LandsrettenEn enkeltmandsvirksomhed indgik to finansielle leasingaftaler med Grenkeleasing ApS om udstyr. Efter betalingsmisligholdelse ophævede Grenkeleasing begge aftaler og gjorde krav på restancer og erstatning i henhold til aftalernes misligholdelsesvilkår. Sagen drejede sig navnlig om, hvorvidt leasingaftale nr. 2 reelt var en leje-/låneaftale, og om aftalevilkårene kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36. Landsretten stadfæstede byrettens dom — dog med procesrente i stedet for den oprindelige rentesats — og fastslog, at begge aftaler var gyldige leasingaftaler, og at ophævelsen var berettiget.
Appellanten, der drev en enkeltmandsvirksomhed, indgik to leasingaftaler med Grenkeleasing ApS:
Grenkeleasing ApS købte udstyret og leasede det herefter til appellanten. Begge aftaler var underlagt de samme generelle betingelser, herunder punkt 14, stk. 2, om opgørelse af krav ved misligholdelse.
Appellanten anerkendte for landsretten at have indgået begge aftaler og at have modtaget det udstyr, som aftalerne angik.
Appellanten gjorde gældende, at leasingaftale nr. 2 i realiteten var en leje-/låneaftale og ikke en finansiel leasingaftale. Ifølge appellanten var betalingen stillet i bero, indtil han sikrede sig en bestemt kontrakt om tilsyn af biogasanlæg. Hvis kontrakten ikke kom i hus, skulle udstyret kunne returneres til Grenkeleasing ApS uden yderligere forpligtelser.
Grenkeleasing ApS afviste dette pure. Vidne 2 (tidligere ansat hos Grenkeleasing ApS) forklarede for landsretten:
Det er udelukket, at der er indgået en leje/låneaftale i denne sag. Leasingaftale nr. 2 er en finansiel leasingaftale.
Vidnet forklarede endvidere, at Grenkeleasing ApS aldrig indgår leje-/låneaftaler, og at han og appellanten ikke havde drøftet en sådan aftaleform.
Appellantens påstande:
Appellantens anbringender:
Grenkeleasing ApS' påstande:
Grenkeleasing ApS' anbringender:
Retten i Glostrup afsagde dom den 19. april 2023 (sag BS-6604/2022-GLO) og gav Grenkeleasing ApS medhold. Appellanten ankede dommen til Østre Landsret.
Under ankesagen afgav appellanten supplerende forklaring, og Vidne 2 (tidligere ansat hos Grenkeleasing ApS) afgav vidneforklaring. Appellanten fremlagde bl.a. sin skatteopgørelse for 2018, som viste underskud i virksomheden, og en opgørelse over sine betalinger til Grenkeleasing ApS.
Appellanten forklarede, at hans virksomhed ikke gik godt på tidspunktet for indgåelsen af leasingaftale nr. 2, og at han havde vikararbejde ved siden af for at betale sine regninger. Han mente, at der kunne være sket en fejl, hvorved han var kommet til at indbetale på leasingaftale nr. 2, men fastholdt, at han hverken havde betalt på denne aftale eller haft til hensigt at gøre det.
Landsretten behandlede flere led i sagen:
Landsretten tiltrådte byrettens konklusion om, at leasingaftale nr. 2 — i overensstemmelse med det skriftlige aftalegrundlag — var en finansiel leasingaftale og ikke en leje-/låneaftale. Retten lagde afgørende vægt på Vidne 2's forklaring om, at der ikke havde været drøftelser om en leje-/låneaftale, og at Grenkeleasing ApS aldrig indgår sådanne aftaler.
Landsretten fandt — på baggrund af appellantens egen betalingsopgørelse, der havde støtte i sagens øvrige bilag — at appellanten ikke var i restance med betalinger på leasingaftale nr. 1 på tidspunktet for indgåelsen af leasingaftale nr. 2. Dette afkræftede appellantens påstand om, at Grenkeleasing ApS havde handlet i strid med god forretningsskik ved at indgå aftale nr. 2 trods eksisterende restance.
Landsretten fastslog:
På denne baggrund, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at der foreligger sådanne omstændigheder, at Grenkeleasing ApS ikke kan gøre leasingaftale nr. 2 gældende, findes Grenkeleasing ApS at kunne gøre aftalen gældende efter sit indhold.
Retten fandt således ikke, at der forelå omstændigheder — hverken i form af tilsidesættelse af god forretningsskik eller overtrædelse af lov om finansiel virksomhed — der kunne medføre, at Grenkeleasing ApS var afskåret fra at gøre leasingaftale nr. 2 gældende.
Landsretten tiltrådte, at Grenkeleasing ApS med rette havde ophævet begge leasingaftaler på grund af appellantens betalingsmisligholdelse.
Om aftalevilkåret i punkt 14, stk. 2, i de generelle betingelser — der regulerede opgørelsen af Grenkeleasing ApS' krav ved misligholdelse — udtalte landsretten:
… aftalevilkåret i punkt 14, stk. 2, i de generelle betingelser i begge leasingaftaler er aftaleretligt forpligtende for Appellant, tidligere Sagsøgte, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte vilkåret i medfør af aftalelovens § 36.
Landsretten fandt således, at vilkåret hverken var urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, jf. aftalelovens § 36.
Landsretten fandt det godtgjort — navnlig ud fra appellantens egen betalingsopgørelse — at appellanten ikke havde betalt alle leasingydelser vedrørende leasingaftale nr. 1. Det af Grenkeleasing ApS fremsatte krav blev derfor lagt til grund størrelsesmæssigt.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at kravet på 797.080,43 kr. forrentes med procesrente i stedet for den oprindeligt påståede rente på 2 % pr. påbegyndt måned. Forrentningen blev specificeret i detaljerede terminer fra den 6. januar 2020.
Desuden blev appellanten dømt til at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Grenkeleasing ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Ved fastsættelsen af beløbet tog landsretten hensyn til sagens værdi, omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at 797.080,43 kr. forrentes med procesrenten …
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 50.000 kr. til Grenkeleasing ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
