Stadfæstelse af ubetinget fængsel for grov vold ved glaskast og simpel vold

Sagens oplysninger og parternes anbringender

Dato og tidspunkt for episoden var den 18. september 2022 omkring kl. 00.05 på gaden ud for en vinbar.

• Tiltalte standsede sin bil, da han observerede Forurettede1 og Forurettede2 sammen, hvorpå han steg ud og gik hen foran køretøjet.
• Han kastede et glas fra en afstand på maksimalt 2-3 meter. Glasset ramte Forurettede1 i panden og over øjet, hvilket resulterede i en ca. 8 cm lang flænge og et mindre sår ved øjenbrynet.
• Umiddelbart efter bevægede tiltalte sig hen til Forurettede2, som han skubbede med begge hænder på skuldrene, så hun trådte tilbage og ramte baghovedet hårdt mod en nærliggende husmur.

Anklagemyndigheden påstod straf ved byretten og nedlagde påstand om skærpelse i landsretten. Tiltalte nægtede sig skyldig i begge instanser og påstod frifindelse, subsidiært formildelse.

• Tiltalte anerkendte at have kastet glasset, men hævdede, at handlingen var en impulshandling i frustration over en mistænkt sexuel omgang mellem Forurettede1 og Forurettede2. Han argumenterede for, at han ikke sigtede efter nogen, og at glasset var tomt.
• Vedrørende skubbet til Forurettede2 fastholdt tiltalte, at han kun rørte ved hendes skulder, og hævdede, at hun ikke blev presset ind i muren, men stod stille efterfølgende.

Stridens kerne: Kvalifikation af kast med hårdt glas

Centralt i sagen var spørgsmålet om, hvorvidt kastet med det hårde plastikglas fra kort afstand udgjorde en generel farlighed, der berettigede en henførelse under Straffeloven § 245, stk. 1, eller om forholdet kun skulle straffes efter den milde voldsparagraf, Straffeloven § 244, stk. 1.

Tiltalte rejste indsigelse mod den grove kvalifikation og mente, at omstændighederne talte for en mildere strafgrund.

• Byretten fik lejlighed til fysisk at inspicere et glas, som tiltalte havde medbragt til retsmødet og erklærede var af samme type som det anvendte. Dette blev bekræftet af vidnerne og sagens fotoer.
• Ved fastsættelsen af straffen blev der taget hensyn til, at tiltalte i mellemtiden havde afsigtet straffe for andre forhold, hvorfor den endelige straf efter landsrettens dom skulle anvendes som en tillægsstraf jf. Straffeloven § 89.

Landsrettens begrundelse og dissens

Efter supplerende bevisførelse for landsretten fastholdt domstolen byrettens bevisresultat. De fem flertalsvoterende tiltrådte fuldt ud den tidligere domstols begrundelse for den grove kvalifikation:

Retten finder under henvisning til afstanden mellem de to mænd på maksimalt nogle meter og glassets karakter og tyngde, at der ved kast af det pågældende glas har været tale om en sådan generel farlighed, at forholdet skal henføres under straffelovens § 245.

Vedrørende det anden forhold lagde landsretten til grund, at tiltalte med et kraftigt skub på begge skuldre påførte Forurettede2 en bevægelse, som medførte, at hendes hoved ramte muren. Dette vurderes at udgøre simpel vold efter Straffeloven § 244, stk. 1, uanset at der ikke blev påvist synlige ydre skader på hende.

En af de fem voterende landsdommere afgav dissens og fandt, at kastet med glasset under de konkrete omstændigheder ikke opfyldte kravene om generel farlighed tilstrækkeligt til at kvalificere sig som grov vold, men at forholdet derfor udelukkende skulle henføres under den milde voldsparagraf.

Landsretten tiltrådte byrettens vægting af sagens karakter og afviste tiltaltes påstand om betinget dom eller samfundstjeneste, på trods af tiltaltes personlige forhold som forsøger for et barn på specialskole. Domstolen lagde særlig vægt på, at volden var fuldstændig meningsløs og opsøgt af tiltalte selv:

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på sagens karakter af fuldstændig meningsløs vold, som tiltalte selv har opsøgt ved at standse bilen og derefter handle umotiveret.

Afgørelsen og strafudmåling

Østre Landsret stadfæster Retten i Helsingørs dom af 3. februar 2023.

• Tiltalte finder skyldig i legemsangreb af særlig farlig karakter efter Straffeloven § 245, stk. 1 og simpel vold efter Straffeloven § 244, stk. 1.
• Straffen fastsættes til fængsel i 80 dage. Straffen udmåles som en tillægsstraf jf. Straffeloven § 89 som følge af tiltaltes mellemliggende retsforfølgelser.
• Der fastsættes ikke vilkår om betingelse eller samfundstjeneste, idet domstolen ikke finder undtagelsesgrunder foreliggende.
• Tiltalte pålægges at betale sagens omkostninger for landsretten, hvorimod statskassen afholder omkostningerne for det aflyste retsmøde den 4. december 2024.