Landsretten stadfæstede kommunes afslag på byggetilladelse til tofamiliehus trods tidligere positive tilkendegivelser

Miljø- og Planlægningsudvalgets beslutning den 21. november 2019

Ansøgningen blev forelagt Miljø- og Planlægningsudvalget den 21. november 2019. Administrationen indstillede, at udvalget godkendte, at der blev arbejdet videre med at udstede byggetilladelse. Af mødereferatet fremgik bl.a.:

Formålet med fremlæggelsen er, at vurdere om der skal igangsættes en procedure som kan lede frem til nedlæggelse af § 14-forbud efter planloven. [...] Administrationens vurdering er baseret på, hvad der er tilladt i områderne. Hvis en ansøgning ligger indenfor byggeretten og plangrundlaget anbefaler administrationen derfor, at sagen kan færdigbehandles uden yderligere ophold. En anbefaling af § 14 fra administrationen vil kun komme på tale, hvis der ansøges om noget, som er stærkt uhensigtsmæssigt i et område og som ikke var været intentionen i det pågældende område.

Udvalget godkendte administrationens indstilling. Denne beslutning var ikke rettet mod appellanten, og kommunen traf ingen konkret afgørelse om forhåndstilsagn på mødet.

Ændret plangrundlag: Tillæg 5 til Partiel byplan nr. 6 og Lokalplan 176

Den 25. november 2019 godkendte kommunalbestyrelsen "Tillæg 5 til Partiel byplan nr. 6" til udsendelse i offentlig høring, og forslaget blev sendt i offentlig høring den 6. december 2019. Tillægget havde til formål at forhindre opførelse af tofamiliehuse i området:

Der ønskes en revision af det gældende plangrundlag for området, der i dag er omfattet af Partiel byplan nr. 6. Tillægget skal fremadret sikre, at der på hver ejendom kun kan indrettes og opføres én beboelsesbygning med én bolig.

Den ændrede bestemmelse lød:

§ 3 Anvendelse 3.1 Der må på hver ejendom kun indrettes og opføres én beboelsesbygning med én bolig.

Tillægget blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 30. marts 2020 og offentliggjort den 13. maj 2020. Senere, den 4. juni 2021, offentliggjordes Lokalplan 176, som videreførte forbuddet.

Kommunens fejlagtige positive tilkendegivelser

På trods af det allerede offentliggjorte planforslag skrev Hørsholm Kommune, Center for By og Miljø, den 25. marts 2020 til appellantens arkitekt:

Miljø- og Planlægningsudvalget har principgodkendt dit projekt om tofamiliehus på Adresse 1. [...] Du skal indsende ansøgningen om byggetilladelse.

Senere, den 26. oktober 2021, bekræftede kommunen, at det skitserede projekt kunne rummes inden for et "forhåndstilsagn", og den 30. maj 2022 hed det, at der var givet "forhåndstilsagn til etablering af et tofamiliehus efter den dagældende Byplanvedtægt 6 (selvom lokalplan 176 i mellemtiden er kommet til)", og at administrationen ikke havde i sinde at løbe herfra. Disse tilkendegivelser var i strid med planlovens bestemmelser om midlertidige og endelige retsvirkninger af lokalplanforslag (se nedenfor).

Parternes påstande og anbringender

Appellanten nedlagde påstand om, at Hørsholm Kommunes afgørelse af 6. januar 2023 om afslag på byggetilladelse var ugyldig, og at der var givet et bindende forhåndstilsagn ved MPU’s beslutning den 21. november 2019. Han gjorde gældende, at beslutningen var en klar, bindende forhåndsbesked, som ikke ophørte ved efterfølgende vedtagelse af et nyt plangrundlag.

Hørsholm Kommune bestred dette og påstod stadfæstelse af byrettens dom. Kommunen anførte, at der kun var tale om en intern procesbeslutning, og at forhåndstilsagnet først ville være bindende, hvis der ikke var nedlagt et § 14-forbud. Efter vedtagelsen af Tillæg 5 var det ikke længere muligt lovligt at meddele tilladelse til et tofamiliehus.

Landsrettens vurdering: MPU’s beslutning var ikke et bindende forhåndstilsagn

Landsretten tiltrådte, at der ved Miljø- og Planlægningsudvalgets godkendelse den 21. november 2019 af administrationens indstilling om, at ”der arbejdes videre med at udstede byggetilladelse til Adresse 1”, ikke var givet et bindende forhåndstilsagn om at kunne opnå byggetilladelse til opførelse af et tofamiliehus med delvist vandret lejlighedsskel som forelagt kommunen. Retten lagde afgørende vægt på:

• Formuleringen af den godkendte indstilling – at der skulle "arbejdes videre" – ikke udtrykte en endelig tilsagn.
• Det angivne formål med forelæggelsen var at vurdere, om der skulle igangsættes en procedure vedrørende nedlæggelse af et forbud efter Planloven § 14.
• Beslutningen var en intern procesbeslutning i kommunen og ikke meddelt borgeren som en afgørelse.
• Appellanten var ved mail af 4. februar 2019 vejledt om, at et bindende forhåndstilsagn først kunne gives, hvis udvalget besluttede ikke at nedlægge et § 14-forbud.

På dette grundlag finder landsretten, at kommunen ikke er bundet af sine tilkendegivelser i strid med loven.

Retsvirkning af planlovens § 17 og § 18

Landsretten fastslog, at da forslaget til Tillæg 5 til Partiel byplan nr. 6 blev offentliggjort den 6. december 2019, indtrådte de midlertidige retsvirkninger efter Planloven § 17, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse må en ejendom, der er omfattet af et lokalplanforslag, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. Efter planens endelige offentliggørelse den 13. maj 2020 indebar Planloven § 18, at der ikke måtte etableres forhold i strid med planen. Der var ikke grundlag for dispensation efter § 19, da projektet stred mod planens principper.

Kommunens tilkendegivelser i marts 2020 (under den offentlige høring) var derfor i strid med § 17, og tilkendegivelserne efter 13. maj 2020 var i strid med § 18. Selv om appellanten havde handlet i tillid til disse tilkendegivelser, kunne det ikke føre til, at kommunen var forpligtet til at udstede en tilladelse i strid med planloven:

Det forhold, at Appellant, tidligere Sagsøger har handlet i tillid til kommunens tilkendegivelser i form af planlægning af byggeriet, findes ikke i sig selv at kunne føre til, at kommunen er pligtig til at udstede en byggetilladelse i strid med planloven.

Landsrettens afgørelse

Landsretten fandt herefter, at Hørsholm Kommunes afslag på byggetilladelse af 6. januar 2023 var gyldigt. Byrettens dom blev derfor stadfæstet. Appellanten, tidligere Sagsøger, blev pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Hørsholm Kommune for landsretten. Beløbet til advokatbistand inkl. moms, fastsat under hensyn til sagens værdi, omfang og hovedforhandlingens varighed. Forrentning efter Renteloven § 8 a.