LandsrettenEn selvstændig erhvervsdrivende fik i 2014 anerkendt nakke- og lænderygsmerter som arbejdsskade efter en voldsom trafikulykke, hvor han blev påkørt bagfra. Tryg Forsikring anmodede om genoptagelse, og Ankestyrelsen pålagde i december 2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagen, idet styrelsen mente, at der var begået et væsentligt fejlskøn ved anerkendelsen af årsagssammenhæng for rygskaderne. Østre Landsret ophævede Ankestyrelsens afgørelse, da genoptagelsen alene byggede på en ændret skønsmæssig vurdering af de samme faktiske oplysninger — hvilket ikke udgør en sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde genoptagelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag.
Den 29. februar 2012 var Appelindstævnte som selvstændig erhvervsdrivende på vej i bil til sin forretning for at aflæsse varer, da han holdt stille ved et lyskryds og blev påkørt bagfra af en bilist med høj fart. Der skete et harmonikasammenstød med tre køretøjer, og Appelindstævntes bil — der var forrest i rækken — blev totalskadet. Han blev skåret ud af bilen af redningsfolk.
På skadestuen klagede han over nakkesmerter og rygsmerter. Den daværende Arbejdsskadestyrelse (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) anerkendte ved afgørelse af 11. juli 2014 ulykken som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Af afgørelsen fremgik:
Vi vurderer, at skaden i form af piskesmældslæsion og rygsmerter er forårsaget af, at du blev påkørt i trafikken.
Appelindstævntes varige mén blev fastsat til 18 procent. Ved méngradsfastsættelsen medvirkede en lægekonsulent fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som den 11. april 2014 bemærkede:
Der beskrives rygsmærter umiddelbart ... og jeg vurdere at der er åss til disse, nu middelsvær daglig hovedpine med lette cognitive/affektive klager med nedsat hyukommelves- og koncentrationsevne, irritabilitet, grådlabilitet samty forsænket stemningsleje, mén 10 % (B.1.1.3.) hertil lændesmærter med indskrænket bevægelighed mod FG = 40 cm, mén skønsmæssigt 8% (B.1.3.1./3), samlet mén skønsmæssigt 10+8=18%.
Ved afgørelse af 27. juli 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om erhvervsevnetab. Tryg Forsikring påklagede afgørelsen, der den 30. juni 2016 blev stadfæstet af Ankestyrelsen.
Tryg Forsikring A/S anmodede den 28. juni 2016 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sagen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste den 11. september 2017 at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag.
Den 3. november 2017 anmodede Tryg Forsikring på ny om genoptagelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag. Anmodningen blev afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 20. december 2017 med følgende begrundelse:
Vi vurderer, at der var tale om en voldsom hændelse, da du holdt stille ved et lyskryds og blev påkørt bagfra af en bilist med høj fart. Du blev derved involveret i et harmonikasammenstød og din bil blev totalskadet. Du fik ved sammenstødet et voldsomt ryk i nakke og ryg. Vi vurderer derfor fortsat, at hændelsen var egnet til at medføre dine anerkendte skader i ryg og nakke.
Tryg Forsikring påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, der ved afgørelse af 4. december 2019 ændrede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og pålagde styrelsen at genoptage sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag.
Ankestyrelsen vurderede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde begået et væsentligt fejlskøn. Ankestyrelsen lagde vægt på:
Til brug for afgørelsen havde Ankestyrelsen indhentet en udtalelse fra en ortopædisk lægekonsulent, Vidne, der den 25. marts 2019 blandt andet udtalte:
Der er ved skaden oplysninger om smerte i nakken gående ned i øverste del af brystryggen th1-th5. Ingen tegn til påvirkning distalt herfor. Det er først flere måneder efter, at der beskrives ømhed i lænderyggen. [...] Den manglende ømhed stemmer også overens med det faktum, at der ved en påkørsel direkte bagfra ikke sker nogen væsentlig påvirkning af hverken brystryg eller lænderyg, men kun en grad af muskelstræk i helt øverste del af brystryggen.
Lægekonsulenten konkluderede, at Arbejdsskadestyrelsen havde begået et fejlskøn ved afgørelsen i juli 2014.
Appelindstævnte indbragte Ankestyrelsens afgørelse for Retten i Helsingør, der den 10. november 2023 ophævede afgørelsen. Ankestyrelsen appellerede til Østre Landsret med påstand om frifindelse. Appelindstævnte påstod stadfæstelse.
Ankestyrelsen gjorde gældende, at byretten havde pålagt Ankestyrelsen en forkert bevisbyrde. Det påhvilede Appelindstævnte at føre bevis for, at afgørelsen var ugyldig — ikke omvendt.
Ankestyrelsen fremhævede, at Arbejdsskadestyrelsen i 2014 ikke havde foretaget nogen lægelig vurdering af årsagssammenhængen for lænderyggen. Den nødvendige lægelige vurdering blev først foretaget i forbindelse med Ankestyrelsens sagsbehandling i 2019, hvor en ortopædisk lægekonsulent konkluderede, at påkørslen ikke kunne forårsage varige lænderygsmerter.
Ankestyrelsen bestred også byrettens præmis om, at Ankestyrelsen ikke havde særlig erfaring med at bedømme genoptagelse på ulovbestemt grundlag. Ankestyrelsen påpegede, at afgørelsen ikke var baseret på Retslægerådets udtalelse i en anden sag, men på en selvstændig, konkret vurdering med lægefaglig bistand.
Appelindstævnte gjorde gældende:
Landsretten lagde indledningsvis til grund, at genoptagelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag forudsætter enten:
Der var enighed om, at der hverken forelå nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold. Spørgsmålet var derfor, om der forelå en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.
Landsretten konstaterede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen i 2014 havde foretaget en konkret vurdering af årsagssammenhængen på baggrund af relevante oplysninger om trafikuheldet, strakssymptomer og efterfølgende symptomer. I grundlaget for méngradsfastsættelsen indgik tillige en lægeudtalelse, som også omtalte spørgsmålet om årsagssammenhæng.
Ankestyrelsens afgørelse fra 2019 var derimod — ubestridt — truffet på samme faktiske grundlag som den oprindelige afgørelse, men på baggrund af en ny lægelig vurdering. Landsretten fandt, at dette var udtryk for en ændret skønsmæssig vurdering:
Landsretten finder under disse omstændigheder, hvor genoptagelsen således alene er begrundet i en ændret skønsmæssig vurdering af de faktiske oplysninger, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse om anerkendelse, ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at der foreligger en sådan ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag.
Landsretten tilføjede, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at det ikke fremgik af 2014-afgørelsen, om der konkret var foretaget en vurdering af ulykkens egnethed til at forårsage skaderne, eller om der oprindeligt var tilvejebragt en lægefaglig vurdering heraf. Den af Ankestyrelsen indhentede ortopædiske lægekonsulentudtalelse og dennes vidneforklaring kunne heller ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2019 blev ophævet.
Ankestyrelsen blev pålagt at betale 45.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til statskassen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Ved fastsættelsen af beløbet blev der ud over sagens værdi taget hensyn til hovedforhandlingens varighed.
