LandsrettenVestre Landsret har i en nævningesag stadfæstet byrettens domfældelse af tre tiltalte for grov vold begået i forening mod en mand i dennes eget hjem, men landsretten frifandt de tiltalte for dele af den rejste tiltale, herunder urinering på offeret, spark og tramp i hovedet samt fremsatte vidnetrusler. Landsretten afviste desuden med stort stemmeflertal at idømme den ene tiltalte forvaring og fastsatte i stedet tidsbestemte fængselsstraffe på mellem 1 år og 1 år og 3 måneder.
Sagen udsprang af en længerevarende konflikt mellem de tiltalte og en person, C, som havde truet dem, bl.a. via Facebook. Forurettede, A, kendte C og blev inddraget i konflikten, fordi han angiveligt havde givet C oplysninger om, hvor de tiltalte opholdt sig.
Den 5. maj 2024 var Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 4 og en fjerde person, D (der ikke er tiltalt i sagen), sammen det meste af dagen og drak alkohol. Ifølge forklaringerne begik de først indbrud hos A for at tage hash, som A ifølge de tiltalte solgte til unge mennesker. Senere opsøgte de A på Bodega 1, hvor der ifølge landsrettens flertal opstod en spontan konfrontation, hvor Tiltalte 1 slog A i ansigtet.
Derefter begik de tiltalte indbrud i Cs lejlighed for at hente en computer. På vej hjem ringede A og krævede de stjålne genstande tilbage, hvorefter de tiltalte igen tog til As hus. Det var her, den alvorlige voldsudøvelse fandt sted, som A efter episoden blev fundet bevidstløs og med omfattende skader efter.
Retten i Randers afsagde dom i 1. instans den 17. september 2025 (sag 8-491/2025). Anklagemyndigheden ankede med påstand om skærpelse for Tiltalte 4 og Tiltalte 2 og stadfæstelse for Tiltalte 1.
Tiltalte 1 påstod frifindelse i forhold 8 (vidnetrusler) og delvis frifindelse i forhold 6-7 for den del af tiltalen, der vedrørte spark, tramp og urinering, i øvrigt formildelse.
Tiltalte 4 påstod frifindelse i forhold 5, 6-7 og 8.
Tiltalte 2 påstod frifindelse i forhold 5 og 8 og delvis frifindelse i forhold 6-7, således at alene slag i hovedet kunne erkendes, i øvrigt formildelse.
Landsretten gennemgik hvert forhold for sig, og der var betydelig dissens blandt dommere og nævninger om både skyldsspørgsmålet og voldens nærmere karakter.
Landsretten lagde til grund, at slaget i ansigtet var en spontan handling, der opstod pludseligt i kontakten mellem Tiltalte 1 og A. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at Tiltalte 2 og Tiltalte 4 havde medvirket til volden, og de blev frifundet i forhold 5.
Et flertal på 3 dommere og 6 nævninger fandt det bevist, at mindst tre personer deltog i volden. Afgørende var bl.a. en retsgenetisk erklæring, hvorefter der på Tiltalte 4's jakke blev fundet blod og dna, der med høj sandsynlighed stammede fra A, mens dna-profilen talte imod, at det undersøgte dna stammede fra Tiltalte 2 eller Tiltalte 1.
2 nævninger fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at volden blev udført af tre personer, men fandt alligevel Tiltalte 4 skyldig i volden, fordi han var klar over og kunne høre, hvad der foregik i huset. 1 nævning gik videre og fandt, at Tiltalte 4 alene kunne dømmes for medvirken til simpel vold, da han opholdt sig på fortovet foran huset.
"Det fremgår af den retsgenetiske erklæring, at der på Tiltalte 4's jakke blev fundet spor af blod og dna, der med høj sandsynlighed stammer fra A."
Om voldens omfang var der ligeledes dissens: 2 dommere og 5 nævninger fandt det ikke bevist, at de tiltalte urinerede på A, mens 1 dommer og 4 nævninger fandt det bevist under henvisning til retskemiske fund af urin på As bukser samt spor af stoffer, der også blev fundet i de tiltaltes urin. Efter stemmeflertallet blev de tiltalte fundet skyldige i forhold 6-7, dog frifundet for at have urineret på A, sparket eller trampet ham i hovedet samt tildelt ham knytnæveslag på kroppen.
A havde til politiet forklaret, at en af de tiltalte havde råbt: "Hvis du ringer slår vi dig ihjel", men han huskede for landsretten ikke, om ordet "politi" blev nævnt i den forbindelse. Landsretten fandt det efter en samlet vurdering ikke bevist, at de tiltalte fremsatte vidnetrusler, og det kunne ikke fastslås, hvem af de tiltalte der eventuelt havde fremsat truslen, eller om det skete i forening. De tiltalte blev derfor frifundet i forhold 8.
Byrettens flertal havde fundet grundlag for forvaring af Tiltalte 1. Det fremgik af den retspsykiatriske erklæring, at han frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og Retslægerådets voterende var delte i deres vurdering af, om forvaring var påkrævet.
For landsretten blev der afgivet 17 stemmer for ikke at idømme forvaring og 1 stemme for forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1. Flertallet lagde navnlig vægt på karakteren af de nu begåede forhold og tiltaltes tidligere kriminalitet sammenholdt med de lægelige oplysninger og oplysningerne om hans personlige forhold, herunder igangværende misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling.
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet blev stadfæstet med de ændringer, at Tiltalte 2 og Tiltalte 4 blev frifundet i forhold 5, at alle tre tiltalte blev frifundet i forhold 8, og at de tiltalte i forhold 6-7 blev frifundet for at have urineret på A, sparket og trampet ham i hovedet samt tildelt ham knytnæveslag på kroppen.
| Tiltalt | Forhold 5 | Forhold 6-7 | Forhold 8 | Straf | Forvaring |
|---|---|---|---|---|---|
| Tiltalte 1 | Skyldig | Skyldig (reduceret omfang) | Frifundet | Fængsel i 1 år og 3 måneder | Nej (17 mod 1 stemme) |
| Tiltalte 2 | Frifundet | Skyldig (reduceret omfang) | Frifundet | Fængsel i 1 år | - |
| Tiltalte 4 | Frifundet | Skyldig (reduceret omfang) | Frifundet | Fængsel i 1 år |
| - |
Tiltalte 1 blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder som tillægsstraf, jf. straffelovens § 276 a, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 101, jf. straffelovens § 89. Der blev afgivet 14 stemmer for 1 år og 3 måneder og 4 stemmer for 1 år og 6 måneder. Der blev navnlig lagt vægt på, at volden blev begået af flere i forening mod en værgeløs person i dennes hjem, at volden medførte betydelige skader, og at Tiltalte 1 tidligere er straffet adskillige gange for personfarlig kriminalitet.
Tiltalte 4 blev idømt fængsel i 1 år som tillægsstraf, jf. § 276 a, § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 264, stk. 1, nr. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. straffelovens § 89. Der blev afgivet 15 stemmer for 1 år og 3 stemmer for 1 år og 3 måneder.
Tiltalte 2 blev idømt fængsel i 1 år som tillægsstraf, jf. § 276 a, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 247, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89. Der blev afgivet 15 stemmer for 1 år og 3 stemmer for 1 år og 3 måneder. Der blev bl.a. lagt vægt på, at Tiltalte 2 tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.
Byrettens afgørelser om konfiskation og sagsomkostninger blev stadfæstet, og statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Tiltalte 1 forblev frihedsberøvet under anken.
