LandsrettenSagen vedrører tiltaltes dyrkning og besiddelse af cannabis med henblik på videreoverdragelse. Retten i Odense kendte tiltalte skyldig og idømte 4 måneders ubetinget fængselsstraf samt konfiskation af planter og dyrkningsudstyr. Ved anke til Østre Landsret blev tiltalte frifundet for besiddelse af den fundne tørrede skunk, men domfældelsen for dyrkning af de 150 planter blev opretholdt. Landsretten ændrede straffens fuldbyrdelse til betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn.
Den 10. januar 2023 gennemførte politiet en ransagning på tiltaltes bopæl, hvor der i garagen blev fundet et indrettet dyrkningsanlæg med væksttelt og vækstrum. I anlægget dyrkede tiltalte 150 endnu ikke høstede hampplanter. Desuden blev der beslaglagt 1.581 gram tørret skunk i vakuumposer samt et omfattende udstyr, herunder ventilatorer, LED-lamper, en selvstændig eltavle, luftfiltre, gødning og tørremateriale.
Sagen er afsluttet i byretten med dom af 9. februar 2024 (sagsnr. 10-7016/2023). Tiltalte anede dommen og nedlagde påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt til formildelse. Østre Landsret afsagde dom den 18. marts 2025 (sagsnr. S-620-24). Spørgsmålet om konfiskation var ikke omfattet af anken.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og konfiskation af de beslaglagte planter og tilhørende udstyr efter Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte erkendte sig delvist skyldig, men bestridte både mængden af stoffer med euforiserende virkning og hensigten med dyrkningen. Tiltalte påstod, at højst 50 % af planterne havde et THC-niveau over minimumsgrænsen, og at al dyrkning og besiddelse var sket med henblik på eget brug til udvinding af smertelindrende CBD-olie.
Tiltalen er rejst efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels jf. Straffeloven § 21, stk. 1.
Den afgørende strid i sagen drejede sig om, hvorvidt den fundne tørrede skunk og de endnu ikke høstede planter skulle betragtes som euforiserende stoffer, og om mængden indikerede videreoverdragelse.
Rettemediske undersøgelser af de beslaglagte prøver viste, at THC-koncentrationen i den tørrede skunk og i de udvalgte plantedele lå under 0,2 %. Tiltalte beroede på, at dette udelukkede strafansvar for det meste af materialet. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsen også gav beskyttelse for dyrkning af planter uden godkendt tilladelse, og om den store mængde kunne være til eget forbrug.
Landsretten frifandt tiltalte for besiddelse af de 1.581 gram tørret skunk, idet THC-koncentrationen ikke oversteg 0,2 %, og materialet dermed ikke henregnes til euforiserende midler efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 7.
Med hensyn til de 150 ikke-høstede planter fastholdt landsretten domfældelsen:
Landsretten finder, at de 150 endnu ikke høstede hampplanter ikke omfattes af undtagelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 7, om, at droger og tilberedninger af cannabis med en THC-koncentration på højst 0,2 pct. ikke betragtes som et euforiseringende stof. Landsretten har herved lagt vægt på ordlyden af bestemmelsen og dennes sammenhæng med bekendtgørelsens §§ 4 og 16 om dyrkningstilladelse.
Landsretten anvendte beregningsmodellen fra UfR 2017.261 og opgjorde det potentielle udbytte til 4.275 gram marihuana. Uanset tiltaltes forklaring om eget brug til CBD-olie, fandt landsretten, at dyrkningens professionelle karakter og den store mængde medførte, at den er sket med henblik på videreoverdragelse.
I tilknytning til strafudmålingen lagde landsretten vægt på tiltaltes gode personlige forhold og anbefalingen fra Kriminalforsorgen. Trods en tidligere straf for skunkproduktion fandt landsretten det undtagelsesvist forsvarligt at gøre fængselsstraffen betinget.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
