LandsrettenØstre Landsret frifandt Skovlunde Turistbusser ApS for et betalingskrav på 210.766,70 kr., der var overtaget fra Bus 2019 ApS' konkursbo. Uenigheden udsprang af en virksomhedsoverdragelse den 24. oktober 2019, hvor Skovlunde Busser ApS overdrog aktiver til Sort Billet ApS (omdøbt til Skovlunde Turistbusser), og spørgsmålet var, om efterfølgende udgiftsbetalinger fra Bus 2019 vedrørte forpligtelser, der internt påhvilede køberselskabet. Landsretten fandt, at Uno-X Mobility Danmark A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at betalingerne relaterede sig til perioden efter overdragelsen eller var afholdt for køberselskabet.
Person 1 var fra 2012 eneejer og direktør i Skovlunde Busser ApS. Den 24. oktober 2019 indgik Skovlunde Busser ApS en aftale om virksomhedsoverdragelse med Sort Billet ApS (ved Person 3). Aftalen indebar, at Sort Billet overtog alle kunder, visse driftsmidler og inventar samt en række medarbejdere, men som udgangspunkt ingen gæld eller gensidigt bebyrdende aftaler. Købesummen var fastsat til 765.000 kr. og skulle primært berigtiges ved modregning af overtagne medarbejderforpligtelser og indfrielse af pantsikret gæld. Samme dag skiftede selskaberne navn: Skovlunde Busser ApS blev til Bus 2019 ApS, og Sort Billet ApS blev til Skovlunde Turistbusser ApS. Person 1 indtrådte efterfølgende som medejer af Skovlunde Turistbusser med en ejerandel på 50 %.
I perioden 4. november til 10. december 2019 betalte Bus 2019 ApS en række udgifter, herunder løn, pension, leasingydelser og forsikring.
Den 19. november 2019 indgav YX Danmark A/S (senere Uno-X Mobility Danmark A/S) konkursbegæring mod Bus 2019 ApS, og den 11. december 2019 blev selskabet taget under konkursbehandling. Uno-X, der var kreditor i konkursboet, overtog boets påståede krav mod Skovlunde Turistbusser ApS.
Under ankesagen nedlagde Skovlunde Turistbusser ApS (appellant) påstand om frifindelse. Uno-X Mobility Danmark A/S (indstævnte) nedlagde principal påstand om betaling af 210.766,70 kr. med procesrente fra den 9. november 2020, og subsidiær påstand om stadfæstelse af byrettens dom.
Kravet udsprang af de betalinger, Bus 2019 ApS havde foretaget efter overdragelsesdagen, og som Uno-X mente rettelig påhvilede Skovlunde Turistbusser i det indbyrdes forhold. Beløbsmæssigt omfattede kravet:
Skovlunde Turistbusser bestred, at der forelå et refusionskrav, og gjorde gældende, at bevisbyrden for, at betalingerne vedrørte tiden efter overtagelsesdagen, påhvilede Uno-X. For landsretten opgjorde Skovlunde Turistbusser et modkrav på 2.625 kr., men dette fik ikke selvstændig betydning.
Landsretten indledte med at konstatere, at Uno-X i medfør af princippet i Gældsbrevsloven § 27 ikke kunne opnå en bedre ret over for Skovlunde Turistbusser, end konkursboet havde. Retten fastslog, at virksomhedsoverdragelsesaftalen ikke kunne fortolkes som pålæggende køber omkostninger for tiden før 24. oktober 2019 i det indbyrdes forhold, og at Virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 1 alene regulerer ansættelsesretlige rettigheder, ikke det interne regreskrav.
Til støtte for kravet om refusion af løn- og pensionsudgifter var alene fremlagt et bankkontoudtog med summariske posteringer, selvom Bus 2019 som arbejdsgiver må formodes at have rådet over lønsedler og anden dokumentation. Landsretten lagde til grund, at det ikke var godtgjort, at udgifterne vedrørte arbejde udført efter 24. oktober 2019. Retten bemærkede herved:
På det foreliggende grundlag finder landsretten det ikke godtgjort, at de pågældende omkostninger vedrører tiden efter overtagelsesdagen. Det er ikke tilstrækkelig i denne henseende, at der ved nogle af de pågældende posteringer i kontoudtoget summarisk er anført »løn uge 43+44«, hvilke uger delvis omfatter tiden efter overtagelsesdagen.
På tilsvarende måde fandt landsretten det ikke bevist, at de betalte øvrige omkostninger (bl.a. en forsikringsudgift) angik perioden efter overdragelsesdagen eller i øvrigt vedrørte forpligtelser, der internt påhvilede Skovlunde Turistbusser.
Det var ubestridt, at de leasede køretøjer ikke var blandt de overdragne aktiver. Retten lagde efter bevisførelsen, herunder Person 1’s forklaring, til grund, at busserne ikke fysisk blev afleveret til leasingelskaberne efter overtagelsesdagen, men henstod på pladsen, og at Skovlunde Turistbusser først den 1. december 2019 indtrådte som bruger af leasingforholdene.
Landsretten konkluderede:
På det foreliggende grundlag finder landsretten det herefter ikke godtgjort, at Bus 2019 ApS afholdt leasingudgifterne for november 2019 til fordel for eller på vegne af Skovlunde Turistbusser ApS.
Da Uno-X således ikke havde løftet bevisbyrden for nogen del af sit krav, frifandt landsretten Skovlunde Turistbusser ApS i det hele.
I overensstemmelse med sagens udfald blev Uno-X pålagt at betale sagsomkostninger for begge instanser med i alt 65.000 kr. til Skovlunde Turistbusser ApS. Heraf udgjorde 60.000 kr. advokatbistand (ekskl. moms) og 5.000 kr. retsafgift. Beløbet forrentedes efter Rentelovens § 8 a.
