LandsrettenØstre Landsret har den 19. juni 2025 afsagt dom i en skifteretlig tvist om opgørelsen af fællesboet mellem et ægtepar, der separerede i 2017. Sagen vedrører to centrale stridspunkter: passiveringen af udskudt skat i appellantens virksomhedsskatteordning (VSO) og behandlingen af en ekstraordinær pensionsindbetaling på 1,5 mio. kr., som appellant foretog kort før separationen. Landsretten stadfæstede skifterettens dom med én ændring vedrørende værdiansættelsen af pensionsopsparingen.
Appellant (tidligere sagsøger) var partner i en revisions- og rådgivningsvirksomhed og benyttede sig af Virksomhedsskatteloven til beskatning af sit overskud. Parterne ophævede deres samliv i 2016, og separationen blev formel i 2017.
Skifteretten i Helsingør afsagde dom den 8. januar 2024 (sag BS-51285/2022-HEL), hvorefter appellant anlagde sag for Østre Landsret (BS-3405/2024-OLR). Appellant ønskede dels at få den udskudte skat passiveret med 100 %, dels at få sin pensionsopsparing udtaget forlods af boet som rimelig pensionsrettighed.
Faktum: Pr. ophørsdagen den 12. marts 2017 havde appellant en betydelig udskudt skat i sin VSO. Bobehandler/passiviteten blev vurderet til kurs 50 %. Appellant gjorde gældende, at han i juni 2021 havde foretaget en frivillig indbetaling af restskat på ca. 3,75 mio. kr. for indkomståret 2020, hvilket ifølge ham dokumenterede, at den udskudte skat fra 2017 var betalt, og at han var udtrådt af ordningen.
Påstande:
Lovgrundlag: Tvisten handler om fortolkningen af gældende regler for bodeling og passivering af skatteforpligtelser i fællesboet.
Faktum: I oktober 2016 – efter samlivsophævelsen men før den formelle separation – indbetalte appellant 1,5 mio. kr. til sin pension i Danica Pension. I årene 2010-2015 havde han kun foretaget minimale indbetalinger grundet likviditetskrav i firmaet. Pr. 31. marts 2017 var pensionen opgjort til ca. 2,25 mio. kr.
Påstande:
Lovgrundlag:
Vedrørende den udskudte skat: Landsretten fandt, at appellant ikke havde løftet bevisbyrden for, at den frivillige indbetaling i 2021 dækkede den specifikke udskudte skat opgjort pr. 12. marts 2017. Retten lagde vægt på, at det ikke entydigt kunne konkluderes, at der var sket endelig betaling af denne post, eller at betalingen ikke senere kunne omgøres. På baggrund af appellantens alder og erhvervsmæssige situation tiltrådte retten skønsmæssigt en passiveringsprocent på 50 %.
"Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det [...] at Appellant [...] ikke har godtgjort, at der er sket betaling af den udskudte skat i hans virksomhedsskatteordning."
Vedrørende pensionsrettigheder: Retten henvisede til UfR 2018.1539 H, hvor Højesteret fastslog, at rimelighedsvurderingen for selvstændige erhvervsdrivende skal tage hensyn til virksomhedens økonomiske forhold, men at der stadig skal foretages en konkret vurdering.
Landsretten konstaterede, at appellant havde betydelig indkomst i 2015 og 2016, men først i 2016 foretog en stor indbetaling tæt på separationen. Efter en samlet vurdering af virksomhedens økonomi, tidspunktet for indbetalingen og parternes øvrige pensionsopsparing, fandt retten, at 1 mio. kr. ud af de 1,5 mio. kr. ikke kunne anses for "rimelige pensionsrettigheder", der kunne udtages forlods.
Den resterende del af pensionsopsparingen skulle indgå som aktiv i boet. Efter fradrag for latent skattebyrde (40 %) og passivering heraf (50 %), fastsatte retten aktivets værdi til 800.000 kr. (mod oprindeligt 1.200.000 kr. i bobehandlers udkast).
Landsretten stadfæstede skifterettens dom med den ændring, at appellantens pensionsopsparing indgår som aktiv i boopgørelsen for 800.000 kr.
Vedrørende sagsomkostninger fandt retten, at begge parter delvist havde vundet og tabt sagen. Derfor blev ingen af parterne pålagt at betale sagsomkostninger til den anden jf. Retsplejeloven § 313, stk. 1. Appellant skulle dog bære udgifterne til afhjemling af skønsmanden.
Dommen lyder:
