LandsrettenSagen omhandler en statsløs palæstinenser, der blev idømt 4 års fængsel for deltagelse i organiseret hvidvask af særlig grov beskaffenhed for over 104 mio. kr. Sagens centrale element var proportionalitetsvurderingen af en efterfølgende udvisning med indrejseforbud, hvor tiltaltes stærke bånd til Danmark og to danske børn stod over for statsinteressen i at fjerne en gerningsmand bag storstilet formueforbrydelse. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med en mindretalsudtalelse.
Tiltalte er født i Libyen og ankom til Danmark i 1999 som 14-årig. Han har haft lovligt ophold i landet i ca. 19,5 år og har udfoldet et stort familiemæssigt og socialt netværk her, herunder forældre, søskende, en kæreste (dansk statsborger) samt to mindreårige døtre (danske statsborgere). Tiltalte har en strafferegisterhistorik, der omfatter både straffelovsovertrædelser og adskillige færdselslovsovertrædelser. Han drev egen virksomhed, der gik konkurs i 2023.
Sagen er behandlet som tilståelsessag. Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i begge anklagepunkter. Sagen har været behandlet i Retten i Lyngby, hvorefter Østre Landsret har afsagt dom med en mindretalsudtalelse.
Tiltalte stod til ansvar for to forhold vedrørende hvidvask af udbytte fra strafbare handlinger.
| Forhold | Tiltale | Beløb / Genstand |
|---|---|---|
| Fuldbyrdet hvidvask | Hvidvask af særlig grov beskaffenhed | Ikke under 104.150.492 kr. |
| Forsøg på hvidvask | Forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed | 826.000 kr. og 3.260 euro |
Anklagemyndigheden påstod ubetinget fængselsstraf, konfiskation af udbyttet samt udvisning af tiltalte med et indrejseforbud for bestandig. Tiltalte havde ingen bemærkninger til straffepåstanden eller konfiskationspåstandene, men påstod frifindelse for udvisningen.
Det primære stridspunkt vedrørte, om udvisningen kunne forenes med Danmarks internationale forpligtelser på trods af tiltaltes lange ophold og familieliv i Danmark. Udvisningshjemmelen er fundet i Udlændingeloven § 22, nr. 1 som følge af idømmelse af 4 års fængsel.
Vurderingen efter Udlændingeloven § 26, stk. 2 krævede en afvejning af:
Tiltalte argumenterede for, at udvisningen ville skille ham uretmæssigt ad fra sine børn og stride mod TEUF artikel 20. Anklagemyndigheden fremhævede derimod kriminalitetens særlige grovhed og den trussel, tiltalte udgør for samfundsinteresserne.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på hvidvaskens særligt store omfang, den langvarige periode og den organiserede karakter. Tiltaltes fulde tilståelse og hans rolle som videreformidler blev anset for formildende jf. Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9. Konfiskationen af 900.000 kr. samt de kontanter og maskine, der blev beslaglagt ved ransagningen, blev stadfæstet.
Flertallet i Østre Landsret (4 voterende) gennemførte en grundig proportionalitetsvurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Flertallet fandt, at børnenes mor (dansk statsborger) alene har varetaget den økonomiske og følelsesmæssige forsørgelse, og at børnene er fuldt integreret i det danske skolesystem og samfund. Dermed var der ikke tale om et afhængighedsforhold, der ville tvinge børnene til at forlade unionen.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder finder vi, at der ikke består et sådant afhængighedsforhold mellem børnene og tiltalte, at en udvisning af tiltalte vil indebære, at børnene bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet af deres rettigheder som unionsborgere.
Med hensyn til EMRK artikel 8 fandt flertallet, at hvidvasken udgjorde en reel trussel mod samfundets grundlæggende interesser, hvilket vejede tungere end tiltaltes tilknytning til Danmark. Et indrejseforbud for bestandig blev dog anset for uproportionalt, hvorfor det blev reduceret til 6 år jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5.
Mindretallet (2 voterende) udtalte, at der var tale om et afhængighedsforhold efter TEUF artikel 20, og at udvisning derfor ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Mindretallet stemte for afvisning af udvisningspåstanden og pålæg af en advarsel om udvisning i stedet.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom efter flertallets begrundelse. Tiltalte idømmes fængsel i 4 år. Der sker konfiskation af 900.000 kr. (forhold 1) samt 826.000 kr., 3.260 euro og en pengetællermaskine (forhold 2). Tiltalte udvises af Danmark og pålægges et indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte bærer sagens omkostninger for begge retsinstanser.
