LandsrettenØstre Landsret stadfæstede Københavns Byrets dom, hvor tiltalte (født 1997) blev fundet skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216. Sagen angik, om tiltalte natten til 5. august 2023 havde samleje med forurettede uden hendes samtykke, efter at de tre personer — tiltalte, forurettede og vidne 1 — havde tilbragt aftenen på Christiania og efterfølgende overnattede sammen på en adresse. Landsretten fandt, at tiltalte ikke havde sikret sig det fornødne samtykke, og at han havde det fornødne forsæt. Forurettede blev tilkendt 35.000 kr. i tortgodtgørelse.
Natten til 5. august 2023 mødtes tiltalte, forurettede og vidne 1 på Christiania. Forurettede havde forinden — kl. 02:09 — sendt en besked til tiltalte: "Jeg er ret påvirket heje". Hun var således påvirket allerede før tiltaltes ankomst.
Efter opholdet på Christiania begav gruppen sig til en adresse, hvor de drak øl i haven. Herefter gik de alle tre til vandet — ca. 2-5 minutters gang fra adressen — og badede. Forurettede var under badeturen tydeligt beruset og kravlede blandt andet op på badehusets tag, hvorfra vidne 1 måtte hjælpe hende ned. Tiltalte stod først ude for enden af badebroen og tissede, mens forurettede og vidne 1 straks gik i vandet.
Tilbage på adressen delte de tre personer en seng. Tiltalte lagde sig i midten — efter vidne 1's forklaring endda før de andre var kommet ordentligt i seng. De lå og småsnakkede, inden de faldt i søvn. Tiltalte havde i starten underbukser på, men tog dem på et tidspunkt af, angiveligt fordi de var våde. Forurettede lå nøgen ved siden af tiltalte.
Under natten begyndte tiltalte at nusse forurettede. Vidne 1 bemærkede på et tidspunkt, at tiltaltes hånd var "helt nede ved forurettedes skridt" og reagerede ved at sige, at de skulle gå. Vidne 1 så ikke selve hånden, men kunne mærke den. Forurettede vågnede ved, at tiltalte havde sin penis oppe i hendes vagina. Hendes ansigt vendte væk fra tiltalte, og hun lå helt stille, fordi hun var bange. Det varede ifølge hende ca. et minut fra hun vågnede. Tiltalte rykkede i hendes ene ben, så hun kom til at ligge på højre side med venstre ben trukket lidt frem — for at gøre det muligt at gennemføre samlejet.
Om morgenen tog vidne 1 forurettede med på toilettet. Forurettede havde da glemt, hvad der var sket om natten. Hukommelsen vendte langsomt tilbage i løbet af de følgende dage. Vidne 1 og forurettede talte om episoden i Fields, og tirsdagen efter sagde forurettede, at hun nu huskede flere detaljer, og at hun havde været lidt vågen, mens det skete.
Landsretten modtog supplerende forklaringer fra tiltalte, forurettede, vidne 1 og vidne 2.
Tiltalte forklarede, at forurettede i løbet af aftenen havde berørt ham, mens de sad ved siden af hinanden, og at der var "en lummer stemning". Han henviste til en tidligere episode på Jaguar Bar med en pisk, samt at forurettede ved deres første møde bar en stram kjole og havde talt meget. Ved Fisketorvet havde hun nævnt, at hun havde en konto på OnlyFans.
Tiltalte opfattede situationen i sengen — hvor forurettede havde lagt sig nøgen — som seksuel. Han kunne ikke se forurettedes ansigt, da han begyndte at nusse hende. Der var ingen øjenkontakt, da han penetrerede hende, og hun gjorde intet aktivt ud over at rykke sit ben med, da han rykkede i det. Han spurgte hende ikke om noget. Han fik det dårligt, mens han penetrerede hende.
Tiltalte forklarede endvidere, at han opfattede deres andet møde som en date, men at der ikke var nogen konkret aftale herom. Han har siden sagen lidt af PTSD ifølge sin psykolog, har været sygemeldt fra sit arbejde og går i en gruppe for unge mænd i samme situation.
Forurettede fastholdt, at der ikke var lagt op til noget seksuelt mellem hende og tiltalte. Hun opfattede ikke tiltaltes andet møde som en date. Det var efter hendes opfattelse et platonisk venskab — hun ønskede tiltalte som "mandeven". Hun havde i øvrigt en kæreste, som hun boede sammen med.
Hun forklarede, at hun var påvirket allerede før tiltalte kom til Christiania — hvilket hendes sms-besked kl. 02:09 bekræftede. Under badeturen var hun så beruset, at hun kravlede op på badehusets tag.
Om selve overgrebet forklarede hun, at hun vågnede ved, at tiltalte allerede havde sin penis oppe i hendes vagina. Hun lå helt stille af frygt. De "små ryk" hun tidligere havde omtalt i byretten, var blot små ryk med skulderen — ikke med kroppen. Tiltalte stoppede da med at røre ved hende. Hendes ansigt vendte væk fra tiltalte under hele forløbet.
Hun forklarede, at hun ikke straks anmeldte episoden, fordi hun om søndagen var rystet og om mandagen sov hele dagen. Hendes kæreste havde sagt, at han ville støtte hende, hvis hun anmeldte det.
Vidne 1 forklarede, at han og forurettede havde talt om, at forurettede skulle have et platonisk venskab med tiltalte. Han havde ikke indtryk af nogen romantisk relation mellem dem. De var alle ret fulde og påvirkede, men forurettede var mest påvirket.
Han forklarede, at de havde talt om samtykkelovgivningen på vej til adressen og før badeturen — og at tiltalte havde givet dem ret. Han huskede, at de lavede sjov med tiltaltes underbukser, men ikke som en invitation til noget seksuelt.
Vidne 1 bemærkede, at tiltalte nussede forurettede, hvilket han fandt "lidt spøjst". Det fik ham til sidst til at sige, at de skulle gå. Forurettede lå da og sov. Da vidnet opdagede, at tiltaltes hånd var "helt nede ved forurettedes skridt", reagerede han. Han så ikke hånden, men mærkede den.
Vidnet forklarede, at han tog med til Center for Seksuelle Overgreb og til politiet i stedet for forurettedes kæreste "på grund af skam, og fordi vidnet havde været med, da det skete".
Vidne 2 forklarede, at han kraftigt anbefalede forurettede at anmelde forholdet, fordi han følte, at det var det rigtige at gøre. Han oplevede, at forurettede ikke var sikker på, at en anmeldelse ville føre til noget. Forurettede havde ifølge vidnet fortalt, at kontaktpersonen på hospitalet også havde anbefalet hende at anmelde episoden.
Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse. Forurettede gentog sit krav om godtgørelse for tort med 40.000 kr. og tog forbehold for yderligere erstatningskrav.
Sagen er omfattet af straffelovens § 216, der fastsætter:
For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.
Bestemmelsen bygger på den samtykkebaserede voldtægtslovgivning, der kræver, at den seksuelle kontakt er frivillig. Det afgørende er ikke, om der forelå tvang, men om der forelå et gyldigt samtykke.
Landsretten tiltrådte byrettens vurdering og fandt det bevist, at tiltalte havde foretaget de handlinger, der var omfattet af anklageskriftet. Retten gennemgik herefter spørgsmålet om samtykke og forsæt i to led:
Landsretten afviste udtrykkeligt, at visse omstændigheder kunne fortolkes som samtykke:
Landsretten udtalte herom:
Tiltalte ikke kan have opfattet det forhold, at Forurettede blev våd i skeden, som et samtykke.
og:
Den omstændighed, at tiltalte følte det, som om Forurettede rykkede sit ben samtidig med, at tiltalte rykkede hendes ben for at gøre det muligt at gennemføre samlejet, ikke kan tages som udtryk for samtykke til samleje.
Landsretten foretog en samlet vurdering baseret på tre centrale elementer:
Landsretten fandt straffen passende udmålt af byretten og henviste til dennes begrundelse. De juridiske dommere tiltrådte, at forurettede skulle tilkendes en godtgørelse for tort på 35.000 kr. — ligeledes med henvisning til byrettens begrundelse. Forurettede havde for landsretten gentaget sit krav om 40.000 kr., men landsretten fastholdt byrettens niveau på 35.000 kr.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed.
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten. Der var enighed blandt de juridiske dommere og domsmændene.
Landsretten konkluderede:
På grundlag af forklaringen fra Forurettede om, at der ikke var lagt op til noget seksuelt mellem tiltalte og hende, der støttes af forklaringen herom fra Vidne 1, sammenholdt med den forudgående korrespondance mellem tiltalte og Forurettede, hvor hun blandt andet skrev til tiltalte, at hun var påvirket, før tiltalte kom til Christiania, finder landsretten, at tiltalte ikke har sikret sig det fornødne samtykke fra Forurettede.
Retten fandt herefter, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at begå voldtægt, som omfattet af tiltalen. Den manglende sikring af samtykke — kombineret med kendskabet til forurettedes påvirkede tilstand — medførte, at tiltalte måtte anses for at have været bevidst om risikoen for, at hun ikke samtykkede.
