LandsrettenSagen angår Østre Landsrets behandling af ankesagen mod en mand (født 1993), der i byretten var blevet idømt forvaring for drabet på en gravid kvinde den 4. november 2016 i en park. Landsretten stadfæstede domfældelsen og skærpede straffen til fængsel på livstid, bl.a. på baggrund af ekspartnerens vidneudsagn om, at tiltalte to gange i 2017 havde fortalt hende, at han havde slået en kvinde ihjel. En omfattende undercoveroperation i 2020-2022, hvor en politiagent var indsat som medfange, tilvejebragte tillige afgørende bevismateriale.
Den 4. november 2016 om aftenen blev en gravid kvinde (født 1984) fundet livløs med talrige knivstik i en park. Forurettede havde i alt 11 knivlæsioner, heraf 9 der gik dybere ind i kroppen. Hendes næse var skåret af og lå på findestedet ved siden af liget. Det ufødte foster var ikke ramt af knivstik, men døde da moderens cirkulation ophørte.
Vidne 5 befandt sig med sin hund i nærheden af parken, da hun hørte en kvinde skrige højt og hjerteskærende to gange. Hun bevægede sig mod parken, og kort efter kom først en hund med rødt lys i halsbåndet og dernæst en mand løbende ud fra parken.
Manden stoppede og stirrede på hende med ca. 10 skridt imellem dem under en lygtepæl. Han slog ud med armene som for at signalere, at han ikke havde gjort noget, og forsvandt herefter. Vidne 5 beskrev ham som:
Vidne 5 var stærkt påvirket og har aldrig deltaget i en fotokonfrontation. Hun forklarede, at hun under politiets gentagne spørgsmål om, hvorvidt hun ville kunne genkende gerningsmanden, til sidst sagde "ja, selvfølgelig" – fordi hun følte sig utroværdig ved at svare nej. Hun var i udgangspunktet ikke sikker på, at hun kunne genkende ham.
Retspatologisk Afdeling fastslog, at der sandsynligvis var anvendt én énægget kniv med et blad på anslået 10-20 cm. De 11 stiklæsioners ensartede udseende medførte, at rækkefølgen af stikkene ikke kan bestemmes. Næsen var skåret af, og skæreretningen skønnedes mest sandsynligt fra venstre mod højre (forurettedes venstre side mod højre).
Tiltalte (født 1993) var 23 år på gerningstidspunktet og boede i samme by som parken. Han misbrugte euforiserende stoffer og indlagdes på Psykiatrisk Center Ballerup få dage efter drabet (7.-8. november 2016).
Personale på Psykiatrisk Center Ballerup noterede usædvanlig adfærd:
Dertil fremgik det af tiltaltes historiske patientjournal fra 2015, at han ved en konsultation havde fortalt lægen, at han oplevede stemmer, der opfordrede ham til at skade andre.
I august 2020 påbegyndte politiet forberedelserne til en undercoveroperation. En politiagent (Vidne 2) blev indsat som fængslet på den særligt sikrede afdeling i Enner Mark Fængsel den 27. oktober 2020, fire år efter drabet.
Operationen skete i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen under fastlagte betingelser:
Fællesskabet kom i stand den 30. oktober 2020, og allerede den 3. november 2020 – blot fire dage efter – begyndte tiltalte spontant at fortælle agenten detaljeret om drabet.
Agenten (Vidne 2) observerede, at tiltaltes kropssprog og fortællemåde var mærkbart anderledes, når han talte om Park-drabet sammenlignet med andre drabssager – han "boblede ligesom over". På gårdturen den 3. november 2020 simulerede tiltalte knivstikkene med sine hænder på agentens krop og beskrev bl.a.:
"Hun bliver stukket i maven. Barnet dør inde i maven... Hun får skåret næsen af. Hun får sådan her, et knivstik ned gennem hjernen... Han har stukket hende forst, så hun er roget ned på jorden. Så har han cuttet næsen af, og så har han dræbt hende for at være sikker, fordi hun er jo gravid..."
Den 18. november 2020 tolkede agenten tiltaltes udtalelse – "lad os sige det sådan her. Det er lidt det samme" – som en erkendelse af drabet.
Operationen fortsatte med besøg i Nørre Snede Fængsel fra december 2021. Ved et af de besøg fortalte tiltalte om aftenen den 4. november 2016 og om, at han placerede kniven i en cykelkurv. Tiltalte gav endvidere agenten en seddel med navn på et vidne i en anden sag (medfange Vidne 18's sag) og bad agenten om at kontakte og påvirke dette vidne.
Tiltalte fastholdt i landsretten, at alle udtalelser til agenten blot var teorier, gætteri og blær – baseret på oplysninger fra politiets afhøringer og mediernes dækning. Han fastholdt sit alibi og indrømmede at have løjet om mobiltelefonen.
Vidne 12 (tiltaltes daværende kæreste i 2017) afgav følgende:
| Vidne | Forklaring | Tidspunkt |
|---|---|---|
| Vidne 13 (cellekammerat, Vestre Fængsel) | Tiltalte fortalte, at han havde stukket en kvinde ned i en skov/park, og at "hun skulle bare dø"; nævnte kniv kastet i gylletank | Forår 2018 |
| Vidne 14 (onkel) | Studsede over, at tiltalte – da han nævnte sin mistankestatus – ikke forsøgte at overbevise ham om sin uskyld | 2016-2017 |
| Vidne 8 (ven/alibi) | Bekræftede, at tiltalte ofte kom forbi, men kunne ikke præcist redegøre for den 4. november 2016 |
Sagen behandledes med nævninger i medfør af Retsplejeloven § 931, stk. 2. Forklaringerne fra de vidner, der ikke mødte i landsretten, dokumenteredes i medfør af Retsplejeloven § 923. Der er afgivet supplerende forklaring af tiltalte og adskillige vidner i landsretten.
Samtlige nævninger og dommere fandt tiltalte skyldig i drab efter Straffeloven § 237 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Landsretten fremhævede særskilt Vidne 12's vidneudsagn som afgørende:
"...[det] efter den af Vidne 12 for byretten afgivne forklaring findes bevist, at tiltalte havde sagt til hende, at han havde slået en kvinde ihjel."
Retten lagde herved særlig vægt på, at Vidne 12 af egen drift rettede henvendelse til politiet den 21. november 2018 og oplyste, at hun nu huskede, at tiltalte to gange i 2017 havde fortalt hende dette, og at hun bekræftede forklaringen ved to efterfølgende afhøringer og under byretsforhandlingen.
I forlængelse af byrettens begrundelse lagde retten endvidere vægt på antallet af stik, deres placering og dybde som bevis for tiltaltes forsæt til at dræbe forurettede.
Der afgaves 18 stemmer for fængsel på livstid som tillægsstraf, jf. Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 89 – en skærpelse i forhold til byrettens dom om forvaring.
Samtlige nævninger og dommere lagde ved strafudmålingen vægt på:
| - |
DNA-undersøgelser af biologiske spor fra gerningsstedet gav ingen entydige resultater. En hundesnor viste DNA fra mere end to personer (mindst én mand og én kvinde), men der kunne ikke fremstilles en profil, der kunne sammenlignes med tiltalte. DNA kan vaskes bort af regn, og vejrforhold på gerningstidspunktet kan have påvirket sporene.
I juni 2024 fandt en ny lejer (Vidne 29) en kniv i en tagrende på et skur 200-300 meter fra parken. Han ringede til politiet, men efter ca. 3 måneder uden reaktion kontaktede han en journalist, hvorefter politiet hentede kniven. Ingen retsmedicinske konklusioner om kniven fremgår af dommen.
Retspatologisk Afdeling vurderede i november 2025, om tiltaltes beskrivelse fra gårdturen den 3. november 2020 var forenelig med obduktionsfundene:
| Tiltaltes udsagn | Foreneligt med obduktionsfund? |
|---|---|
| Stik i maven | Delvist – anatomisk i brystkassen/flanken, men en lægmand vil beskrive det som maven |
| Næsen skåret af | Ja – forenelig |
| Knivstik ned gennem hjernen | Delvist – tre snitsår i hoved/pande, ingen gik gennem kranieknoglen |
| Barnet dræbt i maven | Ikke forenelig – fosteret havde ingen knivlæsioner |
| Stik i ryg, arm og sædebald (6 af 11 stik) | Ikke omtalt af tiltalte |
Den samlede vurdering var, at tiltaltes beskrivelse var delvist forenelig med de retsmedicinske fund for så vidt angår de mere synlige og mediedækkede skader – men at han ikke nævnte seks af de i alt elleve stiklæsioner.
Drabet var begået forud for tiltaltes seneste domme for personfarlig kriminalitet. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 5. maj 2022. Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.
