LandsrettenØstre Landsret behandlede i nævningeting en ankesag mod en tiltalt (f. 1995) for 29 kriminelle forhold, herunder groft vold mod tilfældige ofre og indbrudstyveri i et børnehus. Landsretten fandt tiltalte skyldig i alle 29 forhold og stadfæstede, at tiltalte ikke kan straffes, da tiltalte befandt sig i en tilstand ligestillet med mental retardering, og anbragte tiltalte på sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap uden tidsbegrænsning. Et krav fra Forurettede 6 på 88.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte blev henvist til Erstatningsnævnet.
Retten på Frederiksberg afsagde dom den 25. juni 2024 (sag 8847/2023) og fandt tiltalte skyldig i en lang række kriminelle forhold.
Tiltalte ankede dommen til Østre Landsret med påstand om:
Anklagemyndigheden nedlagde endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med den berigtigede tiltale i forhold 29 — hvor beløbet i tiltalen ændredes fra 10.600 kr. til 5.000 kr. — og i øvrigt stadfæstelse af byrettens dom.
Bistandsadvokaten for Forurettede 6 gentog byrettens påstand om, at tiltalte skal betale 88.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte med procesrente fra den 15. juni 2024. Tiltalte bestred såvel erstatningspligten som kravets størrelse.
Bevisførelsen i landsretten bestod primært af:
Et enigt nævningeting fandt det bevist, at tiltalte var identisk med den person, der ses på videoovervågningen. Identifikationen byggede navnlig på:
Videoovervågningen fra den 4. juni 2022 viste, at en person ca. kl. 14.42 ankom tomhændet til Børnehus' hovedbygning på Frederiksberg, gik ind via hovedindgangen, bevægede sig rundt i kælderområdet, og ca. 20 minutter senere forlod stedet med en fyldt pose og en rygsæk. Vidne 14 forklarede, at der fra kælderområdet er adgang til Børnehus gennem en branddør. Landsretten fandt tiltalte skyldig i indbrudstyveri, jf. Straffeloven § 276 a, jf. § 89.
På baggrund af foreliggende lægelige udtalelser, herunder Retslægerådets erklæring og en udtalelse fra institutionen Kofoedsminde af 10. juni 2025, tiltrådte et enigt nævningeting, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.
Tiltalte straffes ikke, jf. Straffeloven § 16, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt., idet særlige omstændigheder ikke taler for at pålægge straf.
Tiltalte har under sagens behandling ved landsretten været varetægtsfængslet i surrogat på Kofoedsminde fra den 22. marts 2024.
Et enigt nævningeting tiltrådte, at tiltalte skal anbringes på sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. Straffeloven § 68, 1. og 2. pkt. Grundlaget var:
Af de grunde, der er anført af byretten, fastsættes der ikke en længstetid for foranstaltningen, jf. Straffeloven § 68 a, stk. 2.
De juridiske dommere fandt, at der efter de fremlagte oplysninger om Forurettede 6's langvarige og komplicerede sygdomsforløb efter det påklagede slag ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til størrelsen af kravet på 88.500 kr.
Kravet tages herefter ikke under påkendelse, byretsdommens bestemmelse om godtgørelse udgår, og kravet henvises til behandling ved Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bestemmelsen om godtgørelse udgår. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
