LandsrettenSagen AM2025.03.18V fra Vestre Landsret af 18. marts 2025 omhandler en 27-årig mand, der i en kollegielejlighed i Grenå overfaldt to personer, indledte en voldsom brand ved hjælp af lighter og deodorantspray, og forsøgte at forhindre offerets flugt. Sagen drejer sig om bevisvurdering vedrørende forsæt til manddrab og brandstiftelse, fortolkning af strafskærpende bestemmelsen i Straffeloven § 81, nr. 6, samt proportionaliteten ved permanent udvisning i lyset af EMRK artikel 8. Landsretten stadfæster byrettens dom med en mindre forhøjelse af tortgodtgørelsen.
Den 14. marts 2023 opsøgte tiltalte sin søster, Forurettede 2, i hendes kollegieværelse. Forurettede 1 opholdt sig også i lejligheden og gemte sig på badeværelset. Tiltalte sparkede badeværelsesdøren ind og tildelte Forurettede 1 flere knytnæveslag, hvilket forvoldt brud på næsen. Derefter gik tiltalte frem mod Forurettede 2 med en saks og forsøgte at stikke hende i halsen/nakken, hvilket blev afværget. Herefter antændte tiltalte dampene fra en deodorantspray med en lighter og satte ild til en trøje på et tøjstativ. Branden udviklede sig hurtigt i den træbeklædte containerlejlighed, som fuldstændigt udbrændte. Tiltalte forsøgte at blokere udgangen ved at smække hoveddøren i og fjerne det ydre dørhåndtag, samtidig med at han forhindrede sin mor i at hjælpe Forurettede 1 ud. Forurettede 1 formåede dog at flygte gennem flammerne og pådrog sig 2. gradsforbrændinger svarende til 23% af kroppen. Gerningen var motiveret af æres- og religiøse hensyn, da tiltalte ikke accepterede, at søsteren opholdt sig alene med en mand.
Sagen har været behandlet i Retten i Randers (1. instans) og Vestre Landsret (2. instans). Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, skærpelse efter Straffeloven § 81, nr. 6 og udvisning med indrejseforbud for bestandig efter Udlændingeloven § 22, nr. 6 jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte nægtede sig skyldig i de to alvorligste forhold, modsatte sig strafskærpelsen og udvisningen, og henviste til internationale forpligtelser. Forurettede 1 nedlagde påstand om erstatning på i alt 365.976,35 kr., der omfattede svie og smerte, medicin, tingsskade, tort, varigt mén og forlænget uddannelse. Tiltalte bestridte størrelsen, men anerkendte medicinudgifterne.
Spørgsmålet om brandens årsag og tiltaltes indstilling til forurettede 1s liv var centralt. Tiltalte påstod, at branden opstod ved et uheld, da et skab væltede, eller ved olie på gulvet. NKS og DBI udelukkede spontan eller elektrisk antændelse og konkluderede, at branden skyldes åben flamme, muligvis med accelerator. Retten tillagde Forurettede 1s forklaring om at høre lighter og spray samt se flammer stor vægt, især sammenholdt med politiets forsøgsvideo. Tiltalte kende lejlighedens opbygning og blokerede aktivt flugtvejen.
På denne baggrund sammenholdt med, at tiltalte mente, der skulle hjælp til at slukke ilden udefra, og at han ikke – selv om det var muligt – forsøgte at hjælpe Forurettede1 ud af lejligheden, men tværtimod forhindrede sin mor i at få ham ud, er det bevist, at tiltalte i hvert fald anså det som overvejende sandsynligt, at Forurettede1 ville dø som følge af branden i lejligheden.
Anklagemyndigheden påstod skærpelse efter Straffeloven § 81, nr. 6, da gerningen havde baggrund i religiøse og æresmæssige motiver. Landsrettens flertal (3 dommere og 3 nævninger) afviste dette, idet alle parter var muslimer, og motivet var en uenighed om trospraksis snarere end en reaktion på "andres tro".
Den omstændighed, at tiltalte har begået forholdene, fordi Forurettede2 og Forurettede1 ikke udøvede deres fælles muslimske tro på den måde, som tiltalte ønskede, kan ikke anses for at være omfattet af ordlyden i § 81, nr. 6, og der er i bestemmelsens forarbejder heller ikke klar støtte for en sådan fortolkning.
Sex nævningsmedlemmer var uenige og fandt, at forskellig trospriks udøvelse kunne rummes i bestemmelsen, men flertallet vandt.
Tiltalte argumenterede for, at udvisning til Syrien var i strid med EMRK artikel 8 pga. hans tilknytning til Danmark og mangel på familie i Syrien. Landsretten foretog en proportionalitetsvurdering. Der blev lagt vægt på den meget grove personfarlige kriminalitet (8 års fængsel), tidligere straffe for vold og to betingede udvisninger. Tiltaltes tilknytning til Danmark (ca. 8 år, forældre/søstre) blev vurderet lige så stærk som tilknytningen til Syrien (født/opvokset der, taler arabisk, kan etablere sig).
Navnlig under hensyn til den meget grove karakter af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.
Retten vurderede de enkelte erstatningskrav. Krav om varigt mén og forlænget uddannelse udskødtes til Erstatningsnævnet, da der mangler sagkyndig vurdering af méngrad og uspecificeret tab for uddannelsen. Tortgodtgørelsen blev forhøjet af landsretten.
| Post | Byrettens afgørelse (kr.) | Landsrettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|
| Svie og smerte | 85.500,00 | 85.500,00 |
| Medicin | 3.340,35 | 3.340,35 |
| Tingsskade | 20.000,00 | 20.000,00 |
| Tortgodtgørelse | 15.000,00 | 20.000,00 |
| I alt | 123.840,35 | 128.840,35 |
Byrettens dom stadfæstes med ændring af tortgodtgørelsen og den samlede erstatningsbeløb. Tiltalte idømmes fængsel i 8 år for forsøg på manddrab, brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder, vold i gentagelsestilfælde og forsøg på grov vold i gentagelsestilfælde. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale 128.840,35 kr. i erstatning og godtgørelse til Forurettede 1, forrentet fra den 15. maj 2024, samt sagens omkostninger for landsretten.
