LandsrettenEn plejemor, født 1973, blev i Qeqqa Kredsret domfældt for vold mod to plejebørn i strid med Kriminallov for Grønland § 88. Sagen blev anket til Grønlands Landsret, hvor forsvaret påstod hjemvisning grundet tolkefejl ved politiets videoafhøringer af de to forurettede piger, subsidiært frifindelse. Landsretten forkastede hjemvisningspåstanden og stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.
To piger (Forurettede 1 og Forurettede 2) blev i august 2022 anbragt i pleje hos tiltalte, da de skulle flytte til en by. Pigernes mor led af skizofreni og havde røget hash, og børnene havde inden anbringelsen ikke gået regelmæssigt i skole eller børnehave.
Tiltalte beskrev sig selv som en erfaren plejefamilie, der satte faste rammer for pigerne — herunder faste spise-, hjem- og sovetider — og lærte dem håndarbejde. Imidlertid opstod der efter ca. et år problemer, da pigerne ifølge tiltalte begyndte at stjæle og flygte hjemmefra om natten.
De to piger afgav videoforklaring til politiet, hvori de beskrev vold fra tiltaltes side, herunder slag og hårtræk. Tiltalte bestred konsekvent at have udøvet vold og anførte, at børnene løj på grund af traumer fra deres opvækst.
Forsvareren nedlagde for landsretten primær påstand om hjemvisning til kredsretten med den begrundelse, at politiets tolkning fra grønlandsk til dansk ved videoafhøringerne af Forurettede 1 og Forurettede 2 var behæftet med fejl og mangler af en sådan karakter, at sagen ikke burde afgøres på det foreliggende grundlag.
Subsidiært påstod forsvaret frifindelse og mest subsidiært formildelse.
Landsretten afviste hjemvisningspåstanden med den begrundelse, at landsretten ved anvendelse af egen tolk under hovedforhandlingen havde rettet op på de fejl og mangler, der havde præget den tidligere tolkning. Der var herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen.
Tiltaltes forklaring
Tiltalte gentog sine forklaringer fra første instans og supplerede bl.a. med, at Forurettede 1 havde slået sig i skolen, og at weekenden og mandagen var blandet sammen i kredsrettens referat. Hun erkende at have taget fat i Forurettede 1's bluse, men benægtede at have slået hende. Hun fastholdt, at begge piger lyver på grund af traumer fra deres opvækst udenfor hjemmet.
Vidne 1's forklaring
Vidnet kom til hjemmet for at afhente en stjålet mobiltelefon. Fra sin position i gangen mod stuen hørte hun et smæld og kiggede op. Hun observerede tiltalte stående foran pigerne, og den ene pige stod med bøjet hoved og uroligt udseende. Vidnet valgte at kontakte politi og socialvagt, da det ikke er rigtigt at slå børn. Vidnet erkendte, at hun faktisk ikke så selve slaget, men alene hørte smældet og konstaterede pigens reaktion.
Vidne 3's forklaring
Vidnet (der plejer at sidde ved computeren med ryggen til stuen) forklarede, at han ikke så eller hørte tiltalte give en lussing i forbindelse med mobiltelefon-episoden. Han har i øvrigt heller ikke på noget tidspunkt under plejeperioden set tiltalte udøve vold mod pigerne eller observeret blå mærker på dem — bortset fra mærker, de ifølge ham pådrog sig i skolen.
Landsretten stadfæstede kredsrettens dom fuldt ud.
Skyldsspørgsmålet
Landsretten tiltrådte kredsrettens bevisbedømmelse og fandt, at Forurettede 1 og Forurettede 2 havde afgivet:
Disse forklaringer var understøttet af sagens øvrige omstændigheder, herunder Vidne 1's forklaring og politiattester.
Tiltalte blev herefter fundet skyldig i overtrædelse af Kriminallov for Grønland § 88 i forhold 1 og 2 som anført i anklageskriftet.
Foranstaltning
Landsretten var enig med kredsretten i begrundelse og fastsættelse af foranstaltning og stadfæstede denne.
Sagens omkostninger
Statskassen betaler sagens omkostninger.
