LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om en udførelsesfejl ved støbning af undergulve i BaseCamp-byggeriet i Lyngby — hvor lyddugen (trinlydsmåtten) mellem de to betonlag ved en fejl ikke blev ført helt ud til kantisoleringen, så betonlagene blev sammenstøbt og trinlydskravene ikke kunne overholdes — var dækket af en All-risks entrepriseforsikring med LEG 3-klausul tegnet hos IF Skadeforsikring. Landsretten stadfæstede byrettens frifindelse af IF med den begrundelse, at der hverken forelå en »uforudset hændelse« eller en »fysisk skade« i forsikringsbetingelsernes forstand. Uniplan Danmark A/S blev pålagt at betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til IF.
I maj 2019 indgik Virksomhed I/S som totalentreprenør en underentreprisekontrakt med Wengé Gulve A/S om udførelse af undergulve og parket i et stort boligbyggeri — BaseCamp-projektet i Lyngby — omfattende 786 studie- og seniorboliger. Wengé Gulve antog samtidig Uniplan Danmark A/S som underentreprenør til at støbe undergulvene.
I projektbeskrivelsen (arbejdsbeskrivelsen) fra ingeniørfirmaet Midtconsult var det for etagedækkene anført:
Det er essentielt, at overbetonen ikke sammenstøbes med underliggende skumbeton. Det kan f.eks. gøres ved at udlægge folie inden der udstøbes overbeton, eller ved at benytte en tykkere flydemørtel/overbeton.
Uniplan Danmarks egen interne arbejdsbeskrivelse indeholdt en generel anvisning om, at lyddugen skulle udlægges med et overlap på ca. 10 cm.
Ved støbningen af undergulvene i studieboligerne førte Uniplan Danmark imidlertid ikke den mellemliggende lyddug (trinlydsmåtte) helt ud til kantisoleringen. Da det øverste betonlag efterfølgende blev støbt, løb betonen ned i mellemrummet og skabte en direkte forbindelse — en sammenstøbning — mellem de to betonlag.
Konsekvensen var, at trinlydskravene i byggeriet ikke kunne overholdes. Ved lydmålinger foretaget af Riis Akustik ApS i oktober 2019 blev der konstateret signifikante overskridelser af kravene til trinlydniveau. I et lydnotat af 30. oktober 2019 hed det bl.a.:
I stort set samtlige opbrydninger er det tydeligt, at trinlydmåtten ikke er ført ud til kantisoleringen. […] Det er således Riis Akustik's vurdering, at årsagen til overskridelsen skyldes den mangelfulde udførelse af trinlydmåtten.
Det var ubestridt, at trinlydsoverskridelserne var en følge af sammenstøbningen mellem undergulvenes betonlag.
Gennemførelsen af BaseCamp-projektet var omfattet af en hos IF Skadeforsikring tegnet ejendomsforsikring med all risks-dækning (eksklusiv brand og storm). Sikrede under forsikringen var bl.a. bygherren, entreprenører og underentreprenører — herunder Uniplan Danmark.
Forsikringsvilkårenes punkt 5.1.1 fastsatte:
Forsikringen dækker fysiske tab og skade på de forsikrede genstande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undtagelser og betingelser.
»Uforudsete hændelser« var i vilkårene defineret som:
hændelser, der ikke kunne forudses, selvom alle grundbetingelser eller forudsætninger kendes.
Forsikringsvilkårenes standardundtagelse for skader som følge af mangelfuld udførelse (punkt 5.1.2) var fraviget og erstattet af en såkaldt LEG 3-klausul (udarbejdet af London Engineering Group). Klausulen havde følgende ordlyd:
The Insurer(s) shall not be liable for
All costs rendered necessary by defects of material workmanship design plan or specification and should damage (which for the purposes of this exclusion shall include any patent detrimental change in the physical condition of the Insured Property) occur to any portion of the Insured Property containing any of the said defects the cost of replacement or rectification which is hereby excluded is that cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specification.
For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is understood and agreed that any portion of the Insured Property shall not be regarded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of material workmanship design plan or specification.
Klausulen indebar en væsentlig dækningsudvidelse: I tilfælde af skade som følge af mangelfuld udførelse skulle der ikke sondres mellem primære og sekundære skader. Forsikringen dækkede som udgangspunkt alle udbedringsomkostninger — dog med fradrag af omkostninger til forbedring af den oprindelige defekt (»cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specification«).
Ved skader omfattet af LEG 3-klausulen gjaldt en forhøjet selvrisiko på 250.000 kr. (mod normalt 50.000 kr.).
Wengé Gulve A/S indledte i juli 2020 en voldgiftssag mod Virksomhed I/S ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed med krav om betaling af forfaldne fakturaer. I august 2020 blev sagen forligt, og forliget omfattede også Uniplan Danmark.
Efter forliget skulle Uniplan Danmark godtgøre Virksomhed I/S et samlet beløb på 1.750.000 kr., heraf 1.430.000 kr. (ekskl. moms) »til fuld og endelig afgørelse af spørgsmålet om udbedring af de konstaterede lydproblemer i studieboligerne«.
Udbedringen blev gennemført ved, at der blev udlagt en trinlydsmåtte under vinylbelægningen — altså uden fysisk opbrydning af de sammenstøbte betonlag.
I september 2020 anmeldte Uniplan Danmark via sin forsikringsmægler kravet til IF Skadeforsikring under den tegnede all risks-entrepriseforsikring. I anmeldelsen beskrev Uniplan skaden således:
Selve skaden på gulvet består i at lyddugen som ligger mellem ESP beton og afretningslaget ikke er ført helt ud til kantbåndet. Denne skade medførte at lyden »vandrer« og kravene til lydniveau ikke kan overholdes.
IF Skadeforsikring afviste dækning under henvisning til, at der var tale om en mangel eller defekt — ikke en forsikringsdækket skade.
Uniplan Danmarks erstatningskrav blev opgjort således:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Udbedringsomkostninger (forligsbeløb) | 1.430.000 kr. |
| Selvrisiko i henhold til LEG 3-klausulen | - 250.000 kr. |
| Samlet påstand for landsretten | 1.180.000 kr. |
Uniplan nedlagde påstand om betaling af 1.180.000 kr. med tillæg af renter fra den 23. september 2020.
Uniplan gjorde gældende, at betingelserne for forsikringsdækning var opfyldt:
IF gjorde gældende, at betingelserne for dækning ikke var opfyldt:
Landsretten tog først stilling til IF's protest mod, at Uniplan havde fremført nye anbringender for landsretten — herunder henvisningen til forsikringsaftalelovens § 51 og anbringendet om, at projektmaterialet slet ikke var modtaget. Retten tillod anbringenderne taget i betragtning efter retsplejelovens § 383, stk. 2, da modparten havde tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at Uniplan Danmark forud for arbejdet havde fået udleveret relevant projektmateriale, og at Uniplan allerede derfor måtte være opmærksom på de konkrete anvisninger vedrørende støbning af etagedækkene. Retten bemærkede, at dette havde formodningen for sig og også fremgik af den tidligere direktørs forklaring for byretten. Hans afvigende forklaring for landsretten kunne ikke føre til en anden bedømmelse.
Landsretten konkluderede herefter:
Landsretten finder herefter, at der ikke kan anses at være indtrådt en uforudset hændelse, således som dette begreb — i overensstemmelse med almindelige forsikringsretlige principper — er defineret i forsikringsvilkårene.
Hverken forsikringsaftalelovens § 20 eller § 51 kunne efter landsrettens opfattelse føre til en anden vurdering.
Landsretten bemærkede i øvrigt, at de fejludførte gulve heller ikke kunne anses at indebære en fysisk skade i forsikringsbetingelsernes forstand:
Landsretten bemærker i øvrigt, at de fejludførte gulve heller ikke kan anses at indebære, at der foreligger fysisk skade i forsikringsbetingelsernes forstand.
Hermed tilsluttede landsretten sig synspunktet om, at den mangelfulde udførelse — den blotte tilstedeværelse af en defekt — ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettiget fysisk skade, uanset LEG 3-klausulen.
Allerede fordi der ikke forelå en uforudset hændelse, var betingelserne for forsikringsdækning ikke opfyldt. Og supplerende forelå der heller ikke nogen fysisk skade i forsikringsretlig forstand.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved IF Skadeforsikring var frifundet for Uniplan Danmarks erstatningskrav på 1.180.000 kr.
Efter sagens udfald skulle Uniplan Danmark A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. (inkl. moms) til IF Skadeforsikring til dækning af advokatudgift. Beløbet skulle forrentes efter rentelovens § 8 a. Ved fastsættelsen af beløbet var der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og karakter.
Landsdommerne Thomas Lohse, Mikael Friis Rasmussen og Selina Sejer Grolin (kst.) deltog i afgørelsen. Der var enstemmighed.
