LandsrettenSagen vedrører et velplanlagt tyveri begået af seks personer, der sammen borttog 155 solcellepaneler fra en byggeplads i Viborg Kommune. Den ene af de tiltalte stod desuden til ansvar for en række grove færdselsforseelser, herunder kørsel under påvirkning af amfetamin og kørsel uden førerret.
Tyveriet fandt sted mellem den 7. og 8. oktober 2022. De seks tiltalte brød adgang til byggepladsen og benyttede en gaffeltruck (brugstyveri) til at læsse panelerne værdiansat til ca. 177.630 kr. på en trailer. Politiet gennemførte en hurtig efterforskning baseret på overvågningsbilleder og telefondata.
Bevisførelsen viste intensiv SMS-korrespondance mellem de tiltalte på gerningstidspunktet. Ved anholdelsen blev flere tiltalte fundet i besiddelse af stjålne varer eller relevante genstande (fx nøgle til gaffeltrucken), hvilket understøttede konklusionen om medvirken i forening og efter forudgående aftale. De tiltalte fandtes alle skyldige i tyveri.
Udover tyveriet blev Tiltalte5 anholdt ved kørsel i en uindregistreret Suzuki Grand Vitara med amfetamin i systemet. Han var tidligere frakendt førerretten i 10 år og tilegnede sig ulovligt en nummerplade.
Tiltalte5 fandtes skyldig i:
Landsretten frifandt dog Tiltalte5 for delvist ansvarslovs-forhold (registreringsbekendtgørelsen), hvor parterne havde stemt overens om frifindelse.
Hovedfokus i anden instans var tillægsstraf-reglerne, da alle tiltalte i mellemtiden var blevet dømt for ny kriminalitet.
Landsretten fastslog, at dommene skulle beregnes som fællesstraf, hvilket medførte stigninger i straffene for flere af de tiltalte for at dække ind imellem begåede forbrydelser. For Tiltalte5 opretholdes den eksisterende førerretsfrakendelse, idet det har sit forblivende efter principperne om tillægsstraf.
Tiltalte6 var blevet prøveløsladt 26. november 2021 med en reststraf på 485 dage. Da tyveriet af solcellepanelerne begikses mindre end et år efter løsladelsen, rejste spørgsmålet, om denne reststraf skulle aktiveres.
Landsretten henviser til praksis fra Højesterets dom af 31. maj 2023 om balancegangen mellem straffen for det nye forhold og reststraffen. Retten lagde afgørende vægt på, at tilbagefaldet til kriminalitet skete meget hurtigt (mindre end 1 år).
"Landsretten finder, at hverken den omstændighed, at der ikke er tale om ligeartet kriminalitet, forholdet mellem længden af reststraffen [...] eller tiltaltes personlige forhold kan føre til fravigelse af lovens udgangspunkt om, at der skal fastsættes en ubetinget fællesstraf, der tillige omfatter reststraffen, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2."
Som følge heraf fastsattes en samlet ubetinget fængselsstraf, der inkluderede den gamle reststraf.
