LandsrettenØstre Landsret fastslog, at afskedigelsen af en produktionschef under hans fædre- og forældreorlov var i strid med ligebehandlingsloven, da arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at opsigelsen alene skyldtes saglige omstruktureringer. Appelindstævnte blev tilkendt en godtgørelse svarende til seks måneders løn.
Appellant (tidligere sagsøgte): Appellant, tidligere Sagsøgte ApS, repræsenteret af Dansk Industri ved advokat Lisbeth Walthersdorf Katafai. Påtaledes frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Appelindstævnte (tidligere sagsøger): Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, repræsenteret af Teknisk Landsforbund ved advokat Byrial Rastad Bjørst. Påstod stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært betaling af 150.738 kr. med tillæg af sagsomkostninger og procesrente.
Appelindstævnte blev ansat som produktionsleder i oktober 2020 og forfremmet til produktionschef i april 2021. I september-november 2021 afholdt han fædreorlov efterfulgt af forældreorlov. Under orloven besluttede fabrikschefen (Vidne 1) at nedlægge stillingen som produktionschef som led i en omfattende omstrukturering, der bl.a. var foranlediget af et underskud på 30 mio. kr. og medførte reduktion af produktionsmedarbejdere fra ca. 34 til 18. Samtidig ansatte virksomheden to nye produktionsledere: Person 3 (med erfaring i industrielt bageri) og Person 4 (med IT-kompetencer). Appelindstævnte blev tilbudt stillingen som facility manager, hvilket indebar en betydelig degradering, og senere stillingen som kvalitetschef, men dette tilbud blev opfattet som midlertidigt.
Sagen drejede sig om, hvorvidt afskedigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 9, dvs. om den var begrundet i Appelindstævntes barselssituation. Efter § 16, stk. 4 påhvilede det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen hverken helt eller delvist havde tilknytning til barslen.
Landsretten foretog en samlet vurdering af bevisbyrde, kompetenceforskelle og omplaceringstilbud.
Landsretten lagde til grund, at beslutningen om at nedlægge stillingen blev truffet under Appelindstævntes graviditet/orlov, idet Vidne 1 allerede på mødet den Dato 1 2021 meddelte dette – et møde der blev afbrudt af barnets fødsel. Dermed skulle arbejdsgiveren bevise, at opsigelsen var fri for barselshensyn.
Landsretten lægger herefter til grund, at beslutningen om opsigelse af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i stillingen som produktionschef blev truffet under graviditeten. Det påhviler herefter Appellant, tidligere Sagsøgte ApS at godtgøre, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger barselssituation, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.
Forud for opsigelsen var der ikke udtrykt kritik af Appelindstævntes arbejde som produktionsleder eller -chef. Landsretten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de nyansatte produktionsledere var væsentligt mere kvalificerede. Appelindstævnte havde erfaring med IT-systemer (Navision, en pendant til BC365) og havde bidraget til optimering af bemanding og processer.
Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de nyansatte produktionsledere var væsentligt mere kvalificerede end Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.
Tilbuddet om stillingen som facility manager indebar en betydelig degradering og lønnedgang. Tilbuddet om stillingen som kvalitetschef i mail af 8. november 2021 blev af landsretten opfattet som midlertidigt; ordet "interim" blev brugt, og forløbet var præget af samtaler om Appelindstævntes familiemæssige situation. Arbejdsgiveren havde dermed ikke udnyttet omplaceringsmuligheden optimalt.
Herefter, og efter indholdet af samtalerne mellem Vidne 1 og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 5. november og 8. november 2021, finder landsretten, at jobtilbudet som kvalitetschef i mailen af 8. november 2021 måtte forstås som en midlertidig stilling.
På den baggrund – og henset til drøftelserne om Appelindstævntes familiemæssige situation – fandt landsretten, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden. Afskedigelsen havde dermed forbindelse til barselssituationen og var i strid med ligebehandlingsloven.
På den baggrund (og henset til drøftelserne om Appelindstævntes, tidligere Sagsøger familiemæssige situation) finder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøgte ApS ikke har godtgjort, at afskedigelsen af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger hverken helt eller delvist var begrundet i hans barselssituation.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Appelindstævnte blev tilkendt en godtgørelse svarende til seks måneders løn efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, jf. § 16, stk. 3. I sagsomkostninger for landsretten skulle Dansk Industri som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøgte ApS betale 40.000 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.
