Østre Landsret afviser anke i færdselssag – strafbortfald fritager ikke fra krav om procesbevillingsnævnets tilladelse

Sagens opståen og procesforløb

Retten i Glostrup afsagde dom den 18. juni 2024 mod tiltalte (født 1954). Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1, jf. Færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 1.

Dommen indeholdt følgende:

• Den forskyldte bødestraf bortfaldt som følge af lang sagsbehandlingstid.
• Tiltalte blev betinget frakendt førerretten i 3 år fra endelig dom.

Tiltalte ankede dommen til Østre Landsret den 20. juni 2024. Anklagemyndigheden påstod anken afvist under henvisning til, at anke kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet efter de nye regler, der trådte i kraft den 15. juni 2024.

Stridspunktet: Gælder ankebegrænsningen ved strafbortfald?

Kernen i tvisten var fortolkningen af Retsplejeloven § 902, stk. 2 efter lovændringen af 15. juni 2024. Bestemmelsen lyder:

"Tiltalte kan kun anke, når tiltalte er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller frakendelse i medfør af færdselsloven, eller når tiltalte uden anvendelse af § 897, stk. 1, er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr."

Parternes standpunkter:

• Anklagemyndigheden: Da tiltalte alene var idømt sanktioner omfattet af ankebegrænsningen (bøde, der bortfaldt, og frakendelse efter færdselsloven), krævede anke tilladelse fra Procesbevillingsnævnet jf. Retsplejeloven § 903, stk. 1.
• Forsvaret (advokat Michael Harms): Anken bør admitteres, fordi:
  1. Der var ingen sanktion idømt, da straffen var bortfaldet – ankebegrænsningen bør derfor ikke finde anvendelse.
  2. Sagen var hovedforhandlet før lovens ikrafttræden den 15. juni 2024.
  3. Sagen var af særlig karakter (ikke en standardsituation som vigepligt/rødt lys, men spørgsmålet om forsvarlig kørsel), hvilket talte for retssikkerhedsmæssig ankeret.

Landsrettens begrundelse og praksisoversigt

Landsretten analyserede både ordlyden, forarbejderne og eksisterende praksis.

Praksis er ukonsistent: Landsretten konstaterede, at trykt landsretspraksis ikke var entydig vedrørende anke af domme med strafbortfald under tidligere gældende regler:

Landsretten identificerede desuden 13 verserende sager med samme problemstilling (heraf 11 færdselssager), hvor strafbortfald var sket pga. lang sagsbehandlingstid.

Rettens analyse:

1. Ordlyd og forarbejder: Det fremgår hverken af ordlyden eller forarbejderne til Retsplejeloven § 902, stk. 2, at domme med strafbortfald er undtaget fra ankebegrænsningen.
2. Sanktionernes karakter: Strafbortfald anvendes typisk i bødesager, hvor bøden normalt ville have været under 20.000 kr. I sådanne tilfælde foreligger der ingen særlige hensyn, der begrunder fri ankeret.
3. Frakendelse af førerret: Tiltalte var idømt betinget frakendelse af førerretten i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. Dette er eksplicit nævnt som en sanktion, der udløser ankebegrænsningen.
4. Forsvarets argument om, at sagen var hovedforhandlet før den 15. juni 2024, blev afvist. Det afgørende tidspunkt er, hvornår . Da dommen er afsagt den 18. juni 2024 (efter ikrafttræden), finder de nye regler anvendelse jf. lovens forarbejder og ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Afgørelsen

Landsretten fandt, at tiltalte alene var idømt sanktioner omfattet af ankebegrænsningsreglen i Retsplejeloven § 902, stk. 2:

• Betinget frakendelse af førerretten efter færdselsloven.
• En bøde, der bortfaldt (og som efter fast praksis ikke ville have overstiget 20.000 kr.).

Da der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet jf. Retsplejeloven § 903, stk. 1, kunne anken ikke fremmes.

Resultat: Tiltaltes anke afvises i medfør af Retsplejeloven § 914, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3.