Grov vold og spørgsmål om forvaring: Landsretten idømmer tidsbestemt fængsel til Tiltalte 1 og frifinder Tiltalte 2 for bedrageri

Procesforløb og påstande

Byretten fandt i 1. instans begge tiltalte skyldige og dømte T1 til forvaring. Landsretten tog sagen op til genoptagelse.

• Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens afgørelse for T1 og skærpelse for T2.
• Tiltalte 1 påstod delvis frifindelse i forhold 2, fuldstændig frifindelse i forhold 4 og formildelse, navnlig således at han idømmes tidsbestemt straf frem for forvaring.
• Tiltalte 2 påstod frifindelse i forhold 1, 2 og 6 samt formildelse.
• Forurettede 1 påstod stadfæstelse af krav på 1.525 kr. i erstatning.

Stridens kerne: Vold, nødværge og bedrageri

Hovedstriden vedrørte bevismassen for den fælles voldsudøvelse, gyldigheden af T1’s nødværgepåstand, og om T2 ved indgangen til tøjhandlen manglede evne og vilje til levering.

Rettens vurdering af volden: Landsretten lagde vægt på samstemmende vidneforklaringer, skadestuejournaler og udtrukne SMS-beskeder. En sms fra T2 kl. 17.52, hvori han angav, at han „lige havde banket sin søsters kæreste“, understøttede skyldsspørgsmålet for Forhold 1.

For Forhold 2 fandt retten det bevist via sms-korrespondance mellem T1 og T2 („Ok Tiltalte 2 så stikker du af kom nu“ samt aftaler om nedslagning af passagerer), at der var tale om en forudgående aftale eller fælles forståelse om overfaldet. T1’s påstand om delvis nødværge blev afvist: "Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at der ikke er grundlag for at anse nogen del af volden for straffri i medfør af Straffeloven § 13." Retten fastslog desuden begrænsninger i konstateringen: Der blev kun anvendt støvsugerrøret, ingen stikskade blev påført, og flængen i hovedet var en følge af det tidligere overfald.

For Forhold 6 stemte 5 nævninger/dommere for frifindelse og 7 for skyld. Da flertal kræves for at dømme skyldig ved nævningsager, frifandt man T2: "På denne baggrund finder vi, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at Tiltalte 2 på tidspunktet for aftalens indgåelse og modtagelsen af betalingerne fra Forurettede 6 manglede evnen og viljen til at levere tøjet."

Spørgsmålet om forvaring for Tiltalte 1: Både den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådet vurderede, at T1 frembyder en nærliggende fare for andres liv og helbred, hvilket teknisk set opfylder betingelserne i Straffeloven § 70, stk. 1. Dog udtalte 15 af 18 voterende, at der under hensyn til T1’s stabiliserede medicinske behandling, ophør med alkoholbrug, støtte netværk og arbejde i arresten ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for den skærpende sanktion. Tidsbestemt fængsel blev derfor valgt frem for ubestemt forvaring.

Afgørelsen

Landsretten stadfæste byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet med de specificerede begrænsninger og frifandt Tiltalte 2 i forhold 6.

Straffe og erstatning:

• Tiltalte 1 idømmes fængsel i 1 år og 3 måneder (fællesstraf).