Svensk statsborger idømt 2 års fængsel for organiseret narkohandel og udvist permanent fra Danmark

Stridens kerne: Narkohandel og udvisning af EU-borger

Tiltalte er tiltalt for salg og besiddelse af kokain og MDMA med henblik på videreoverdragelse. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, konfiskation af effekter og kontanter samt permanent udvisning med indrejseforbud. Tiltalte erkendte sig skyldig i byretten og protesterede ikke mod påstandene. Ved anken til Østre Landsret bad tiltalte om formildelse af straffen og frifindelse for udvisningspåstanden, mens anklagemyndigheden anede med påstand om skærpelse.

Faktiske omstændigheder og stofmængder

Tiltalen omfattede handel foregået over en koncentreret periode på ca. halvanden uge i Københavnsområdet. Tiltaltes rolle som "hvidt bud" bestod i direkte og hurtig levering af stoffer til et større antal købere, som bestilte via telefon eller sociale medier.

Anklagemyndigheden påstod desuden konfiskation af beslaglagte narkotika, emballage, en smartphone og kontanter i alt 12.150 kr.

Strafudmåling og begrundelse

Ved fastsættelsen af straffen lagde landsretten primært vægt på stoffernes art og mængde samt, at der var tale om overdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse. I skærpende retning blev der lagt vægt på, at forbrydelsen var begået i forening med andre som led i organiseret narkokriminalitet, jf. Straffeloven § 81, nr. 2 og 3. Retten tog dog også hensyn til, at lovovertrædelsen var koncentreret til en kortere periode, og at tiltaltes rolle primært bestod i at fungere som "hvidt bud".

I formildende retning blev der lagt vægt på tiltaltes tidlige tilståelse, jf. Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9. Tiltalte erkendte sig delvis skyldig ved fremstilling i grundlovsforhør den 1. juni 2024 og uddybede erkendelsen i et retsmøde den 4. juni 2024, hvorefter sagen kunne fremmes som tilståelsessag. Tilståelsen medførte en vis ressourcebesparelse for politiet og justitsvæsenet. Landsretten fandt dog ikke, at samarbejdet var afgørende for opklaringen af andres strafbare handlinger.

En tilståelse vil i højere grad kunne medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der stadig i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning.

Landsrettens afstemning resulterede i, at 4 af de 6 voterende fandt en straf på 2 års fængsel passende, mens 2 voterende tog stilling til 2 år og 6 måneder. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Udvisningsspørgsmålet og proportionalitetsvurdering

Da tiltalte er svensk statsborger, blev udvisningsspørgsmålet vurderet efter reglerne for begrænsning af den frie bevægelighed, jf. Udlændingeloven § 26 b. Udvisning af en EU/EØS-statsborger er kun berettiget, hvis den pågældendes personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. Opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Landsretten fastslog, at tiltaltes deltagelse i grov, organiseret narkokriminalitet over en koncentreret periode udgjorde en sådan alvorlig trussel mod den offentlige orden og sikkerhed. Herefter blev der foretaget en proportionalitetsvurdering med hensyn til tiltaltes tilknytning til Danmark og Sverige samt respekt for privat- og familieliv.

• Tiltalte ankom til Danmark året før forbrydelsen og var ikke tilmeldt folkeregisteret.
• Hans tilknytning til Danmark vurderedes som yderst begrænset.
• Tiltalte er født og opvokset i Syrien, men har sine altovervejende tilknytninger til Sverige, hvor han er bosat med sin familie og to børn på henholdsvis 15 og 19 år.

På denne baggrund finder landsretten, at tiltaltes adfærd, uanset at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning kan ske begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Retten vurderede herefter, at en permanent udvisning hjemlet i Udlændingeloven § 24, nr. 1 ikke var et uproportionalt indgreb i overensstemmelse med både EU-retten og Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Udvisning med indrejseforbud gældende for bestandigt blev derfor anset for begrundet.

Rettens endelige afgørelse

Østre Landsret stadfæstede Københavns Byrets dom af 14. august 2024 i sin helhed. Tiltalte blev herefter definitivt idømt 2 års fængsel for fire forhold vedrørende overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1 i forbindelse med Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1.

Anklagemyndighedens påstand om konfiskation blev tilkendt i fuldt omfang. Hos tiltalte blev der konfiskeret 7,21 g MDMA, 19,05 g kokain, smartphone, emballage samt kontanter samlet til 12.150 kr.

Udvisningspåstanden blev medført, og tiltalte blev udvist af Danmark med et indrejseforbud, der gælder for bestandigt fra tidspunktet for udrejse eller udsendelse. Tiltalte blev desuden tilkendt at betale sagens omkostninger i både byretten og landsretten, herunder salær til den beskikkede forsvarer.