LandsrettenDenne dom vedrører ni klimademonstranter fra organisationen ”Nødbremsen”, der blev administrativt frihedsberøvet efter at have blokeret myldretidstrafikken i et københavnsk vejkryds. Landsretten fastslår, at selve iværksættelsen af frihedsberøvelserne var lovlig, men finder, at varigheden blev ulovlig så snart, de enkelte personer blev sigtet for overtrædelser.
Den 14. maj 2024 kl. 08 satte appellanterne sig ned i et fodgængerfelt ved krydset Bernstorffsgade/Vesterbrogade i morgenmyldretiden, hvilket skabte store køproblemer.
Politiet gav først et påbud om at forlade kørebanen kl. 08:21. Ved manglende efterlevelse blev demonstranterne flyttet til fortovet. Da de stadig nægtede at forlade stedet helt, og politiet vurderede en reel risiko for, at de – ligesom ved tidligere aktioner – ville genoptage blokaden, blev alle ni personer administrativt frihedsberøvet kl. 08:33 i medfør af Politiloven § 8, stk. 4.
Personerne blev transporteret til Station Bellahøj, hvor de blev identificeret og sigtet mellem kl. 10:07 og 10:21 for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og færdselsloven. Trods dette forblev de frihedsberøvet i venterum, indtil de løsloddes enkeltvis mellem kl. 11:30 og 12:19.
Appellanterne:
Københavns Politi: Endelig påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse.
Sagens kerne drejede sig om proportionalitetens grænser ved administrative frihedsberøvelser:
Det relevante lovgrundlag er Politiloven § 8, stk. 4, der tillader frihedsberøvelse, hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige. Bestemmelsen kræver dog, at berøvelsen skal være "så kortvarig og skånsom som muligt". Forarbejderne slår fast, at personen skal løslades, så snart de omstændigheder, der gav anledning til indgrebet, ikke længere er til stede.
Om iværksættelsen: Landsretten tiltræder, at blokaden udgjorde en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden jf. Politiloven § 8, stk. 1. Baseret på demonstranternes egen fremtoning og en klar modus operandi ved tidligere demonstrationer, hvor deltagerne gentagne gange besatte vejen efter politiets afgang, fandt retten, at der bestod en nærliggende risiko for nye forstyrrelser. Mindre midler var derfor utilstrækkelige, og iværksættelsen anses for lovlig.
Om udstrækningen: Retten ændrer byrettens dom herpå. Formålet med den administrative frihedsberøvelse var at afværge den umiddelbare trafikblokade. Landsretten finder, at dette formål var opfyldt, og at politiets råderum for sagsbehandling endte på det tidspunkt, hvor den enkelte blev sigtet. Fra sigtelsestidspunktet og frem til løsladelsen var der ingen grundlag for yderligere frihedsberøvelse, da personen allerede var identificeret, og den akutte fare var ude af verden. Længere varighed fik således karakter af straf i stedet for forebyggelse.
| Person | Sigtelse (ulovlig herfra) | Løsladelse |
|---|---|---|
| Appellant 1 | Kl. 10:16 | Kl. 12:19 |
| Appellant 2 | Kl. 10:10 | Kl. 11:59 |
| Appellant 4 | Kl. 10:08 | Kl. 12:13 |
| (og øvrige 6 personer) | Varies |
Landsretten stadfæster den lovlige del af indgrebet (iværksættelsen og tiden frem til sigtelse). Retten finder derefter, at frihedsberøvelserne var ulovlige fra det tidspunkt, hver enkelt blev sigtet.
Københavns Politi tilpligtes at betale erstatning på 3.100 kr. til hver af de ni appellanter med renter fra den 29. maj 2024. Ingen part pligtes at betale sagsomkostninger.
| Varies |
