LandsrettenØstre Landsret har i denne sag fastslået, at en dom fra Retten på Frederiksberg vedrørende forældreansvar kan ankes direkte til landsretten uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Sagen drejer sig om fortolkningen af Retsplejeloven § 453, stk. 1 i forhold til afgørelser, der omfatter "anden kontakt" efter Forældreansvarsloven § 20a. Landsretten fandt, at kravet om anketilladelse ikke finder anvendelse, når den førsteinstansdom også behandler spørgsmål om anden kontakt.
Sagen er anlagt af Far mod Mor og omhandler samvær og kontakt med deres barn (Barn).
Fars påstande: Far anede dommen med følgende påstande:
Mors påstande: Mor påstod, at ankesagen skulle afvises, idet der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet, jf. Retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt..
Det centrale stridspunkt var processuel karakter:
Landsretten skulle derfor vurdere, om undtagelsen fra kravet om anketilladelse gælder for sager, hvor der er truffet afgørelse om "anden kontakt" i medfør af Forældreansvarsloven § 20a.
Østre Landsret lagde vægt på, at den oprindelige dom fra Retten på Frederiksberg ikke kun handlede om samvær, men også om "anden kontakt".
Familieretten har ved dommen afgjort såvel spørgsmål om samvær som anden kontakt i medfør af forældreansvarslovens § 20 a, og bestemmelsen i retspleje-lovens § 453, stk. 1, 2. pkt., finder derfor ikke anvendelse.
Landsretten konkluderede, at når en dom omfatter afgørelser om anden kontakt efter Forældreansvarsloven § 20a, er kravet om forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ikke relevant. Dommen kunne derfor ankes direkte.
Landsretten henviste i denne forbindelse til en tidligere kendelse fra Vestre Landsret af 4. februar 2025, gengivet i UfR 2025.1453, som understøtter denne fortolkning.
På baggrund af ovenstående bestemte Østre Landsret:
Kendelsen blev afsagt den 19. juni 2025 (sag BS-29747/2025-OLR).
