LandsrettenDette resumé dækker Vestre Landsrets dom af 20. marts 2025 (sagsnr. S-0144-25) samt Retten i Esbjergs dom af 8. januar 2025 (sagsnr. 99-705/2023). Sagen vedrører en enkeltmandsvirksomhedsejers svig med COVID-19 lønkompensation, hvor landsretten stadfæstede skyld og frihedsstraf, men skærpede tillægsbøden efter flertalsafstemning.
Sagen er afgjort i to instanser med følgende påstande og beløb:
| Instans | Påstand/Pålæggelse | Beløb | Status |
|---|---|---|---|
| Retten i Esbjerg | Fængselsstraf | 6 måneder (betinget) | Stadfæstet |
| Retten i Esbjerg | Tillægsbøde | 30.000 kr. | Skærpet |
| Vestre Landsret | Tillægsbøde | 100.000 kr. | Fastholdt af flertal |
| Begge instanser | Erstatning til Erhvervsstyrelsen | 62.277,10 kr. | Pålagt med procesrente |
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængsel, tillægsbøde og erstatning. Tiltalte nægtede sig skyldig i svig, men anerkendte erstatningskravets størrelse, selvom han bestridte selve erstatningspligten.
Tiltalte forsvarede sig med, at han ikke havde til hensigt at snyde. Han forklarede, at de 28.500 kr. repræsenterede en estimeret fremtidig løn, som han og bankrådgiveren var enige om. Yderligere hævdede han, at både bankrådgiveren og Esbjerg Kommune opfordrede ham til at søge støtten for at få ham af kontanthjælpen og i gang med virksomheden.
Rettens begrundelse for at fastslå svig og forsæt fremgår af følgende fastholdelse:
Det fremgår tydeligt af de fremlagte ansøgningsskemaer, at der ansøges om lønkompsation for medarbejdere, og at der skal angives korrekt månedsløn. På den baggrund, og da tiltalte var ejer af Virksomhed1, tiltalte var på kontanthjælp og den oplyste indkomst på 28.500 kr. var estimeret, finder retten, at det er bevist, at tiltalte afgav urigtige oplysninger, og at det var med henblik på überettiget at modtage lønkompsation.
Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Overtrædelsen dækkes af Straffeloven § 289 a, stk. 1 om svig med offentlige midler. Da forholdet skete i 2020, finder den dagældende strafskærpede bestemmelse Straffeloven § 81 d, stk. 1 (nu ophævet) til dels anvendelse, jf. Straffeloven § 3 og U.2022.4820 H. Frihedsstraffen kan derfor forhøjes med indtil det dobbelte.
Landsretten tiltrådte byrettens udmåling af en betinget fængselsstraf på 6 måneder uden samfundstjeneste, kun med prøvetid på 1 år. Dette anses som kompensation for den lange sagsbehandlingstid.
For tillægsbøden henvises til Straffeloven § 50, stk. 2. Ifølge forarbejderne til den oprindelige COVID-lovgivning er det udgangspunktet, at tillægsbøden firdobles, når der uberettiget er opnået tilskud fra hjælpepakker. Udgangspunktet fastsættes derfor til 100.000 kr.
Vestre Landsret afslog at nedsætte tillægsbøden yderligere med henvisning til, at kompensationskravet for den lange sagsbehandlingstid allerede var opfyldt ved den betingede dom og statskassens dækning af byrettens omkostninger. Der opstod en splittelse blandt de 6 voterende:
Tiltalte er ved fastsættelse af frihedsstraffen og sagsomkostningerne i byretten blevet kompenseret for den lange sagsbehandlingstid. Vi finder ikke, at der er grundlag for tillige at lade tillægsbøden bortfalde eller nedsætte pga. sagsbehandlingstiden. Vi stemmer derfor for at forhøje tillægsbøden til 100.000 kr.
En voterende forudsatte en skønsmæssig nedsættelse til 30.000 kr. som følge af sagsbehandlingstiden, mens en anden voterende forudsatte tillægsbødens fulde bortfald. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Vestre Landsret stadfæster Retten i Esbjergs dom med følgende ændringer:
Dommen er endelig og afsagt den 20. marts 2025.