LandsrettenGrønlands Landsret skulle i en kæresag tage stilling til, om en psykiatrisk behandlingsforanstaltning idømt i 2019 for bl.a. voldtægt, vold og trusler fortsat skulle opretholdes, efter at domfældte var flyttet til Danmark uden aftale med de grønlandske myndigheder, og han i mellemtiden var blevet idømt en ny dansk behandlingsdom for alvorlig personfarlig kriminalitet. Sundhedsmyndighederne i Grønland anbefalede, at foranstaltningen blev ophævet eller overført til Danmark, mens Kriminalforsorgen og Retslægerådet anbefalede opretholdelse. Landsretten stadfæstede kredsrettens beslutning om at opretholde foranstaltningen.
Domfældte blev ved Sermersooq Kredsrets dom af 4. november 2019 fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 2 (tilsnigelse til samleje eller anden kønslig omgang), § 113 (hærværk), § 102 (tyveri), § 98 (trussel på livet) og § 88 (vold).
I medfør af retsplejelovens § 157, jf. § 158, stk. 2 (den grønlandske retsplejelov) blev han idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, således at den behandlende læge efter aftale med overlægen på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Kriminalforsorgen i Grønland kunne træffe bestemmelse om udskrivning og eventuel genindlæggelse. Der blev ikke fastsat nogen længstetid for foranstaltningen.
Foranstaltningen blev senere opretholdt uændret ved Sermersooq Kredsrets beslutning af 30. marts 2023, og Sermersooq Kredsret afsagde igen beslutning om opretholdelse den 30. juni 2026 (sagl.nr. KS-SER-486-2025), som er den beslutning, der nu var kæret til landsretten. Domfældte var ikke mødt under sagens behandling i kredsretten.
Domfældte, der lider af paranoid skizofreni og har været kendt i psykiatrien siden 2017, fraflyttede Grønland i 2023 uden forudgående aftale med det grønlandske sundhedsvæsen eller Kriminalforsorgen. Han tog ophold forskellige steder i Danmark, blandt andet i Hjørring, og hans opholdssted var i lange perioder ukendt for de grønlandske myndigheder.
Dronning Ingrids Hospital redegjorde i flere udtalelser (bl.a. af 11. august 2025) for, at det grønlandske sundhedsvæsen alene har bemyndigelse til at indlægge domfældte på grønlandsk eller dansk hospital efter forudgående aftale med den grønlandske overlæge og Kriminalforsorgen — en aftale, der ikke var indgået, fordi domfældte var udrejst uden varsel. Hospitalet konkluderede, at det ikke havde bemyndigelse til at varetage behandlingsansvaret for en patient i Danmark, og anbefalede, at foranstaltningen blev ophævet eller overført til de danske myndigheder.
Kriminalforsorgen i Grønland oplyste i en supplerende udtalelse af 3. oktober 2025, at der efter kriminallovens § 255 kan træffes afgørelse om overførsel af tilsynet med en grønlandsk behandlingsdom fra Grønland til Danmark, men at kompetencen hertil ligger hos Kriminalforsorgen i Danmark. Kriminalforsorgen i Grønland havde i februar 2024 indstillet til en sådan overførsel, men denne blev sat i bero, da domfældte i september 2024 blev indberettet for vilkårsovertrædelse og efterfølgende varetægtsfængslet i Danmark for ny kriminalitet. Kriminalforsorgen fastholdt, at behandlingsdommen burde opretholdes, uanset udsigten til en ny dansk behandlingsdom.
Under sit ophold i Danmark blev domfældte sigtet i flere sager og varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling fra den 8. oktober til den 10. december 2024. En mentalundersøgelse bekræftede diagnosen paranoid skizofreni, og han blev i en periode overflyttet i svært psykotisk tilstand til psykiatrisk afdeling i Aalborg, hvor han var indlagt i ca. 3½ måned, før tilstanden stabiliseredes.
Ved Retten i Aalborgs dom af 21. januar 2026 blev domfældte i medfør af straffelovens § 68 idømt psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen for i perioden fra den 30. august 2024 til den 8. oktober 2024 at have begået bl.a. røveri, grov vold i gentagelsestilfælde og groft hærværk. Nordjyllands Politi oplyste, at man ikke ville nedlægge påstand om, at den grønlandske behandlingsdom skulle ophæves som følge af den nye danske dom.
Retslægerådet afgav den 16. februar 2026 en udtalelse, hvoraf det fremgik, at der ikke forelå en opdateret klinisk undersøgelse af domfældtes aktuelle tilstand, men at Retslægerådet med dette forbehold anbefalede, at foranstaltningen blev opretholdt.
Efter psykiatrien i Aalborg havde afsluttet det ambulante forløb, fordi domfældte i sommeren 2025 rejste til Grønland, forklarede domfældte for landsretten, at han var flyttet tilbage til Nuuk, hvor han bor hos sin far, og at han møder op og tager sin medicin i form af depotinjektioner. Han oplyste samtidig, at han ønsker at stoppe med medicinen, hvis behandlingsdommen ophæves, da han ikke længere mener at have psykiske lidelser.
Landsretten lagde efter domfældtes forklaring til grund, at han var flyttet tilbage til Grønland og havde taget ophold hos sin far i Nuuk.
Det følger af kriminallovens § 159, at anklagemyndigheden skal påse, at en foranstaltning efter § 157 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.
Efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger, der entydigt anbefalede fortsat behandling, sammenholdt med at domfældte i 2024 var straffet for alvorlig personfarlig kriminalitet begået i en periode uden systematisk opfølgning på foranstaltningen, lagde landsretten til grund, at det var af afgørende betydning for domfældtes velbefindende og for at mindske risikoen for ny ligeartet kriminalitet, at han vedvarende modtog behandling.
Landsretten lagde desuden vægt på, at domfældtes sygdomsforløb havde været præget af manglende sygdomserkendelse og ambivalens over for behandlingen, og at han for landsretten havde forklaret, at han ønskede at ophøre med den medicinske behandling.
Herefter og efter en samlet vurdering af karakteren af den begåede kriminalitet og karakteren af den kriminalitet, som der er risiko for, at domfældte vil begå, oplysningerne om domfældtes personlige forhold samt foranstaltningens indhold, finder landsretten, at det ikke er i strid med proportionalitetsprincippet at opretholde foranstaltningen.
På denne baggrund og af de af kredsretten anførte grunde tiltrådte landsretten kredsrettens beslutning om at opretholde foranstaltningen. Landsretten fastslog, at den omstændighed, at domfældte tillige var idømt en behandlingsdom i Danmark, ikke kunne ændre herved.
