LandsrettenGrønlands Landsret behandlede en ankesag om voldtægt, hvor en mand var dømt ved Qeqqa Kredsret for at have gennemført samleje med en 15-årig pige, som han mødte for første gang samme aften. Sagen drejede sig om, hvorvidt samlejet var gennemført ved tvang, og om tiltalte havde forsæt til, at forurettede var under 18 år. Landsretten stadfæstede efter en delt afgørelse (2-1) kredsrettens domfældelse, den udmålte foranstaltning og godtgørelsen for tort.
Qeqqa Kredsret afsagde den 3. februar 2026 dom i sagen (kredsrettens sagl.nr. KS-QEQ-1642/2025), hvor tiltalte blev fundet skyldig i voldtægt. Sagen blev anket til Grønlands Landsret.
Parternes påstande for landsretten:
Sagen blev behandlet med domsmænd. Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at forurettede den 23. marts 2025 kl. 10.10 henvendte sig til politiet og anmeldte, at hun samme morgen var blevet udsat for voldtægt. Forurettedes forklaring blev både i kredsretten og for landsretten afgivet for lukkede døre.
Af politiattest af 23. marts 2025 fremgår, at forurettede samme dag henvendte sig på et sundhedscenter og angav sig udsat for et ufrivilligt seksuelt overgreb. Ved den objektive undersøgelse blev der bl.a. konstateret ældre blå mærker, kradsemærker vurderet som følge af kløe, samt ar fra tidligere selvskade og en korsbåndsoperation – fund der ikke blev vurderet nytilkomne.
De centrale fund var:
Attesten konkluderede, at disse fund kunne være fremkommet på den angivne tid og måde.
Tiltalte, forurettede og Vidne 2 forklarede i det væsentlige som i kredsretten. Tiltalte afgav dog en mere udførlig supplerende forklaring for landsretten.
Tiltalte forklarede, at han mødte forurettede og to andre piger for første gang den pågældende aften. Han og forurettede havde ifølge ham intens øjenkontakt og en fortrolig samtale, hvorefter de i fællesskab gik ind i soveværelset, hvor han spurgte, om han måtte tage hendes bukser af, og hun ifølge ham viste, at hun var klar til samleje. Han fastholdt, at hun ikke på noget tidspunkt modsatte sig.
Tiltalte forklarede desuden, at han først efter samlejet fik at vide, at forurettede var 15 år, hvilket overraskede ham, da han havde vurderet hende ældre – han havde forinden fået oplyst, at Vidne 2 var 17 år.
Foreholdt sin forklaring i kredsretten om, at forurettede var "underdanig" og lignede "en madras", forklarede tiltalte, at det var en dårlig oversættelse/et forkert ordvalg opstået under pres fra kredsdommerens spørgsmål, og at forurettede reelt var "hengiven" og "klar" til samleje.
Efter samlejet ringede tiltalte til sygehuset for at skaffe forurettede fortrydelsespille, hvilket førte til uenighed mellem parterne om videregivelse af hendes cpr-nummer. Ifølge tiltalte sagde forurettede ved afgangen, at der ville "komme nogen og tæske" ham, hvis han fortalte om episoden.
Vidne 2, som havde sovet på sofaen hos tiltalte, forklarede, at hun blev vækket af forurettede, der græd og fortalte, at hun var blevet voldtaget af tiltalte. Hun bekræftede sin tidligere forklaring i kredsretten herom og forklarede, at forurettede virkede forskrækket og ked af det, da de forlod tiltaltes bopæl. Venskabet mellem hende og forurettede ophørte efter hændelsen.
Landsretten fandt det ubestridt, at tiltalte i soveværelset tog forurettedes bukser og trusser af og herefter gennemførte vaginalt samleje med hende til sædafgang. Der var derimod dissens om, hvorvidt der forelå det fornødne bevis for skyld.
Flertallet fandt forurettedes forklaring om hændelsesforløbet troværdig og lagde til grund, at tiltalte begyndte at røre ved hende, hev hende op og ind i soveværelset, tog hendes bukser og trusser af, skubbede hende ned på sengen og gennemførte samlejet. Flertallet lagde vægt på:
Flertallet fandt endvidere, at det måtte have stået tiltalte klart som overvejende sandsynligt, at forurettede var under 18 år – bl.a. henset til hendes fremtræden og til, at tiltalte selv havde forklaret, at han vidste, at Vidne 2 var 17 år. På den baggrund fandt flertallet, at tiltalte havde det fornødne forsæt og havde overtrådt kriminallovens § 77, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3.
"Jeg finder, at anklagemyndigheden ikke med den til domfældelse i en kriminalsag fuldt tilstrækkelige sikkerhed, har løftet bevisbyrden for, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale."
Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, hvorved tiltalte blev fundet skyldig.
Samtlige voterende var enige om foranstaltningens udmåling. Under henvisning til sagens karakter og grovhed – herunder at det var første gang, tiltalte og forurettede mødtes, at tiltalte på sin egen bopæl ved tvang gennemførte samleje med forurettede, og at hun var 15 år og dermed betydeligt yngre end tiltalte – tiltrådte landsretten enstemmigt, at den af kredsretten udmålte foranstaltning var korrekt fastsat. Landsretten tiltrådte ligeledes kredsrettens afgørelse om godtgørelse for tort.
Landsretten stadfæstede derfor kredsrettens dom i sin helhed. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
