LandsrettenDenne JSON-output indeholder den strukturerede ekstraktion af den juridiske afgørelse.
Tiltalte udeblev fra hovedforhandling i Retten i Kolding uden dokumenteret lovligt forfald i en sag vedrørende overtrædelse af Færdselsloven § 54. Forholdet var begået før en tidligere dom fra april 2023, hvor tiltalte allerede havde fået 50 dages fængsel. Anklagemyndigheden begærede, at sagen blev fremmet efter reglerne om udeblivelsesdom i Retsplejeloven § 897, men nedlagde samtidig påstand om, at der ikke skulle fastsættes yderligere frihedsstraf. Byretten afviste begæringen med henvisning til, at retten selv skal vurdere straffens niveau, og da det teoretisk set kunne blive til frihedsstraf, mente man ikke, at betingelserne for bestemmelsen var opfyldt. Anklagemyndigheden indbragte kendelsen for Vestre Landsret.
Landsretten lagde vægt på en korrekt fortolkning af kriteriet i den anvendte retsplejeregulativ. Retten fastslog:
Det tiltrædes, at anklagemyndighedens angivelse af strafsanktionen [...] ikke i sig selv indebærer en påtalebegrænsning, således at retten er forpligtet til at følge denne.
Selvom byretten formelt set har ret til at fravige påstanden og idømme frihedsstraf, kræver loven et konkret vurderingsbidrag fra byretten:
Bestemmelsen må efter sin ordlyd forstås således, at byretten skal fremme sagen, hvis det skønnes, at der ikke vil blive tale om højere straf end bøde, medmindre omstændighederne taler imod det.
Da Retten i Kolding alene havde peget på den teoretiske mulighed for frihedsstraf uden at foretage et faktisk skøn af det sandsynlige strafpotentiale, fandt landsretten begrundelsen utilstrækkelig.
Byrettens kendelse af 31. marts 2025 ophæves. Sagen hjemvides til Retten i Kolding for fornyet behandling, hvor byretten skal foretage den konkrete vurdering af, om straffen realistisk set vil overstige bødegrænsen.
