LandsrettenEn tidligere vognmand, der gradvist afviklede sin forretning ved at sælge sine taxaer i 2020, anlagde sag mod Dantaxi 4x48 A/S med krav om tilbagebetaling af pladsleje for solgte taxitilladelser og for meget opkrævet arbejdsskadeforsikringspræmie for 2020 og 2021. Østre Landsret frifandt Dantaxi, idet selskabet efter samarbejdsaftalen var berettiget til pladsleje i hele opsigelsesperioden, og vognmanden som selvstændig erhvervsdrivende selv bar ansvaret for at meddele ændringer i medarbejderantallet under den frivillige forsikringsordning.
Appellanten Dantaxi 4x48 A/S (advokat Anders Fisker) driver et taxiselskab, der samarbejder med selvstændige vognmænd. Appelindstævnte (advokat Brian Werner Larsen) var vognmand og havde gennem mange år drevet vognmandsforretning med flere taxitilladelser tilknyttet Dantaxi.
Parternes samarbejde var reguleret af en samarbejdsaftale indgået i 2018, der blandt andet fastsatte vilkår for vederlag (pladsleje) pr. tilladelse og opsigelse. Derudover havde parterne en bonusaftale for årene 2019-2021.
Appelindstævnte, der i maj 2021 fyldte 80 år, solgte i løbet af 2020 størstedelen af sine taxitilladelser og biler. I april 2021 meddelte han endeligt ophør af vognmandsforretningen pr. 30. april 2021.
Samarbejdsaftalens punkt 6.1 fastsatte, at vognmanden skulle betale et månedligt vederlag (»pladsleje«) pr. tilknyttet taxitilladelse, jf. aftalens bilag 2. Pladslejen var således ikke knyttet til en fysisk plads, men udgjorde et omkostningsbeløb pr. tilladelse.
Aftalens punkt 12.1 bestemte, at ingen af parterne kunne overdrage sine forpligtelser uden den anden parts forudgående skriftlige samtykke.
Opsigelse skulle ifølge aftalen ske med seks måneders skriftligt varsel til ophør ved udgangen af et kalenderår. Hver enkelt taxitilladelse skulle opsiges separat.
Appelindstævnte solgte i perioden maj-juni 2020 fem taxaer, heraf flere ved internt salg inden for Dantaxi. Vidne 1, der varetog administrative opgaver for appelindstævnte, anmodede den 15. juni 2020 Dantaxi om at bekræfte registrering af overdragelserne og regulering af pladslejen i forhold til overdragelsesdatoen.
I mail af 24. april 2020 havde Vidne 2 fra Dantaxi opfordret appelindstævnte til at sælge bilerne internt med bemærkningen: »Det bedste alternativ for dig, er at få dem solgt internt, så du slipper for pladslejen.«
I januar 2021 fastholdt Dantaxi over for appelindstævnte, at opsigelse af de resterende tilladelser kunne ske pr. 30. juni 2021 med udtrædelse 31. december 2021. Parterne indgik dog den 25. januar 2021 en særaftale om to biler (Nr. 9 og Nr. 11), hvorefter appelindstævnte betalte 2 × 30.000 kr. i pladsleje for resten af året mod at blive frigjort for yderligere pladsleje for disse.
Den 12. april 2021 meddelte appelindstævnte endeligt ophør af vognmandsforretningen pr. 30. april 2021. På dette tidspunkt var tre tilladelser tilbage.
Dantaxi opkrævede fortsat pladsleje for de tilladelser, der ikke var omfattet af en særaftale, herunder for tilladelser hvor bilerne var solgt eksternt. I februar 2021 blev der opkrævet 18.000 kr. for fire vognnumre.
Dantaxi tilbød vognmændene en frivillig arbejdsskadeforsikringsordning, som den enkelte vognmand selv tegnede. Dantaxi var ikke part i forsikringsaftalen, men fungerede som formidler og forhandlede rammeaftaler med forsikringsselskaber for at opnå favorable priser. Forsikringen blev i 2020 flyttet fra Alm. Brand til Global Forsikring med en årlig præmie på 5.650 kr. pr. medarbejder.
I mail af 8. januar 2020 orienterede Vidne 4, tidligere Person 3 (Dantaxi) vognmændene om skiftet og anførte:
Der vil ikke kunne ændres i medarbejderantal hos det nye forsikringsselskab som vi kunne i 2019. Man vil kunne tilmelde nye chauffører og stoppe sin forsikring hvis man ikke har ansatte – men man ikke ændre fra en halv medarbejder til en hel medarbejder og få penge tilbage.
I Dantaxis nyhedsbrev »Update« af 8. januar 2021 blev vognmændene påmindet om at meddele ændringer til arbejdsskadeforsikringen:
Hvis du har ændringer til din arbejdsskadeforsikring (tegnet igennem Dantaxi), skal du skrive til E-mailadresse 2 hurtigst mulig. I modsat fald vil du blive opkrævet for det samme antal medarbejdere som i 2020.
Af policevilkårene fremgik under »Regulering«:
Regulering sker ud fra faktisk antal ansatte. En liste i Excel med sikrede vognmænd fremsendes til forsikringsselskabet en gang i kvartalet, hver d. 1.1 – 1.4 – 1.7 og 1.10 med angivelse af nye til- og afgange på CVR-nr., med i kraft- og afgangsdato ligeledes.
Vidne 6 (Ensure) forklarede, at bagudrettet regulering af medarbejderantal i et igangværende år krævede en tro- og loveerklæring underskrevet af en revisor. Regulering for tidligere år var ikke mulig.
Vidne 8 (Ensure) bekræftede, at Dantaxi ikke var forpligtet til at indberette antallet af medarbejdere for den enkelte vognmand. Det var tidspunktet for vognmandens egen meddelelse, der var afgørende for regulering.
Appellanten (Dantaxi) påstod frifindelse og anførte:
Appelindstævnte påstod stadfæstelse af byrettens dom og anførte:
Landsretten fastslog indledningsvis, at begge parter var erhvervsdrivende, der havde handlet som led i deres erhverv.
Landsretten lagde til grund:
Om pladslejens karakter udtalte landsretten:
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at den »pladsleje«, Dantaxi opkrævede for hver af Appelindstævnets tilladelser, udgjorde det månedlige vederlag, han for hver tilladelse var forpligtet til at betale i henhold samarbejdsaftalens punkt 6.1, jf. aftalens bilag 2.
Landsretten konkluderede:
Dantaxi i medfør af samarbejdsaftalen var berettiget til at opkræve pladsleje i hele opsigelsesperioden for de opsagte tilladelser, der er omfattet af krav 2 og 3.
Appelindstævnte havde ikke godtgjort, at parterne konkret havde aftalt andet end det, Dantaxi allerede havde accepteret vedrørende opkrævning af pladsleje. Dantaxis frifindelsespåstand blev taget til følge på dette punkt.
Landsretten konstaterede indledningsvis, at Dantaxi i 2020 og 2021 havde opkrævet præmie for et større antal chauffører, end appelindstævnte faktisk havde ansat.
Herefter fastslog landsretten følgende om ordningens karakter:
Landsretten fandt:
Appelindstævnte som vognmand gennem mange år måtte være klar over dette.
Landsretten fastslog, at Dantaxi hverken aftaleretligt eller på andet grundlag var forpligtet til – uden forudgående anmodning – løbende at regulere appelindstævntes medarbejderantal over for Ensure eller forsikringsselskabet.
Om bagudrettet regulering bemærkede landsretten:
Efter forsikringsaftalen kunne regulering i antallet af medarbejdere bagud i tid alene ske i det igangværende år, og kun hvis der til dokumentation herfor indhentedes en tro- og loveerklæring underskrevet af en revisor.
Appelindstævnte havde først den 12. april 2021 meddelt Dantaxi, at han havde færre chauffører end de 22 oplyste. For 2020 var regulering da ikke længere mulig efter forsikringsvilkårene. For 2021 havde appelindstævnte ikke fremlagt den krævede revisorerklæring.
Landsretten konkluderede, at appelindstævnte ikke havde godtgjort, at Dantaxi var forpligtet til at tilbagebetale den for meget erlagte præmie for 2020 og 2021. Dantaxi blev derfor frifundet også på dette punkt.
Landsretten frifandt Dantaxi 4x48 A/S for samtlige krav.
Appelindstævnte blev pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter med 80.000 kr. til Dantaxi, heraf 75.000 kr. til advokatbistand og 5.000 kr. til retsafgift. Beløbet blev fastsat under hensyn til sagens værdi, omfang, karakter og hovedforhandlingens varighed. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Landsdommerne Mikael Friis Rasmussen, Thomas Lohse og Mathias Eike (kst.) deltog i afgørelsen. Der var enstemmighed.
