LandsrettenSagen vedrørte en journalist, der blev tiltalt for at have overtrådt et af Retten i Nykøbing Falster nedlagt navneforbud i en straffesag om misbrug af offentlig stilling. Journalisten havde i maj 2020 offentliggjort artikler, der indeholdt detaljer om den sigtede, herunder alder, køn, ansættelse i en kommunes socialforvaltning og oplysning om, at vedkommende ikke længere var ansat. Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt disse oplysninger samlet set muliggjorde identifikation uden for en snæver kreds, og om håndhævelsen af forbuddet var forenelig med ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Retten i Nykøbing Falster havde den 5. maj 2020 i medfør af Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2 nedlagt forbud mod offentliggørelse af navn, stilling, bopæl eller andre oplysninger, der kunne identificere den tiltalte. Forbuddet gælder, når en person er tiltalt i en alvorlig straffesag.
Tiltalte offentliggjorde den 23. og 25. maj 2020 artikler i et trykt medie og en netavis, som indeholdt følgende oplysninger om den sigtede:
Tiltalte bestridt, at oplysningerne identificerede den sigtede, og hævdede, at detaljerne var nødvendige for at beskrive sagens karakter i overensstemmelse med gængs journalistisk praksis.
Sagen blev først behandlet i Retten i Nykøbing Falster, hvor et flertal fandt tiltalte skyldig, men bøden bortfaldt pga. lang sagsbehandlingstid. Sagen blev anket til Østre Landsret.
| Part | Påstand ved førsteinstans | Påstand ved andetsinstans | Tilkendt ved andetsinstans |
|---|---|---|---|
| Anklagemyndigheden | Bødestraf | Skærpelse af dommen | Bøde på 10.000 kr. |
| Tiltalte | Frifindelse | Frifindelse | Skyldig, bøde 10.000 kr. |
| Forurettede | 20.000 kr. i tortgodtgørelse | Gentaget påstand | Afvist |
Sagen berørte flere centrale retsregler og principper:
De væsentligste stridspunkter var:
Østre Landsret fandt med flertal (4 mod 2 voterende), at tiltalte var skyldig i overtrædelse af navneforbuddet. Flertallet lagde vægt på, at en samlet vurdering af oplysningerne – alder, køn, ansættelsessted i socialforvaltningen og især oplysningen om, at vedkommende ikke længere var ansat – gjorde det muligt at identificere den sigtede. Dette blev understøttet af oplysninger om medarbejdersammensætningen i den pågældende afdeling.
"Efter en samlet vurdering af oplysningerne i de omhandlede artikler finder [flertallet], at det ud fra oplysningerne i de omhandlede artikler har været muligt også uden for en helt snæver kreds at identificere Forurettedes identitet."
Flertallet tiltrådte, at håndhævelsen ikke var i strid med ytringsfriheden, da sagen kunne omtales meningsfuldt uden de identificerende detaljer.
Vedrørende straffastsættelsen anerkendte landsretten, at udgangspunktet for overtrædelse er en bøde på 25.000 kr., jf. forarbejderne til lov nr. 1719 af 2018. Den lange sagsbehandlingstid, som ikke kunne bebrejdes tiltalte, samt den begrænsede efterforskning, vurderedes som formildende. Dog fandtes der ikke grundlag for helt at bortfalde bøden.
"Landsretten finder dog henset navnlig til udgangspunktet for bødens størrelse, at der ikke er grundlag for, heller ikke under henvisning til tiltaltes personlige forhold, at lade bødestraffen helt bortfalde."
Mindretallet (2 voterende) fandt, at oplysningerne ikke muliggjorde identifikation uden for en snæver kreds, og stemte for frifindelse.
Vedrørende tortgodtgørelsen fandt de juridiske dommere enstemmigt, at krænkelsen ikke var af tilstrækkelig grovhed til at berettige til godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om skyld, men ændrede straffastsættelsen.
