LandsrettenSagen vedrører en 26-årig kroatisk statsborger, født og opvokset i Danmark, som blev idømt 4 års fængsel samt udvisning med 6 års indrejseforbud for grov narkotikakriminalitet. Sagen er behandlet i Retten på Frederiksberg og anket til Østre Landsret, hvor anklagemyndigheden opnåede skærpelse af straffen, mens udvisningsafgørelsen blev stadfæstet med flertal. Kerneomstridt var strafniveauet for besiddelse af 2 kg kokain samt om udvisningen, trods tiltaltes ekstremt stærke tilknytning til Danmark og næsten fraværende bånd til Kroatien, var proportionel i lyset af EU-opholdsdirektivet og menneskerettighederne.
Tiltalte blev i marts 2024 anholdt i forbindelse med ulovlig narkotikahandel fra sin lejlighed i Valby. Anklagemyndigheden rejste tiltale for to forhold knyttet til lov om euforiserende stoffer og Straffeloven § 191, stk. 2. Tiltalte stillede lejligheden til rådighed for at afdrage på en narkogæld og fungerede som logistikled i et samarbejde med flere medgerningsmænd.
| Forhold | Stof | Mængde | Anklagepunkt |
|---|---|---|---|
| 1 | Kokain | 2 kg | Besiddelse med henblik på videreoverdragelse under særligt skærpende omstændigheder |
| 2 | MDMA | 8,02 g | Besiddelse delvist med henblik på videreoverdragelse |
Under sagen aflagde tiltalte en uforbeholden tilståelse. Retten på Frederiksberg idømte hende oprindeligt 3 år og 6 måneders fængsel samt udvisning med et 6-årigt indrejseforbud. Både tiltalte og anklagemyndigheden anede dommen.
Omstridt i anken var primært, om straffen skulle skærpes, samt om udvisningen var proportionel. Tiltalte hævede sin stærke tilknytning til Danmark (født og opvokset her i 22 år, taler dansk, familie/venner i landet) mod en reelt ikke-eksisterende tilknytning til Kroatien (talte kun romani, kun ét besøg som baby). Hun anførte, at udvisning ville være et uproportionalt indgreb i hendes privatliv.
Landsretten foretog en selvstændig vurdering af både strafudmålingen og udvisningsspørgsmålet, idet retten lagde vægt på såvel kriminalitetens grovhed som tiltaltes personlige forhold.
Under hensyn til hendes rolle i forhold 1, der blev begået i forening med flere medgerningsmænd, og karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder mængden af narkotika, finder landsretten, at straffen skal forhøjes til fængsel i 4 år. Ved længden af den udmålte straf har landsretten endvidere ligesom byretten taget hensyn til, at tiltalte har aflagt tilståelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Vedrørende udvisningen vurderede landsretten sagen efter Udlændingeloven § 22, nr. 1 og 4 og EU-opholdsdirektivets strenge proportionalitetskrav. Flertallet (5 ud af 6 voterende) fandt, at den begåede kriminalitet opfyldte kravet om at være bydende nødvendig for at beskytte den offentlige sikkerhed.
Efter en samlet vurdering finder retten, at der i nærværende sag har været tale om ulovlig narkotikahandel af en særlig grov karakter, der udgør en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed, hvorfor udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Trods tiltaltes stærke danske tilknytning og manglende kroatiske bånd, lagde flertallet vægt på recidivrisikoen og kriminalitetens organisatoriske karakter. Iflg. flertallet udelukkede det ikke udvisning, selvom tilknytningen til modtagerlandet er minimal, og familien vil kunne opretholde kontakten digitalt og fysisk.
Efter navnlig arten og grovheden af den begåede kriminalitet, der som nævnt er straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder, finder retten efter en samlet vurdering, at styrken af tiltaltes tilknytning til Danmark hvor hun dog ikke har stiftet egen familie og hendes manglende tilknytning til Kroatien ikke har en sådan vægt, at udvisning af tiltalte med henblik på at forebygge offentlig orden og sikkerhed i sig selv kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet.
Vedrørende indrejseforbuddet nedsatte landsretten det fra udgangspunktets livsvarige til 6 år, jf. , med henvisning til tiltaltes ekstraordinære tilknytning til Danmark.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen blev skærpet. Udvisningen og indrejseforbuddet blev fastholdt med flertal.
Flertallet stemte for udvisning baseret på ovenstående proportionalitetsvurdering. En enkelt voterende landdommer dissenterede kraftigt og fandt, at udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser i lyset af Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Dissenten anførte, at den stærke tilknytning til Danmark og den reelt ikke-eksisterende tilknytning til Kroatien talte for, at tiltalte i stedet bør meddeles en advarsel om udvisning. Landsretten traf afgørelse efter stemmeflertallet.
