LandsrettenDen tiltalte blev i byretten fundet skyldig i en forbrydelse mod liv og legeme efter Straffeloven § 244 og idømt fængselsstraf samt udvisning af Kongeriget for bestandig. Anklagemyndigheden havde indstillet til permanent udvisning med hjemmel i Udlændingeloven § 22 under henvisning til en reel fare for den offentlige orden. Den tiltalte appellerede alene udvisningsbeslutningen med påstand om, at betingelserne for en permanent udvisning ikke var opfyldt, og at bestemmelsen ville være i strid med internationale menneskerettigheder, særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Landsretten foretog en samlet proportionalitetsvurdering og lagde vægt på den underliggende forbrydelsens grovhed som en alvorlig voldshandling mod liv og legeme. Retten fandt, at forbrydelsens karakter vejede tungt i vurderingen og talte stærkt for en permanent udvisning. Hensynet til den tiltaltes eventuelle tilknytning til Danmark kunne ikke opveje hensynet til den offentlige orden og samfundssikkerheden. Landsretten konkluderede derfor, at udvisningen var nødvendig og fuldt lovlig i henhold til Udlændingeloven § 25 jf. Udlændingeloven § 22.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med bestemmelse om udvisning af den tiltalte for bestandig.
Bemærk: Ifølge orienteringen fra Domsdatabasen har Højesteret afsagt kendelse i et kæremål til sagen, hvorfor de underliggende retsafgørelser ikke er offentliggjort uafhængigt af Højesterets kendelse.
Den tiltalte blev i byretten fundet skyldig i en forbrydelse mod liv og legeme efter Straffeloven § 244 og idømt fængselsstraf samt udvisning af Kongeriget for bestandig. Anklagemyndigheden havde indstillet til permanent udvisning med hjemmel i Udlændingeloven § 22 under henvisning til en reel fare for den offentlige orden. Den tiltalte appellerede alene udvisningsbeslutningen med påstand om, at betingelserne for en permanent udvisning ikke var opfyldt, og at bestemmelsen ville være i strid med internationale menneskerettigheder, særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Landsretten foretog en samlet proportionalitetsvurdering og lagde vægt på den underliggende forbrydelsens grovhed som en alvorlig voldshandling mod liv og legeme. Retten fandt, at forbrydelsens karakter vejede tungt i vurderingen og talte stærkt for en permanent udvisning. Hensynet til den tiltaltes eventuelle tilknytning til Danmark kunne ikke opveje hensynet til den offentlige orden og samfundssikkerheden. Landsretten konkluderede derfor, at udvisningen var nødvendig og fuldt lovlig i henhold til Udlændingeloven § 25 jf. Udlændingeloven § 22.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med bestemmelse om udvisning af den tiltalte for bestandig.
