LandsrettenSagen behandler udvisning og varigheden af indrejseforbuddet for en syrisk statsborger, der har begået narkotikakriminalitet og vold mod fængselspersonale under afsoning af en tidligere dom.
Tiltalte kom til Danmark som 17-årig i 2016 og har haft lovligt ophold i knapt 8 år. Hans forældre er bortflyttet, og han har fire søskende i landet, men ingen familie eller sociale bånd i Syrien. Han er ugift, har ingen børn og har tidligere arbejdet i handel og rengøring samt delvist gennemført en smeduddannelse.
Under afsoning af en tidligere dom opstod følgende forhold:
Retten i Kolding fandt tiltalte skyldig i alle tre forhold. Der blev idømt samlet fængsel i 50 dage, udvisning af Danmark og et indrejseforbud på 4 år. Kokainen blev konfiskeret.
Sagen blev appelleret til Vestre Landsret, hvor tiltalte påstod frifindelse, og anklagemyndigheden nedlagde påstand om skærpelse af indrejseforbuddet. Landsretten foretog ny bevisførelse, hvori vidnerne og tiltalte i det væsentlige forklarede som i byretten. Det fremlagdes desuden en udtalelse fra stofbehandlingen, der beskriver tiltalte som stabil i sin behandling.
Rettens afgørelse bygger primært på:
Det centrale stridspunkt var proportionaliteten mellem udvisningen/indrejseforbuddet og tiltaltes rettigheder efter EMRK artikel 8.
Skyldsspørgsmål: Landsretten tiltrådte byrettens vurdering. Tiltalte havde oprindeligt erkendt sig skyldig i narkotikabesiddelsen under forhør, og fængselsbetjentenes samstemmende forklaringer om spyttangrebet og skældsordene gjorde skyldspørgsmålet bevist uden yderligere tvivl.
Proportionalitetsafvejning: Retten fastslog, at tiltaltes tilknytning til Danmark er stærkere end til Syrien på grund af længden af det lovlige ophold (ca. 7½ år), opvæksther i landet og tilstedeværende søskende. Til gengæld har han ikke stiftet egen familie, er ikke bosat sammen med fast partner og har stadig sprogkundskaber (arabisk) samt opvækstbaggrund, der giver ham reelle muligheder for at etablere sig i Syrien.
Retten lægger særlig vægt på, at kriminaliteten er begået under afsoning, hvor tiltalte allerede burde have indset konsekvenserne af yderligere forseelser. To tidligere advarsler om udvisning har ikke haft den forebyggende virkning, man måtte forvente. Hensynet til forebyggelse af strafbarhed og respekten for offentligt tjenestepersonale vejer derfor tungere end de private livshensyn.
Indrejseforbudsvarighed: Ifølge Udlændingeloven § 32, stk. 4 er udgangspunktet et 6-års indrejseforbud. Et kortere forbud må kun fastsættes, hvis 6 år vil være uproportionalt i forhold til EMRK. Landsretten fandt, at de underliggende forhold og tiltaltes manglende egne familiemæssige bånd ikke retfærdiggjorde en afvigelse fra lovtekstens udgangspunkt. Forbuddet skærpes derfor fra byrettens 4 år til 6 år.
Vestre Landsret stadfæster Retten i Kolding dom med følgende ændring:
