LandsrettenGrønlands Landsret behandlede en ankesag, hvor en psykisk syg kvinde ankede Qeqqa Kredsrets dom om behandling på dansk psykiatrisk hospital uden fastsat længstetid. Tiltalte påstod, at behandlingen i stedet skulle foregå alene i Grønland, og at der skulle fastsættes en længstetid for foranstaltningen. Landsretten stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.
Qeqqa Kredsret afsagde den 11. februar 2026 dom i sagen (kredsrettens sagl.nr. KS-QEQ-26-2026). Tiltalte ankede dommen til Grønlands Landsret med påstand om stadfæstelse, dog med den ændring at behandlingen skulle foregå i Grønland, og at der blev fastsat en længstetid for foranstaltningen. Tiltalte var under sagen repræsenteret af autoriseret forsvarer, cand.jur. Christina Johnsen.
Anklagemyndigheden påstod dommen stadfæstet uden ændringer.
Sagen blev behandlet med domsmænd for landsretten.
Tiltalte var i kredsretten dømt for i alt 10 forhold begået i perioden fra den 25. marts 2024 til den 22. juni 2025, heraf syv forhold om vold eller krænkelse af offentlig myndighed og et forhold om trusler.
Det fremgik klart af de indhentede lægelige erklæringer, at tiltalte er psykisk syg, hvilket landsretten også fandt tydeligt under retsmødet.
Af de lægelige udtalelser fremgik, at der var høj risiko for tilbagefald til voldelig adfærd ved manglende behandling, og at tiltalte ikke havde sygdomsindsigt.
Det fremgik endvidere af en udtalelse fra Afdeling ved Dronning Ingrids Hospital blandt andet, at tiltalte gentagne gange havde været tvangsindlagt på baggrund af akut fare for sig selv og andre, og at der var en veldokumenteret sammenhæng mellem medicinsvigt, misbrug og eskalering af farlig adfærd.
"Det fremgår klart af de indhentede erklæringer, at Tiltalte er psykisk syg, hvilket også var tydeligt under retsmødet i landsretten."
Landsretten lagde vægt på den alvorlige kriminalitet, tiltalte var dømt for, samt den høje risiko for tilbagefald til voldelig adfærd og den manglende sygdomsindsigt. På dette grundlag stadfæstede landsretten kredsrettens bestemmelse om, at der ikke skulle gælde nogen længstetid for foranstaltningen — og tog dermed ikke tiltaltes påstand om fastsættelse af en længstetid til følge.
Landsretten fandt endvidere, at det på baggrund af anbefalingerne i den retspsykiatriske erklæring og fra Kriminalforsorgen samt oplysningerne fra Dronning Ingrids Hospital var nødvendigt at kunne opstarte tiltaltes foranstaltning i Danmark med henblik på, at der blev iværksat et behandlingsforløb, der kunne give en mere stabil udvikling. Landsretten afviste dermed også tiltaltes påstand om, at behandlingen alene skulle foregå i Grønland.
"Kredsrettens dom stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger."
Kredsrettens dom om behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, uden fastsat længstetid, blev herefter stadfæstet i sin helhed, og sagens omkostninger blev pålagt statskassen.
