Vestre Landsret: Erstatning for Salmonella-inficerede Slagtekyllinger – Landsretten fastholder leveringspligt for Rothkötter

Procesforløb og påstande

Appellant anlagde sag ved Retten i Sønderborg, som ved dom af 10. november 2022 (sag BS-41309/2020-SON) frifandt Rothkötter. Appellant ankede dommen til Vestre Landsret.

For landsretten gentog Appellant sin påstand om, at Rothkötter skulle betale 1.756.746 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 22. oktober 2020.

Rothkötter påstod stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Appellants krav var størrelsesmæssigt ikke bestridt af Rothkötter.

Kravet var sammensat således:

Parternes væsentligste anbringender

Appellants anbringender

• Kontrakten forpligtede Rothkötter til at aftage kyllingerne. Der var ingen kontraktmæssig undtagelse for ST-inficerede kyllinger.
• Appellant bestred kendskab til, at Rothkötter ikke aftog ST-inficerede kyllinger. Branchekutyme herom var ikke bevist.
• Rothkötter havde udarbejdet kontrakten og måtte bære risikoen for uklarheder.
• Appellant tog i mail af 11. april 2019 udtrykkeligt forbehold for senere at kræve fuld afregning.
• En eventuel accept af ikke at modtage betaling skulle tilsidesættes som ugyldig efter aftalelovens § 36, da Appellant befandt sig i en presset situation.
• Appellant havde ikke udvist retsfortabende passivitet vedrørende udbruddet i august 2018.
• Appellant fulgte de danske myndigheders retningslinjer ved indsætning af nye kyllinger efter smitteudbrud.

Rothkötters anbringender

• Det var almindeligt kendt i branchen, at Rothkötter — som ferskkødsslagteri — ikke aftog kyllinger inficeret med Salmonella Typhimurium.
• Appellant blev allerede ved kontraktindgåelsen i 2014 gjort bekendt hermed, ligesom det blev understreget på et kursus i oktober 2016 om salmonella og muligheden for at tegne forsikring.
• Appellant accepterede ved mail af 11. april 2019 ikke at modtage betaling for de ST-inficerede kyllinger.
• Appellant havde udvist retsfortabende passivitet ved først at rejse krav i august 2019 for udbruddet i august 2018.
• Appellant var selv skyld i smitteudbruddet i maj 2019 ved for tidligt at indsætte et nyt hold kyllinger.
• Kyllinger inficerede med Salmonella Typhimurium var værdiløse for Rothkötter. Det ville være i strid med aftalelovens § 36 at pålægge Rothkötter at betale for dem.
• Notatet fra Person 2 fra mødet den 17. september 2018 var et ensidigt internt dokument, der ikke kunne tillægges bevismæssig betydning.

Landsrettens bedømmelse: aftalefortolkning og bevisbyrde

Landsretten indledte med at fastslå aftalegrundlaget og fordele bevisbyrden:

Det er Rothkötter, der har skrevet kontrakten og prislisten, og uklarheden vedrørende slagtekyllinger smittet med Salmonella Typhimurium må derfor komme dem til skade, medmindre det kan lægges til grund, at det var almindeligt kendt i branchen — og dermed også kendt for Appellant ved aftaleindgåelsen i 2014 — at Rothkötter ikke modtog slagtekyllinger smittet med Salmonella Typhimurium, fordi de kun producerede fersk kød.

Landsretten fandt, at Rothkötter ikke havde løftet denne bevisbyrde:

• Vidne 2, der indgik aftalen på vegne af Rothkötter, kunne ikke huske, om der i forbindelse med aftaleindgåelsen blev talt om, at Rothkötter ikke ville aftage ST-smittede kyllinger.
• Prislisten skelnede ikke mellem forskellige salmonellatyper og nævnte intet om, at ST-inficerede kyllinger ikke blev modtaget.
• De afgivne vidneforklaringer gav ikke grundlag for at fastslå, at det var almindeligt kendt i branchen, at Rothkötter ikke aftog ST-inficerede kyllinger.
• Skønsmandens besvarelse af spørgsmål IVA gav ikke grundlag for at fastslå, at der i 2014 var en branchekutyme om, at ST-inficerede kyllinger ikke kunne leveres til et ferskkødsslagteri.

Landsretten konkluderede herefter:

Det er herefter ikke bevist, at det i 2014 var almindelig kendt i branchen, at Rothkötter kun solgte fersk kød og ikke aftog slagtekyllinger smittet med Salmonella Typhimurium. Det er endvidere ikke bevist, at Appellant i 2014 konkret var klar over, at Rothkötter ikke aftog slagtekyllinger smittet med Salmonella Typhimurium.

Landsretten tiltrådte endvidere byrettens vurdering af, at efterfølgende omstændigheder — herunder kurset i 2016 — ikke kunne medføre en ændring af parternes aftale.

Rothkötter var derfor som udgangspunkt forpligtet til at afregne for de ST-inficerede slagtekyllinger. Landsretten fandt heller ikke, at dette resultat var i strid med aftalelovens § 36.

Landsrettens bedømmelse: smitteudbruddet i august 2018 og passivitet

Landsretten lagde til grund, at der blev afholdt et møde hos Appellant den 17. september 2018 med deltagelse af Vidne 1 og Vidne 2 fra Rothkötter. På baggrund af vidneforklaringerne, Person 2's mødereferat og Appellants mail af 11. december 2018 fandt landsretten, at smitteudbruddet blev drøftet på mødet, og at der ikke var enighed mellem parterne om, hvorvidt Rothkötter havde ret til at afvise betaling.

Landsretten lagde endvidere til grund, at parterne efter mødet forsøgte at finde smittekilden. Den 11. december 2018 var der endnu ikke en afklaring, og Appellant anmodede om et nyt møde. Rothkötter blev rykket herfor den 20. februar 2019, men reagerede ikke.

På denne baggrund fandt landsretten:

Under disse omstændigheder, og da der i april 2019 skete et nyt smitteudbrud, finder landsretten, at Appellant ikke har udvist retsfortabende passivitet ved først at gøre et krav gældende den 5. august 2019.

Da kravet størrelsesmæssigt var ubestridt, tog landsretten denne del af påstanden til følge med i alt 551.155 kr. (482.058 kr. + 69.097 kr.).

Landsrettens bedømmelse: smitteudbruddet i april 2019 og forbeholdet

Det centrale spørgsmål vedrørende april-udbruddet var, om Appellant i mailkorrespondancen den 11. april 2019 havde accepteret ikke at modtage betaling.

Landsretten lagde afgørende vægt på Appellants mail af 11. april 2019 kl. 11.59, hvori Appellant skrev:

Hvor vi opfordrer jer til at finde alternativ afsætning til bedst mulig pris denne gang pga. der er konstateret salmonella thyphimurium og I siger de ikke kan slagtes på jeres slagteri.

Da vi er meget presset på tid og på grund af kyllinger hurtigt vokser ud af huset forbeholder vi os ret til senere at se på det juridiske i vores kontakt og kræve evt fuld afregning – salmonella fradrag.

Landsretten fandt, at Appellant herved havde taget et gyldigt forbehold:

Der er ikke grundlag for at antage, at Appellant samme dag kl. 12.29 havde ændret sin opfattelse eller frafaldt sit forbehold. Der er i den forbindelse lagt vægt på den situation, som Appellant befandt sig i, og at det må kræve klare holdepunkter for at antage, at Appellant i denne situation ville frafalde sine rettigheder.

Landsretten lagde endvidere vægt på Person 2's forklaring om, at hun, inden hun sendte forbeholdsmailen kl. 11.59, på tysk havde fået indholdet af Vidne 2's efterfølgende mail (kl. 12.29) — og alligevel fastholdt forbeholdet.

Landsretten tog derfor denne del af påstanden til følge med 561.387 kr. (596.057 kr. fratrukket 34.670 kr. for salg til andet slagteri den 17. april 2019).

Landsrettens bedømmelse: smitteudbruddet i maj 2019 og egen skyld

Rothkötter gjorde gældende, at Appellant selv var skyld i smitteudbruddet i maj 2019, fordi han for tidligt indsatte et nyt hold kyllinger efter april-udbruddet.

Landsretten fandt imidlertid:

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Appellant fulgte de danske myndigheders retningslinjer i forbindelse med, at han indsatte et nyt hold kyllinger efter smitteudbruddet i april 2019.

Landsretten bemærkede:

• Parternes kontrakt indeholdt ikke krav om en pauseperiode efter smitteudbrud.
• Rothkötter havde ikke fremlagt oplysninger fra deres QS (kvalitetssystem) om, hvilke krav de stillede til producenterne efter et smitteudbrud.
• Efter august 2018 skete der ikke et nyt smitteudbrud i hal 1, selvom Appellant indsatte et nyt hold kyllinger omkring en uge efter gasningen.

Vidne 3's mundtlige anbefaling om en længere pause kunne ikke i sig selv medføre, at Appellant havde fortabt retten til betaling:

Uanset Vidne 3's mundtlige anbefaling til Appellant om, at Appellant skulle holde en længere pause efter smitteudbruddet i april 2019, inden næste hold kyllinger blev sat ind, finder landsretten, at Appellant ikke ved egen skyld eller på andet grundlag har fortabt retten til at gøre krav om betaling gældende over for Rothkötter vedrørende smitteudbruddet i maj 2019.

Landsretten tog denne del af påstanden til følge med i alt 587.349 kr. (489.448 kr. + 97.901 kr.).

Påstandsbeløbet på 56.855 kr. — for tidlig afhentning

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for at afvise dette delkrav:

Appellant har ikke krav på betaling for manglende afregning i forbindelse med for tidlig afhentning den 31. maj 2019. Det bemærkes, at Appellant under de givne omstændigheder med smitteudbrud burde have reklameret straks, såfremt han ikke var enig i, at kyllingerne i hal 1 og 3 skulle slagtes den 31. maj 2019.

Rothkötter blev derfor frifundet for dette beløb.

Afgørelse og sagsomkostninger

Landsretten sammenfattede de tilkendte beløb:

Rothkötter Vermarktungs GmbH blev dømt til at betale 1.699.891 kr. med procesrente fra den 22. oktober 2020.

I sagsomkostninger for begge retter skulle Rothkötter betale 314.781,76 kr. til Appellant, fordelt således:

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.