LandsrettenSagen vedrører to 21-årige mænd, der blev idømt ubetinget fængsel for grov færdselskriminalitet, besiddelse af narkotika med henblik på videreoverdragelse samt besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. Vestre Landsret behandlede anken fra såvel anklagemyndigheden som de tiltalte, hvor det centrale spørgsmål vedrørte strafudmålingen og vægten af tilståelser under den nyoprettede bestemmelse i Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9. Landsretten skærpede straffen for den ene tiltalte og stadfæstede byrettens dom for den anden i AM2025.01.16V.
Den 24. juli 2023 førte Tiltalte1 en personbil tilhørende Tiltalte2 i en 46 km lang flugt fra politiet, der strakte sig fra Vrå til Hjallerup. Kørselsforløbet prægedes af ekstremt høje hastigheder (op til 161 km/t), tilsidesættelse af ubetinget vigepligt, kørsel mod kørselsretningen i rundkørsler samt kørsel efter indtagelse af kokain, hash (THC) og tramadol, jf. Færdselsloven § 54, stk. 1. Tiltalte1 var på gerningstidspunktet midlertidigt frakendt førerretten.
I bilen blev der desuden beslaglagt hash, kokain, ksalol og tramadol med henblik på videreoverdragelse. Den 6. november 2023 blev begge tiltalte standset i en personbil i Nørresundby. I bilen fandt politiet en funktionsdygtig pistol med 15 skarpe patroner samt en løsskudspistol. Det forhold blev anlagt under særligt skærpende omstændigheder på et offentligt tilgængeligt sted, jf. Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1 jf. Våbenloven § 10. Begge tiltalte nægtede sig skyldige ved grundlovsforhøret, men anerkendte senere forholdene i forløbet op til hovedforhandlingen. Retten i Aalborg dømte begge tiltalte til fængsel i 2 år og 6 måneder. Sagen blev anket til Vestre Landsret, hvor den blev afholdt som domsmandssag over to retsdage.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om skærpelse af straffen for Tiltalte1 på grund af den omfattende færdselskriminalitet, samt om konfiskation af de benyttede biler, narkotika, våben og kontanter. De tiltalte nedlagde begge påstand om formildelse af fængselsstraffen med vægt på deres tilståelser.
| Påstand | Part | Beløb/Straf |
|---|---|---|
| Skærpelse af straf | Anklagemyndigheden (vedr. Tiltalte1) | Fra 2 år 6 mdr. til ubestemt højere straf |
| Formildelse af straf | Tiltalte1 og Tiltalte2 | Nedsættelse til under 2 år 6 mdr. |
| Konfiskation af kontanter | Anklagemyndigheden | 5.450 kr. (drivpenge fra stofsalg) |
Anklagemyndigheden anførte videre, at konfiskation af bilerne var begrundet i Færdselsloven § 133 a, stk. 3, da køretøjerne var direkte medvirkende til de grove overtrædelser.
Hovedspørgsmålet vedrørte, i hvilket omfang de tiltaltes tilståelser skulle tillægges formildende vægt ved strafudmålingen i lyset af den lovændring af Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9, der trådte i kraft ved lov nr. 661 af 11. juni 2024. De tiltalte argumenterede for, at deres tilståelser burde medføre en lavere straf, idet de på et tidspunkt før hovedforhandlingen havde erkendt forholdene. Anklagemyndigheden fremhævede, at tilståelserne kom for sent til at spare politiet for en betydelig efterforskning eller at begrænse retsforhandlingens omfang væsentligt.
Landsretten tog udgangspunkt i, at lovgiver har fastslået, at besiddelse af en funktionsdygtig pistol på offentligt sted som udgangspunkt skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Retten vurderede herefter betydningen af tilståelserne under den ændrede bestemmelse og henvisede til forarbejderne:
Der vil være mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller nævningsag. Hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisforelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lavere straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.
Landsretten konstaterede, at tilståelserne for våbenforholdet først faldt under hovedforhandlingen. Der var ikke givet forhåndsbemærkning om, at sagen skulle fremmes som tilståelsessag, hvilket betød, at antallet af retsdage ikke blev begrænset forud for behandlingen. Da politiet allerede havde sikret DNA-spor på våbnet, spares der heller ikke for en ressourcetung efterforskning.
Landsretten finder herefter, at tilståelserne i forhold 8 falder inden for den tilfældegruppe, hvor der ifølge lovforarbejderne er mindre grund til, at tilståelserne medfører en lavere straf. Efter en samlet vurdering af karakteren, grovheden og omstændighederne vedrørende forhold 8 sammenholdt med omfanget af den begrænsede ressourcebesparelse i retten, som tilståelserne under hovedforhandlingen medførte, finder landsretten, at hensynet til tilståelserne som formildende omstændighed ikke har en sådan styrke i det foreliggende tilfælde, at det kan føre til en fravigelse af det af lovgiver forudsatte udgangspunkt om, at forhold 8 isoleret set skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
Vedrørende Tiltalte1 lagde retten desuden vægt på den omfattende og grove færdselskriminalitet, som ikke kunne fraviges de udgangspunkter, lovgiver har forudsat. Tiltalte2's påstand om trusler og vold ændrede ikke på strafudmålingens udgangspunkt for våbenbesiddelsen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen for Tiltalte1 forhøjedes. Dommen lyder på følgende:
