Landsret stadfæster 2 år og 6 måneders fængsel for voldtægt og udviser tiltalt med indrejseforbud i 6 år

Hændelsens omstændigheder og beviser

Den 23. maj 2024 mødte tiltalte og forurettede tilfældigt hinanden i Aarhus og gik efterfølgende ind på en restaurant, hvor tiltalte lagde penge i forurettedes lomme som betaling for sex. Parterne gik herefter ned i en tilhørende parkeringskælder, hvor hændelsen afspejlede sig i en række vidnes- og tekniske beviser.

• Videoovervågning fra restauranten viser parternes ankomst og tiltaltes tilnærmelser.
• Lægelig undersøgelse afslører et friskt, blodunderløbet mærke på forurettedes højre albuespids, hvilket stemmer overens med hendes forklaring om at blive trukket, så hun faldt bagover og slog albuen.
• En vidne bekræfter forurettedes rystede reaktion og beskeder sendt samme dag, hvor hun meldte ud, at hun havde været udsat for et seksuelt overgreb.

Stridens kerne: Samtykke, tvang og skyld

Parterne er uenige om samtykkets omfang og eventuel tvang. Tiltalte påstod, at der var en fælles forståelse for frivillig sex mod betaling, mens forurettede forklarede, at hun flere gange sagde "nej", gav udtryk for smerte under det analt samleje, og at tiltalte fastholdt hende i håret for at tvinge hende til oralsex. Landsretten foretog en samlet troværdighedsvurdering, der gik til fordel for forurettede.

Landsretten finder, at Forurettedes forklaring har fremstået troværdig og konsistent, og at den er understøttet af den afspillede videoovervågning, de lægelige oplysninger om bl.a. skaden på hendes albue og forklaringen afgivet af vidnet Vidne om Forurettedes reaktion umiddelbart efter episoden.

Tiltaltes forklaring blev til sidesat som utroværdig, herunder understøttet af oplysninger om, at forurettede benyttede tampon under hændelsen. Landsretten fastslog, at tiltalte ved fastholdelse og trussel om vold tiltvang sig vaginalt og analt samleje samt oralsex, og at han havde det fornødne forsæt. Herefter fandtes han skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 216, stk. 1, til dels jf. § 225 og § 232.

Udvisning og proportionalitetsafvejning efter EMRK artikel 8

Udvisningsspørgsmålet krævede en proportionalitetsvurdering i lyset af Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6, og EMRK artikel 8. Byretten havde afvist udvisning og givet en advarsel, mens anklagemyndigheden nedlagde påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandigt. Landsretten afvejede følgende faktorer, herunder kriterierne fra Maslov mod Østrig og Abdi mod Danmark:

• Kriminalitetens grovhed og fremtidig risiko: Tiltalte idømmes 2 år og 6 måneder for en grov seksualforbrydelse begået på et offentligt sted mod en udsat person. Der findes risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.
• Tilknytning til Danmark: Tiltalte ankom som 37-årig i 2013, har haft lovligt ophold i godt 10 år, men er ikke velintegreret (kontanthjælp, brug af tolk, sporadisk arbejde). Han har to mindreårige børn (10 og 12 år) i Danmark, som han har fast samvær med, selvom ekskonen har forældremyndigheden.
• Tilknytning til Eritrea: Tiltalte er statsborger, taler tigrinsk, kender kultur og skikke, og har familie i oprindelseslandet.

Landsretten lægger til grund, at tiltalte i kraft af sine to børn har en stærkere tilknytning til Danmark end til Eritrea, men at han også har en ikke ubetydelig tilknytning til Eritrea, hvor han er statsborger.

Landsretten fandt, at de samfundsmæssige hensyn til udvisning var tungtvejende. Et indrejseforbud for bestandigt ville dog være et uproportionalt indgreb i strid med EMRK artikel 8, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1. I stedet fastsattes indrejseforbudets varighed til 6 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7, idet børnene kan opretholde kontakten digitalt, og tiltaltes sene indrejse samt ringe integration vægter tungt.

Strafudmåling og godtgørelse for tort

Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på forholdets karakter, grovhed og den offentlige placering. Tiltalte var idømt en tilstrækkelig hård sanktion, der spejler den svære kriminalitet. Forurettede nedlagde påstand om 150.000 kr. i godtgørelse for tort, mens tiltalte bestridte kravet fuldt ud. Landsretten fastsatte erstatningen på baggrund af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1.

Afgørelse og resultat

Landsretten stadfæster i det væsentlige Retten i Aarhus’ dom af 5. december 2024, men ændrer afgørelsen om udvisning. Tiltalte fastholdes som skyldig i voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse. Straffen på 2 år og 6 måneders fængsel bevarer sin gyldighed. Udvisningen ændres fra en advarsel til tvungen udvisning med et indrejseforbud på 6 år fra tidspunktet for udrejse eller udsendelse. Godtgørelsen til forurettede fastsættes til 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra 3. januar 2025, og tiltalte afdømer sagens omkostninger for landsretten.