LandsrettenØstre Landsret har i en sag anket af anklagemyndigheden ændret Retten i Næstveds dom fra den 16. februar 2024. Tiltalte, en kvinde født i 1990, var i byretten blevet dømt for en række forhold, herunder kørsel af særlig hensynsløs måde, trusler og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse med alvorlige følger for hendes datter (Forurettede 2). Anklagemyndigheden påstod skærpelse, herunder at straffen skulle gøres ubetinget, mens tiltalte påstod formildelse. Landsretten tiltrådte anken og fastsatte straffen til ubetinget fængsel i 1 år og 9 måneder.
Sagens væsentligste stridspunkt vedrørte ikke skyldsspørgsmålet, men alene udnyttelsen af frihedsstraffen. Byretten havde tidligere vurderet, at der var grundlag for betinget straf under hensyn til tiltaltes personlige forhold og omsorgen for hendes barn. Anklagemyndigheden argumenterede for, at forholdenes grovhed – navnlig den uagtsomme legemsbeskadigelse – samt tiltaltes tidligere strafferegister krævede en ubetinget straf.
Tiltalte fremlagde omfattende vidneudsagn fra børne- og ungekoordinatorer, familierådgivere og respiratoriske hjælpere, der alle understregede:
Afgørelsen hviler på følgende centrale bestemmelser:
Dommen tager også hensyn til tiltaltes tidligere domme for personfarlig kriminalitet og kørsel i stofpåvirket tilstand, hvilket indgår i bedømmelsen af, om undtagelsesvis betinget straf kan anvendes.
Samtlige seks dommere (tre landsdommere og tre domsmænd) fandt, at den samlede straf skal forhøjes til fængsel i 1 år og 9 måneder. Denne vurdering baseredes på forholdenes omfang og karakter, med særligt vægt lagt på grovheden af overtrædelsen af Straffeloven § 249.
Spørgsmålet om straffen skulle være betinget eller ubetinget førte til dissens:
Flertallet (4 dommere): Flertallet fandt, at der ikke var grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen helt eller delvist betinget. Begrundelsen var:
"Af samme grunde og under hensyn til, at tiltalte tidligere er fundet skyldig i personfarlig kriminalitet og kørsel i stofpåvirket tilstand, findes der ikke grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen helt eller delvist betinget. Oplysningerne i sagen om tiltaltes datters forhold, herunder relationen mellem hende og tiltalte, findes ikke at kunne føre til et andet resultat."
Dommere vægtede altså de tidligere domme tungt mod de personlige omstændigheder.
Mindretal 1 (1 dommer): Denne dommer fandt, at byrettens vurdering var korrekt, og at straffen burde gøres betinget.
Mindretal 2 (1 dommer): Denne dommer fandt, at selvom ubetinget fængsel var påkrævet pga. forholdenes karakter, talte de personlige forhold for en blanding. Dommeren foreslog, at 6 måneder af straffen fuldbyrdes, mens resten gøres betinget efter Straffeloven § 58.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. Østre Landsret ændrede dermed byrettens dom i skærpende retning.
Afgørelse:
