontoen. Retten lagde til grund, at hun via de aflyttede samtaler med Tiltalte 2 og sin rolle i kontakten til banken må have indset muligheden for hvidvask og forholdt sig accepterende hertil (eventuelt forsæt).
Tiltalte 2 fik adgang til selskabets konto via en NemID-adgang fra Virksomhed 8 (angiveligt Vidne 18's NemID). Overførslerne her manglede ligeledes bilag, og landsretten lagde samme transaktionsmønster til grund som i forhold 3 og 4.
Signalbeskederne var centrale bevis: Tiltalte 2 instruerede: "Husk når du overfører videre ingen tekst i besked til modtager. Det er meget vigtigt..." og opfandt efterfølgende posteringstekster til brug for revision ("Har opfundet noget...").
Landsretten fandt samtlige tiltalte skyldige i de rejste tiltaleforhold og ændrede byrettens domme med skærpelse.
Skærpende omstændigheder: Beløbenes størrelse, den professionelle udførelsesmåde samt at forholdene var begået i forening.
| Tiltalt | Domfældt for | Straf | Tillægsbøde | Rettighedsfrakendelse |
|---|---|---|---|---|
| Tiltalte 2 | Forhold 1+2 (svig) + 3+4+5 (hvidvask) | 4 års fængsel som tillægsstraf (§ 89) | 1.825.000 kr. | Ja, indtil videre (§ 79, stk. 2) |
| Tiltalte 1 | Forhold 1+2 (svig) + 4 (hvidvask) | 3 års fængsel | 1.825.000 kr. | Ja, indtil videre (§ 79, stk. 2) |
| Tiltalte 3 | Forhold 2 (svig, medvirken) | 1 år 6 mdr. (6 mdr. ubetinget, 1 år betinget, prøvetid 2 år) | 1.825.000 kr. | Nej |
Forvandlingsstraffen for alle tre tillægsbøder er 60 dages fængsel (Straffelovens § 50, stk. 2).
Retten fastsatte Tiltalte 3's straf delvist betinget under hensyn til hans gode personlige forhold og ustraffede fortid, og at han medvirkede på et mindre centralt niveau end Tiltalte 2. Tiltalte 1's straf afspejlede, at hun som registreret direktør udfyldte en nødvendig og ikke uvasentlig rolle.
Sagens omkostninger: Tiltalte 2 og Tiltalte 1 betaler sagens omkostninger for landsretten. Statskassen betaler for Tiltalte 3.
