LandsrettenSagen vedrører en mand, der under en fodboldkamp den 9. juni 2023 kastede to kanonslag fra tilskuertribunen ned på banen, hvor de eksploderede i umiddelbar nærhed af hjemmeholdets målmand. Retten i Viborg fandt tiltalte skyldig i hensynsløs fareforvoldelse og ulovlig fyrværkerianvendelse, men udmålte straffen som betinget. Anklagemyndigheden anede med påstand om ubetinget fængsel, hvilket Vestre Landsret tiltrådte og ændrede straffen til ubetinget.
Under en fodboldkamp på et stadion i juni 2023 kastede tiltalte to kanonslag ind på banen. Det første eksploderede ca. 2,5 meter fra målmanden, mens det andet landede i straffesparksfeltet under 20 meter fra samme spiller.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for:
Tiltalte erkendte sig skyldig i fyrværkeriforholdet, men nægtede sig skyldig i hensynsløs fareforvoldelse. Han påstod, at kanonslagene var små og ufarlige, og at formålet udelukkende var at skabe stemning med et brag, ikke at skade nogen.
Domstolene lagde vægt på videooptagelser, fotos og en teknisk erklæring fra en ammunitionsrydningsbefalingsmand. Eksperten vurderede på baggrund af billedmaterialet, at kanonslagene sandsynligvis indeholdt mellem 5 og 30 gram NEM (netto eksplosivstofmængde). Farligheden blev beregnet ved hjælp af sikkerhedsstandarder for trykbølger:
Et kanonslag med en NEM på 5 gr. vil meget sandsynligt have en K-50 på 3,15 meter, det vil endvidere have en K-328 på 20,65 meter.
K-50 angiver den afstand, hvor trykbølgen udgør en fare for liv og materielle skader. Målmanden beskrev, at han ved første kast mærkede en trykknude på låret, lignede en spændt elastik, og blev bange for at være ramt. Han lagde sig ned for at tilkalde læge, hvilket fik dommeren til at stoppe kampen i tre minutter. Ved andet kast stoppede dommeren kampen helt af sikkerhedshensyn.
Retten fandt, at den korte afstand ved første kast medførte nærliggende fare for liv, mens andet kast udgjorde nærliggende fare for helbred, herunder øre- og lungeskader. Forsæt blev påviset ved, at tiltalte indså risikoen ved at kaste eksplosiver ind på en aktiv bane.
Ved strafudmålingen lagde retten i formildende retning vægt på, at ingen kom fysisk til skade, genstandene blev kastet ud på banen og ikke mod tilskueren, og at tiltalte havde gode personlige forhold. Straffen blev fastsat til 60 dages fængsel, men gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste og tilsyn.
Landsretten stadfæstede skyldskendelsen og understregede, at tiltalte kastede andet kanonslag, selv efter målmanden havde reageret og blev tilset efter første episode. Ved straffens fastsættelse henviste landsretten til en lovændring, der skærpede straffen for fareforvoldelse ved kast af genstande:
Med lovforslaget forudsættes det således, at straffen i medfor af straffelovens § 252, stk. 1, forhojes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, når faren er forvoldt ved kast eller affyring af genstande.
Landsretten fandt, at forholdenes karakter og gentagne farlighed under en kamp med mange tilskuere udelukkede en betinget dom. Rettens flertal (4 mod 2) fastslog, at ubetinget fængsel var påkrævet for at imødegå de skærpende hensyn, herunder den lovbestemte strafskærpelse og den nærliggende risiko, målmanden blev udsat for.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Viborgs dom med den afgørende ændring, at den udmålte fængselsstraf gøres ubetinget. Tiltalte dømmes herefter til ubetinget fængsel i 60 dage, der fastsættes som tillægsstraf til en tidligere bødedom. Tiltalte pålægges at betale sagens omkostninger for landsretten.
Domstolene lagde vægt på videooptagelser, fotos og en teknisk erklæring fra en ammunitionsrydningsbefalingsmand. Eksperten vurderede på baggrund af billedmaterialet, at kanonslagene sandsynligvis indeholdt mellem 5 og 30 gram NEM (netto eksplosivstofmængde). Farligheden blev beregnet ved hjælp af sikkerhedsstandarder for trykbølger:
Et kanonslag med en NEM på 5 gr. vil meget sandsynligt have en K-50 på 3,15 meter, det vil endvidere have en K-328 på 20,65 meter.
K-50 angiver den afstand, hvor trykbølgen udgør en fare for liv og materielle skader. Målmanden beskrev, at han ved første kast mærkede en trykknude på låret, lignede en spændt elastik, og blev bange for at være ramt. Han lagde sig ned for at tilkalde læge, hvilket fik dommeren til at stoppe kampen i tre minutter. Ved andet kast stoppede dommeren kampen helt af sikkerhedshensyn.
Retten fandt, at den korte afstand ved første kast medførte nærliggende fare for liv, mens andet kast udgjorde nærliggende fare for helbred, herunder øre- og lungeskader. Forsæt blev påviset ved, at tiltalte indså risikoen ved at kaste eksplosiver ind på en aktiv bane.
Ved strafudmålingen lagde retten i formildende retning vægt på, at ingen kom fysisk til skade, genstandene blev kastet ud på banen og ikke mod tilskueren, og at tiltalte havde gode personlige forhold. Straffen blev fastsat til 60 dages fængsel, men gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste og tilsyn.
Landsretten stadfæstede skyldskendelsen og understregede, at tiltalte kastede andet kanonslag, selv efter målmanden havde reageret og blev tilset efter første episode. Ved straffens fastsættelse henviste landsretten til en lovændring, der skærpede straffen for fareforvoldelse ved kast af genstande:
Med lovforslaget forudsættes det således, at straffen i medfor af straffelovens § 252, stk. 1, forhojes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, når faren er forvoldt ved kast eller affyring af genstande.
Landsretten fandt, at forholdenes karakter og gentagne farlighed under en kamp med mange tilskuere udelukkede en betinget dom. Rettens flertal (4 mod 2) fastslog, at ubetinget fængsel var påkrævet for at imødegå de skærpende hensyn, herunder den lovbestemte strafskærpelse og den nærliggende risiko, målmanden blev udsat for.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Viborgs dom med den afgørende ændring, at den udmålte fængselsstraf gøres ubetinget. Tiltalte dømmes herefter til ubetinget fængsel i 60 dage, der fastsættes som tillægsstraf til en tidligere bødedom. Tiltalte pålægges at betale sagens omkostninger for landsretten.
