LandsrettenØstre Landsret stadfæstede, at en journalist overtrådte et navneforbud ved at offentliggøre oplysninger, der gjorde det muligt for en bredere kreds at identificere den forurettede, men nedsatte bøden fra 25.000 kr. til 10.000 kr. på grund af lang sagsbehandlingstid og begrænset efterforskning.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en journalists tre artikler i et lokalt dagblad indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at læsere uden for en helt snæver kreds kunne identificere en forurettet, der var omfattet af et navneforbud. Artiklerne nævnte blandt andet, at den mistænkte var en 52-årig mand ansat i en forvaltning i Lolland Kommune, og at han var »sektorchef«.
Tiltalte hævdede, at oplysningerne var for generelle til identifikation, mens anklagemyndigheden mente, at de samlet set muliggjorde genkendelse.
Ved kendelse af 5. maj 2020 havde Retten i Nykøbing Falster nedlagt forbud mod offentligt at gengive forurettedes navn, stilling eller bopæl, ligesom identiteten ikke måtte offentliggøres på anden måde. Forbuddet var begrundet i hensyn til forurettedes privatliv, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.
Landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at antage, at navneforbuddet ikke var lovligt begrundet.
Tiltalte, en erfaren retsjournalist, havde skrevet tre artikler, der omtalte en straffesag mod en ansat i Lolland Kommune. Artiklerne indeholdt følgende oplysninger:
Der blev ikke nævnt navn, afdeling eller specifik stillingsbetegnelse. Tiltalte forklarede, at han havde undladt detaljer for at overholde forbuddet, og at en domfældelse ville begrænse den lokale pressedækning.
Retten i Nykøbing Falster havde den 20. januar 2023 idømt tiltalte en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af navneforbuddet. Sagen blev anket til Østre Landsret af tiltalte med påstand om frifindelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse. Forurettede havde desuden fremsat krav om tortgodtgørelse på 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Tiltalte forklarede, at han var bevidst om, at et navneforbud er et identifikationsforbud. Han havde overvejet, hvilke oplysninger der kunne bringes, og mente ikke, at omtalen af kommunens navn eller alder var tilstrækkelig til identifikation. Han påpegede, at forvaltningen var stor og geografisk spredt, og at ingen enkeltperson havde samlet overblik over alle ansatte.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at de samlede oplysninger – herunder alder, ansættelsessted og stillingsniveau – gjorde det muligt for en bredere kreds at genkende forurettede, særligt i lyset af medarbejdersammensætningen i Afdeling 1, som blev fremlagt for landsretten.
Forurettede fastholdt kravet om tortgodtgørelse.
Overtrædelsen var henført til retsplejelovens § 32 b, jf. medieansvarslovens § 10.
Ved vurderingen af strafudmålingen lagde landsretten vægt på udgangspunktet i forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven m.fl. (Freds- og ærekrænkelser), hvorefter førstegangstilfælde for en journalist typisk udløser en bøde på 25.000 kr.
For tortgodtgørelse var erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 afgørende, som kræver en krænkelse af en vis grovhed.
Endelig bemærkede landsretten, at håndhævelsen af navneforbuddet ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1 (ytringsfrihed).
Et flertal på fire dommere fandt tiltalte skyldig. De tiltrådte byrettens begrundelse og fandt, at oplysningerne i artiklerne – sammenholdt med medarbejdersammensætningen i kommunens Afdeling 1 – gjorde det muligt for en bredere kreds end en helt snæver kreds at identificere forurettede.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i de omhandlede artikler har det været muligt også uden for en helt snæver kreds at identificere Forurettedes identitet. Der er herved tillige henset til det for landsretten fremkomne om medarbejdersammensætningen i Afdeling 1.
Mindretallet på to dommere stemte for frifindelse. De fandt, at oplysningerne i artiklerne ikke var tilstrækkelige til identifikation, og at de nye oplysninger for landsretten ikke ændrede dette.
Selvom udgangspunktet var en bøde på 25.000 kr., fandt landsretten formildende omstændigheder:
Henset til den lange sagsbehandlingstid, der ikke beror på tiltaltes forhold, sammenholdt med den begrænsede efterforskning i sagen, finder landsretten imidlertid, at der foreligger formildende omstændigheder, der giver grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt.
Bøden blev derfor fastsat til 10.000 kr. med forvandlingsstraf på 10 dages fængsel. Landsretten afviste dog at lade bøden helt bortfalde under henvisning til udgangspunktet og tiltaltes personlige forhold.
De juridiske dommere fandt enstemmigt, at offentliggørelsen af artiklerne ikke udgjorde en krænkelse af en sådan grovhed, at den berettigede til godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Forurettedes krav på 20.000 kr. blev derfor afvist.
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
