LandsrettenEn 32-årig mand blev idømt betinget fængsel og konfiskation af sin mors bil, efter at han på vej til arbejde overså et funktionelt bomanlæg på Odins Bro i Odense, påkørte først den ene og 14 sekunder senere den anden jernbanebom, hvorved bilens forrude blev knust, og derefter fortsatte kørslen flere kilometer gennem byen uden at standse eller underrette politi eller bropersonale. Både Retten i Odense og Østre Landsret fandt kørslen særlig hensynsløs og dermed omfattet af vanvidskørselsreglerne i færdselsloven. Landsretten stadfæstede byrettens dom, dog med en nedsættelse af bøden for undladelse af at standse fra 8.000 kr. til 5.000 kr.
Den 14. september 2024 ca. kl. 07.30 kørte tiltalte, født januar 1993, i sin mors bil (personbil reg.nr. …) fra sin bopæl på Vej1 til sin arbejdsplads på en uddannelsesinstitution på Vej2 i Odense. Han havde lånt bilen, fordi det var blevet sent aftenen før, og kørte normalt samme rute på cykel. Han havde ikke travlt og skulle møde kl. 8.
Da han nærmede sig Odins Bro, konstaterede han, at skiltningen før broen ikke viste, at bommene var sænket, og han gik derfor ud fra, at der var fri passage. Han svingede ind på broen, som også så åben ud, men blev i samme øjeblik blændet af stærkt septembersollys. Han slog straks solskærmen ned, men overså både den sænkede bom og den orange advarselslampe og påkørte – efter eget skøn med ca. 60 km/t – den første bom. Ved sammenstødet blev bakspejlet trykket ind i hovedet på ham, hvilket gav ham et hovedtraume og gjorde ham konfus og chokeret. Han fortsatte derfor kørslen med uændret hastighed og påkørte kort efter (ca. 14 sekunder senere) den anden bom, hvorved forruden blev slået i stykker.
Det fremgik af overvågningsvideo fra broen, at signalanlægget var funktionelt og blinkede rødt, og at begge bomme var sænket, da tiltalte kørte ud på broen.
Efter påkørslen af de to bomme fortsatte tiltalte kørslen uden at standse op, uden at kontakte bropersonalet eller politiet og uden at underrette den skadelidte (broanlægget). Han kørte videre ad Ejbygade og gennem bymæssig bebyggelse til sin arbejdsplads – en strækning som ifølge Google Maps-oplysninger dokumenteret for landsretten udgjorde ca. 9,7 km fra uheldsstedet (byretten havde lagt en samlet rutelængde på 12,2 km til grund, hvoraf Odins Bro lå inden for den første fjerdedel).
Tiltalte forklarede, at han undlod at standse, fordi han skulle nå på arbejde, og fordi han vidste, at broen var videoovervåget, så politiet let kunne finde frem til ham. Han oplyste at have kørt langsomt (efter eget skøn 45 km/t og senere suppleret med, at han kørte ca. 15 km/t under det tilladte) og uden farlige situationer i de resterende 5-13 minutter af turen. Fra arbejdspladsen ringede han til sin mor om uheldet, men blev derefter opslugt af arbejdet, indtil politiet kontaktede ham ca. en time senere. Forhold 4 var uden forbehold erkendt af tiltalte i begge instanser.
Tiltalte blev ved anklageskrift af 19. marts 2025 rejst tiltale for:
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængsels- og bødestraf, ubetinget frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 128, stk. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, samt konfiskation af personbilen – ejet af tiltaltes mor – efter færdselslovens § 133 a, stk. 2.
Tiltalte erkendte i forhold 1-3 alene overtrædelse af § 3, stk. 1, men nægtede sig i øvrigt skyldig; han bestred navnlig, at kørslen kunne karakteriseres som særlig hensynsløs, og at forruden reelt gav væsentligt nedsat udsyn. Han anfægtede endvidere politirapportens gengivelse af episoden, herunder at forruden skulle have været "dugget", og at hans forklaring om bakspejlets slag i hovedet ikke var medtaget. Tiltalte oplyste, at en konfiskation ville påføre hans mor et tab på ca. 71.000 kr., og at forsikringen – efter en taksators vurdering af 65-75% skade – havde betalt for reparation af bilen efter moderens eget valg.
Tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen vurderede i erklæring af 7. maj 2025, at han var egnet til en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn.
Retten i Odense fandt det efter tiltaltes delvise erkendelse, overvågningsvideoen og stillfotos af forrudeskaderne bevist, at tiltalte trods et funktionelt signalanlæg påkørte den første bom, fortsatte kørslen med uændret hastighed på ca. 60 km/t, hvorved han ca. 14 sekunder senere påkørte den næste bom, og at forruden allerede efter den første påkørsel var så beskadiget, at udsynet var væsentligt nedsat.
Retten lagde afgørende vægt på, at tiltalte – uanset om han oprindeligt blev blændet af sollys – fortsatte kørslen efter den første påkørsel og kørte flere kilometer gennem bymæssig bebyggelse med en knust forrude. Retten fandt derfor, at det måtte have stået tiltalte klart, at kørslen var til nærliggende fare for andre trafikanter, og at han bevidst havde sat sig ud over hensynet til andre trafikanters sikkerhed. Kørslen blev herefter karakteriseret som særligt hensynsløs, og tiltalte blev fundet skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i alle forhold.
Strafudmåling:
Tiltalte ankede dommen med endelig påstand om frifindelse for overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 3, jf. stk. 1, og om at forholdet ikke blev henført under den skærpede vanvidskørselsbestemmelse i § 118, stk. 12 (dagældende § 118, stk. 10), subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod formildelse for så vidt angik strafudmålingen og i øvrigt stadfæstelse.
Anklagemyndigheden dokumenterede et Google Maps-udskrift, hvoraf det fremgik, at der var ca. 9,7 km fra uheldsstedet til tiltaltes arbejdsplads.
Tiltaltes supplerende forklaring: Han var ikke usædvanligt træt. Solen tog kun hans udsyn foroven, og han rettede sig op i sædet. Han modtog ikke den sædvanlige SMS-advarsel forud for broens åbning, og de elektroniske advarselstavler viste ikke noget. Han blev chokeret ved den første påkørsel og forstod først efter den anden påkørsel, at det var bommene, han havde ramt; han tænkte ikke over, om det var uforsvarligt at fortsætte kørslen. Han kørte efter eget skøn ca. 45 km/t (og generelt ca. 15 km/t under det tilladte) og var stort set alene på vejen. Turen fra uheldsstedet til arbejdspladsen tog ca. 13 minutter.
Personlige forhold: Ifølge årsopgørelse (R75-2024) havde tiltalte en A-indkomst på 351.077 kr. Han havde afbrudt sin uddannelse og var nu på dagpenge, men fortsat villig til at udføre samfundstjeneste.
Landsretten fandt, at tiltalte ved at fortsætte kørslen i bymæssig bebyggelse ca. 9 km fra påkørslen af den anden bom til sin arbejdsplads, med en forrude der var blevet ødelagt og gav væsentligt nedsat udsyn, havde ført bilen på særlig hensynsløs måde. Dette udgjorde dels en overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 3, idet bilen ikke var i forsvarlig stand, dels måtte forholdet henføres under færdselslovens § 118, stk. 12 (dagældende § 118, stk. 10). Landsretten tiltrådte byrettens bedømmelse af, at tiltalte ved sin kørsel bevidst havde sat sig ud over hensynet til andre trafikanters sikkerhed, og fandt ham herefter skyldig efter anklageskriftet i det hele.
Landsrettens ændringer af straffen:
Med denne ændring stadfæstede landsretten byrettens dom. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
Konklusion: Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet, dog således at bøden blev nedsat til 19.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
