LandsrettenVestre Landsret stadfæstede Retten i Aarhus' dom om 20 dages ubetinget fængsel for kørsel i frakendelsestiden. Tiltalte, som tidligere var blevet frakendt førerretten på grund af vanvidskørsel, kørte personbil mens frakendelsen gjaldt. Sagen berører fortolkningen af den skærpede strafbestemmelse indført ved lov nr. 534 af 2021 samt spørgsmålet om, hvorvidt en lang sagsbehandlingstid giver anledning til formildelse efter Straffeloven § 82.
Tiltalte, født september 1994, blev standset af politiet den 25. august 2022 kl. 13 ad Toldbodgade i Aarhus, hvor han førte en Peugeot-personbil.
Tiltalte var i perioden fra den 22. marts 2022 til den 21. september 2022 frakendt førerretten i 6 måneder. Frakendelsen skyldtes en tidligere overtrædelse af færdselslovens regler om vanvidskørsel (jf. Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 11).
Tiltalte erkendte sig skyldig i anklagen om at have ført bil, selvom han var frakendt førerretten. Han forklarede, at han arbejdede for udbringningsvirksomheden Wolt for at skaffe indtægt, da han havde mistet sin SU og stod uden midler til husleje og mad. Han angav, at det var første gang, han kørte i frakendelsesperioden, og at han "håbede", at perioden var udløbet, men samtidig vidste, at han "nok ikke måtte køre".
Sagen har været behandlet i to instanser:
Påstande i landsretten:
De centrale stridspunkter i landsretten var:
Lovgrundlag for skærpet straf
Landsretten henviste til lov nr. 534 af 27. marts 2021, som ændrede Færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen fastslår, at straffen for kørsel i frakendelsestiden kan stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvis førerretsfrakendelsen skyldes vanvidskørsel.
Landsretten lagde vægt på de specielle bemærkninger til lovforslaget (L 127), hvorfremgår følgende retningslinjer for førstegangstilfælde:
"Straffen i et førstegangstilfælde skal fastsættes til 20 dages fængsel, og det som udgangspunkt ikke er hensigten, at frihedsstraffen efter omstændighederne skal gøres betinged med vilkår om samfundstjeneste."
Da tiltalte var frakendt pga. vanvidskørsel, og det var et førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden, konkluderede landsretten, at straffen på 20 dages ubetinget fængsel var korrekt fastsat i overensstemmelse med lovgiverens intention.
Sagsbehandlingstid og menneskerettigheder
Tiltalte påberåbte sig den lange sagsbehandlingstid som formildende omstændighed efter Straffeloven § 82, stk. 2. Paragraffen lyder:
"Det ved straffens fastsættelse kan indgå som formildende omstændighed, at straffesagen ikke er afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Sagsbehandlingstiden dog kun kommer i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandlingen af sagen inden for rimelig frist."
Landsretten foretog en samlet vurdering af sagens forløb og fandt, at sagsbehandlingstiden ikke indebærer en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor var der ikke hjemmel for formildelse baseret på behandlingstiden, hvilket understøttede afvisningen af at gøre straffen betinget.
Vestre Landsret stadfæster Retten i Aarhus' dom.
Resultat:
