LandsrettenSagen angår Vestre Landsrets prøvelse af, om Retten i Aarhus med rette havde godkendt to politimæssige opholdsforbud meddelt en mand, hvis far boede på et plejehjem, efter at manden gennem længere tid havde chikaneret, truet og fysisk overfaldet plejehjemspersonalet. Landsretten stadfæstede godkendelserne, men ændrede fordelingen af sagsomkostningerne, så det fulde salær til den beskikkede advokat foreløbigt skal betales af statskassen.
Kærendes far var beboer på Plejehjem1, hvor Kærende gennem en længere periode – ifølge kommunens oplysninger ca. 1½ år – havde udøvet en betydelig psykisk belastning af personalet ved dagligt at afbryde plejearbejdet, kritisere medarbejderne, true med at gå til medierne og i øvrigt optræde grænseoverskridende. Medarbejderne beskrev søvnløshed, mareridt, hjertebanken og angst for at møde Kærende.
Det var ikke første gang, Kærende havde fået meddelt tilhold og opholdsforbud i relation til sin fars plejeforhold: Da faren tidligere boede på Plejehjem2, blev der den 27. februar 2018 meddelt et tilsvarende tilhold- og opholdsforbud, som blev godkendt af Retten i Aarhus ved kendelse af 6. december 2018 og stadfæstet af Vestre Landsret ved kendelse af 13. marts 2019.
Den 28. december 2020 anmeldte områdechef Person1 fra Kommune et fysisk overfald begået af Kærende mod en ansat på Plejehjem1. Forholdet førte senere til domfældelse ved dom af 1. juli 2021 (30 dages fængsel), som blev stadfæstet af Vestre Landsret ved ankedom af 3. marts 2022. Kærende blev også dømt for overtrædelse af lignende tilhold ved dom af 17. juni 2021, stadfæstet ved ankedom af 30. maj 2022.
Østjyllands Politi meddelte den 5. februar 2021 Kærende et tilhold efter Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og nr. 2 om, at han ikke måtte kontakte eller følge efter plejepersonalet, og at hans kommunikation med ledelsen skulle foregå skriftligt. Tilholdet, der var gyldigt i fem år, blev tiltrådt af Statsadvokaten i Viborg den 11. august 2021 og var herefter endeligt.
Samtidig blev der meddelt et etårigt opholdsforbud mod at opholde sig på plejehjemmets område, dog med ret til at besøge faren, undtaget i bestemte tidsrum morgen, middag og aften samt når personale var til stede i lejligheden.
Den 5. juli 2021 skærpede politiet opholdsforbuddet for en periode på tre måneder, så det nu tillige omfattede farens lejlighed – dvs. et fuldstændigt forbud mod ophold på plejehjemmets område.
Anmodningerne om rettens godkendelse af de to opholdsforbud blev indbragt af Kærendes daværende advokat, Advokat1, henholdsvis den 17. februar og 14. juli 2021 i medfør af Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 17, stk. 1.
Sagerne blev først modtaget den 12. marts 2021 og sluttet igen den 10. juli 2022, hvor de blev tilbagesendt til anklagemyndigheden uden oplysning om årsagen til den sene fremsendelse, jf. lovens § 17, stk. 3. Sagerne blev genfremsendt den 20. januar 2023, men blev på ny returneret den 22. februar 2024. Anklagemyndigheden indbragte herefter sagen igen den 15. maj 2024.
Byretten bemærkede, at hele processen om prøvelse af opholdsforbud har karakter af en prøvelse efter reglerne om et straffeprocessuelt indgreb, og at begge opholdsforbud – med varighed på henholdsvis 1 år og 3 måneder – for længst var udløbet, da sagen endelig blev behandlet. Kærende var samtidig ved anklageskrift af 7. september 2021 tiltalt for 54 overtrædelser af tilhold- og opholdsforbuddet af 5. februar 2021, hvor domstolene under § 21 om overtrædelse kan prøve afgørelsens gyldighed.
Uanset dette, og da opholdsforbuddet af 5. juli 2021 havde nær tilknytning til opholdsforbuddet af 5. februar 2021, fandt byretten, at Kærende havde en retlig interesse i at få opholdsforbuddene prøvet efter lovens kapitel 4 – dog fortsat efter principperne for et straffeprocessuelt indgreb.
Efter Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 4, nr. 1 kan opholdsforbud gives, når mistanken angår oftere gentagen krænkelse efter § 2, stk. 1, nr. 1, og et tilhold ikke kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person.
Byretten lagde vægt på oplysningerne i områdechef Person1's mail af 27. januar 2021 til Østjyllands Politi samt oplysningerne i den arbejdsmiljøretlige sag på Plejehjem1, herunder at den daværende forstander havde oplyst, at Kærende igen havde kontaktet vagtlæge og ambulance og fået faren indlagt uden om personalet, og at der var risiko for sygemeldinger blandt personalet. Byretten fandt, at der var begrundet mistanke om ofte gentagne krænkelser, og at et tilhold ikke var tilstrækkeligt til at beskytte personalet, bl.a. henset til Kærendes tidligere domme for overtrædelse af lignende tilhold. Opholdsforbuddet gik desuden ikke længere end nødvendigt, da Kærende fortsat kunne besøge sin far uden for de afgrænsede tidsrum. Byretten godkendte derfor opholdsforbuddet.
Landsretten gennemgik kommunens henvendelser til politiet af 28. december 2020 og 27. januar 2021, hvoraf det bl.a. fremgik, at kommunen ikke længere kunne tage det arbejdsmiljømæssige ansvar for medarbejderne, og at flere havde været sygemeldte med stresssymptomer. Med henvisning til forarbejderne til § 4 (LFF 2011-11-09 nr. 10) om, at "oftere gentagen krænkelse" er et fleksibelt kriterium, der afhænger af krænkelsernes grovhed og tidsinterval, fandt landsretten, at der var begrundet mistanke om oftere gentagne krænkelser, bestemte grunde til at antage, at krænkelserne ville fortsætte, og at et tilhold ikke ville være tilstrækkeligt. Landsretten tiltrådte herefter, at betingelserne i § 4 var opfyldt, og at forbuddet ikke stod i misforhold til de modstående hensyn, jf. § 12.
Opholdsforbuddet af 5. juli 2021 udvidede det tidligere forbud til også at omfatte farens lejlighed i en periode på tre måneder. Et opholdsforbud efter § 4 kan gives ved forsætlig overtrædelse af et tilhold eller begrundet mistanke herom – uafhængigt af, om den pågældende allerede er straffet for overtrædelsen.
Kommunen fik den 7. juni 2021 udstedt et strakspåbud fra Arbejdstilsynet om at sikre personalets sikkerhed og sundhed i arbejdet med pårørende til Kærendes far. Advokatpartnerselskab anmodede den 16. juni 2021 på vegne af Kommune om et fuldstændigt opholdsforbud, med henvisning til bl.a. en episode den 11. juni 2021, hvor Kærende filmede og stormede ind i farens lejlighed under et bleskift, samt et stort antal politianmeldelser i perioden fra december 2020 til juni 2021 og en vurdering fra det hyrede vagtfirma om, at Kærende var utilregnelig og farlig. Både byretten og landsretten fandt, at der herefter var tilstrækkeligt grundlag for det skærpede, men tidsbegrænsede opholdsforbud, jf. § 4, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1. Landsretten bemærkede, at de fremlagte video- og lydoptagelser fra perioden 8. februar til 14. maj 2021 ikke kunne føre til en anden vurdering.
En afgørelse om opholdsforbud er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler om partshøring som udgangspunkt finder anvendelse, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Efter det dagældende cirkulære om sagsbehandlingen kan manglende overholdelse af reglerne om partshøring efter omstændighederne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig.
Det fremgik af dispositionsrapporten, at partshøringen skete i forbindelse med selve forkyndelsen den 5. juli 2021. Byretten fandt, at en sådan partshøring i sig selv ikke er tilstrækkelig, men lagde vægt på, at politiet forinden – den 2. juli 2021 og ved flere forgæves telefoniske forsøg – havde forsøgt at komme i kontakt med Kærende, hvorfor den ikke korrekt gennemførte partshøring efter omstændighederne ikke medførte ugyldighed.
Byretten fastsatte salæret til den beskikkede advokat, Advokat2, til 35.292,50 kr. + moms og bestemte, at Kærende skulle betale 25.192,50 kr. heraf, mens statskassen skulle betale de resterende 10.100 kr. Kærende kærede denne afgørelse med påstand om, at statskassen skulle betale alle sagens omkostninger, subsidiært et større beløb end fastsat, under henvisning til Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 19, stk. 6 og forarbejderne hertil.
Efter § 19, stk. 6, 1. pkt., pålægges klageren først at betale sagens omkostninger, hvis der i en straffesag om de forhold, som gav anledning til opholdsforbuddet, pålægges klageren sagsomkostninger. Ifølge forarbejderne afholdes omkostningerne i sådanne sager foreløbigt af statskassen, indtil dette eventuelt sker.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om godkendelse af de to opholdsforbud af 5. februar 2021 og 5. juli 2021.
Derimod fandt landsretten – med henvisning til § 19, stk. 6 og forarbejderne, hvorefter omkostningerne i opholdsforbudssager som udgangspunkt afholdes foreløbigt af statskassen, indtil eventuel senere pålæggelse i en straffesag – at hele salæret på 35.292,50 kr. + moms til advokat Advokat2 foreløbigt skal betales af statskassen, i modsætning til byrettens fordeling mellem Kærende og statskassen.
Thi bestemtes:
Landsretten lagde efter politirapporten af 6. juli 2021 til grund, at Kærende ved forkyndelsen den 5. juli 2021 blev præsenteret for begrundelsen for opholdsforbuddet, herunder de gentagne overtrædelser og Arbejdstilsynets påbud, og fik mulighed for at kommentere herpå, samt at han blev vejledt om lovgrundlag og klagemulighed. På denne baggrund fandt landsretten efter en samlet vurdering, at der var foretaget en fornøden partshøring.
